lørdag den 19. oktober 2013

Machida overrasker med stor føring ved Skate America 2013

Machida udfører sit korte program til East of Eden. (Foto: Getty)

Skate America 2013 begyndte i nat med herrernes korte programmer, og der var mildest talt rigtig mange overraskelser: favoritterne skuffede, mens de undertippede fik leveret.

Tatsuki Machida havde sit livs korte program, som han leverede uden fejl. Han landede dagens eneste rene quad, nemlig en quad tåloop-triple tåloop, og derudover blev det til en triple axel og triple lutz. Et nyt personligt bedste på 91.18 point giver japaneren en solid føring.

GP-debutant Jason Brown var den eneste, som ikke forsøgte en quad, men han kunne til gengæld landede sine spring rent. Det blev til triple axel, triple flip-triple tåloop og en 'tano triple lutz. Kombineret med stærke level 4 piruetter og trin opnåede han et nyt personligt bedste på 83.78 point, og det betyder en foreløbig 2. plads.

Landsmand Adam Rippon forsøgte quad lutz, men han havde hånd på, og den blev kendt underroteret. Resten af programmet var dog solidt, og han sidder på en 3. plads med et nyt personlige bedste på 80.26 point.

Takahiko Kozuka landede en flot triple axel, men han havde to fødder på sin quad tåloop og snublede ud af sin triple lutz i planlagt kombination. Daisuke Takahashi havde problemer med alle tre spring bl.a. fald på underroteret quad tåloop. De to herrer er på en tæt 4.- og 5. plads.

Den nationale mester Max Aaron faldt på sin quad salchow og havde lave levels på piruetter. Han er stadig i medaljerækkevidde med en 6. plads

Alexander Majorov faldt på sin quad tåloop, men leverede resten af programmet rent. Artur Gachinski havde igen et skidt kort program, her med to fald. De to herrer er på en 7.- og 8. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatsuki MACHIDA

JPN
91.181
2Jason BROWN

USA
83.782
3Adam RIPPON

USA
80.263
4Takahiko KOZUKA

JPN
77.754
5Daisuke TAKAHASHI

JPN
77.095
6Max AARON

USA
75.916
7Alexander MAJOROV

SWE
74.977
8Artur GACHINSKI

RUS
69.818

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: