lørdag den 26. oktober 2013

Berton/Hotarek tager karrierens første GP-titel ved Skate Canada

Berton og Hotarek udfører et løft i deres lange program til "Dracula". (Foto: AP)

Dag 2 af Skate Canada International 2013 begyndte med parløbernes lange programmer. Igen var top 3 langt foran resten af feltet, men overraskelserne var stadig til at finde.

Stefania Berton og Ondrej Hotarek havde deres livs løb; deres jagende fremførelse til Philip Glass' Dracula var nær fejlfrit og havde highlights som side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt kast triple salchow og loop. Den eneste fejl var hendes step-out på side-om-side triple salchow. Et nyt personligt bedste på 124.54 point rykkede dem en plads op, så de kunne tage deres allerførste Grand Prix sejr.

Også Wenjing Sui og Cong Han havde en nær fejlfri fremførelse. Deres teknisk svære program indeholdte bl.a. quad twist og kast triple flip og salchow. Den eneste fejl var et freak fald fra hende, da hun stødte ind i ham efter en double salchow. De vandt det lange program med en score på 124.75 point, og samlet rykkede de op til sølv - kun 0.05 point væk fra guld.

Førerne Meagan Duhamel og Eric Radford havde et par problemer: begge side-om-side spring blev landet lidt usikkert, og indgangen til et løft blev helt kikset, som så fik 0 point. Deres score på 121.05 point trak dem ned til en samlet 3. plads til publikums store utilfredshed (bronze var dog det rette resultat).

Landsmænd Paige Lawrence og Rudi Swiegers havde problemer med begge side-om-side spring, men resten af elementer blev leveret uden større fejl. De rykkede op til en samlet 4. plads.

Haven Denney og Brandon Frazier løb et solidt program - den største fejl var hendes fald på en double axel. De opnåede et nyt personligt bedste og forblev på en 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
193.9222
2Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
193.7731
3Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
190.6213
4Paige LAWRENCE / Rudi SWIEGERS

CAN
159.8264
5Haven DENNEY / Brandon FRAZIER

USA
158.8355
6Lindsay DAVIS / Rockne BRUBAKER

USA
153.7176
7Mari VARTMANN / Aaron VAN CLEAVE

GER
149.5947
8Margaret PURDY / Michael MARINARO

CAN
131.3988

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: