søndag den 27. oktober 2013

Virtue/Moir forsvarer Skate Canada titel

Tessa Virtue og Scott Moir udfører deres fridans ved Skate Canada (Foto: getty).

Isdansernes fridanse ved Skate Canada 2013 var generelt stærkte, men især podiet var i en klasse for sig selv.

Førerne Tessa Virtue og Scott Moir havde en smuk fridans til klassisk musik af Scriabin og Glazunov, og denne gang fik de udført deres level 4 twizzles uden fejl. Canadierne fik level 2 og 3 på trinsekvenserne, rotationsløftet var level 3, mens resten blev tildelt level 4 - så der er plads til forbedringer. Den største fejl var på koreografiske løft, som var en smule klodset. Deres FD score på 107.88 point var mere end nok til at give parret deres femte Skate Canada-titel.

Landsmænd Kaitlyn Weaver og Andrew Poje havde igen en særdeles stærk fremførelse. Deres fridans til en tango havde ingen synlige fejl, og med level 3 på trinsekvenserne og level 4 på resten opnåede parret dagens højeste tekniske score. Et nyt personligt bedste på 104.88 point gav dem sølvet, og man kan vist nok kalde dem Vinter OL bronzekandidater.

Madison Hubbell og Zachery Donohue havde igen en smuk fremførelse, og amerikanerne fik udført deres fridans ubesværet. Deres FD score på 92.28 point er et nyt personligt bedste, og parret kunne tage deres allerførste GP-medalje: bronze.

Russiske Ekaterina Riazanova og Ilia Tkachenko manglede en smule præcision på deres elementer - især twizzles - og de opnåede en del lave levels. Parret forblev dog på deres 4. plads.

Alexandra Paul og Mitchell Islam leverede en elegant og skarp fridans, hvor de desuden opnåede høje levels. Et nyt personligt bedste på 90.03 point trak dem op på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
181.0311
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
175.2322
3Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE

USA
153.2033
4Ekaterina RIAZANOVA / Ilia TKACHENKO

RUS
145.5645
5Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
143.7774
6Nelli ZHIGANSHINA / Alexander GAZSI

GER
138.1656
7Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI

ITA
134.2887
8Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN

RUS
133.1268

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: