Alexander Smirnov må hjælpes fra isen efter faldet. |
En ærgerlig nyhed. Den russiske parløber Alexander Smirnov skadede sit knæ ved en mindre lokal konkurrence, Panin Memorial (se video her), og her faldt han på et triple tåloop forsøg. Han måtte hjælpes fra isen, og det viser sig, at han har iturevet en sene i knæet.
En sådan skade kan tage mellem to og seks måneder at hele og i alvorlige tilfælde op til et helt år. Smirnov løber parløb med Yuko Kavaguti, og med denne skade ser en deltagelse ved Vinter OL 2014 usikker ud. Parret endte på en 4. plads i Vancouver, og de var igen spået til favoritter til en plads på det russiske OL-landshold.
Kavaguti og Smirnov er på deltagerlisten til Skate Canada, som begynder den 25. oktober. Parret blev Europamestre i 2010 og har to VM-bronzemedaljer på resuméet, og de ville trække sig fra konkurrence efter denne sæson (træner Tamara Moskvina har også annonceret, at hun stopper).
Kilde: sochi2014.rsport.ru (russisk)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar