Miki Ando skal ifølge planerne deltage i næste uges Nebelhorn Trophy. (Foto: getty) |
Vinter OL 2014 er hastigt på vej, og som forrige gang er spekulationerne om comebacks i gang. Her er nogle updates.
Miki Ando (JPN)
Ando gør sin sæsondebut ved Nebelhorn Trophy i næste uge. Den dobbelte verdensmester og nybagte mor overrasker med at være klar så tidligt; hun kan lande fire forskellige triple spring, inklusiv lutz, og triple-triple kombinationer. Tidligere spekulationer lød på, at hun skal vinde de japanske mesterskaber - ikke blot placere top 3 - for at komme til Vinter OL. Disse er dog hverken be- eller afkræftet. (icenetwork)
Evan Lysacek (USA)
Tiden er ved at løbe ud for Lysacek (selv træner Frank Carroll indrømmer det). En skadet Lysacek har ikke konkurreret siden Vinter OL 2010, og selvom han har et bye til US Nationals i januar, så har han stadig brug en (international) kvalifikationsscore til Vinter OL. Lysacek trak sig fra forrige uges US Int'l FS Classic, men han er (indtil videre) på deltagerlisten til Skate America i oktober. (nbc)
Johnny Weir (USA)
Comebacket endte tidligt forrige sæson, og nu er det vist helt droppet. Weir har ikke indskrevet sig til kvalifikationskonkurrencerne til US Nationals (deadline var 1. september), og uden internationale konkurrencer har han intet bye til konkurrencen. Det er dog muligt, at han vil være i Sochi i en anden kapacitet. (espn)
Alissa Czisny (USA)
Skade og operation har holdt hende ude hele forrige sæson. Træner Jason Dungjen fortæller, at hun nu lander double axel, triple tåloop, triple flip og triple lutz. Hun har endnu ikke genvundet sin triple loop. Hun har indskrevet sig til kvalifikationskonkurrencerne til US Nationals, men kan muligvis få et bye ved at konkurrere internationalt (muligvis Coupe de Nice i oktober). Ved en lokal konkurrence scorede hun 148.79 point (50.21+98.58) - en score der muligvis ikke vil få hende i top 4 ved Sectionals.
Rachael Flatt (USA)
Hun har ikke konkurreret siden Skate America 2012 for at hele en benskade og koncentrere sig om studierne ved Stanford. Hun har indskrevet sig til kvalifikationskonkurrencerne til US Nationals, omend hun pt. ikke anses som kandidat til Vinter OL landsholdet.
Joannie Rochette (CAN)
Hun har ikke konkurreret siden sin bronzesejr ved Vinter OL 2010 (det er dog blevet til solide Japan Open fremførelser), men hun har altid haft døren åben. Nu er denne dog blevet lukket, da hun nyder at skøjte i isshows. Hun vil være i Sochi med canadisk TV, muligvis som analytiker/kommentator. Hun vil igen deltage i Japan Open i starten af oktober. (nbc)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar