tirsdag den 17. september 2013

JGP Baltic Cup 2013

Sæsonens fjerde Junior Grand Prix er JGP Baltic Cup, som finder sted den 18.-21. september i Gdansk, Polen. Der vil blive konkurreret i singles og isdans på junior niveau. Her er navnene, du skal holde øje med:

Junior Herrer
Kinesiske He Zhang konkurerer back-to-back efter at have taget sølv ved JGP Kosice. Han har endnu ikke triple axelen, men de andre triple spring og præsentationen er solid.

Canadiske Nam Nguyen tog en 4. plads ved JGP Mexico Cup. Der er medaljepotentiale såfremt han kan få roteret de mere svære spring.

Adian Pitkeev tog sølv ved JGP Riga Cup, hvor han landede triple axeler i begge programmer. Landsmand Alexander Petrov en har JGP-sølvmedalje fra forrige sæson.

Junior Damer
Favorit er nok Evgenia Medvedeva, der vandt JGP Riga Cup med høje scores. Hun fik bl.a. landet to forskellige triple-triple spring i sit lange program..

Angela Wang gør sin sæsondebut. Hun har JGP-guld og bronze samt en 4. plads fra Finalen forrige sæson. Hun har dog for vane at lave alvorlige fejl i det korte program. Landsmand Maria Bell tog bronze ved JGP Mexico Cup.

Miyabi Oba har JGP-sølv og en 8. plads fra Junior VM fra forrige sæson. Gabrielle Daleman er den canadiske nationale sølvvinder og tog en solid 6. plads ved Junior VM. Hun forsøger de svære spring, men mangler oftest kontrol på landingerne.

Outsider til en medalje kan være Na Hyun Kim, som tog en 5. plads ved JGP Riga Cup. Hun er ret solid på springene, der dog er ret små.

Isdans
Favoritter er Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker, som vandt JGP Mexico Cup med solide fremførelser.

Evgenia Kosigina og Nikolai Moroshkin har hele 6 JGP-medaljer på resuméet og har været to ture til Finalen og Junior VM (hvor det er blevet til 6. pladser).

Alla Loboda og Pavel Drozd tog bronze ved JGP Riga Cup foran amerikanske Elliana Pogrebinsky og Ross Rudis, som tog en 4. plads.

Tidsplan

Torsdag den 19. september
13:00-17:30 - Damer: kort program
18:00-22:25 - Herrer: kort program

Fredag den 20. september
13:00-16:15 - Isdans: kort dans
17:00-22:00 - Damer: langt program

Lørdag den 21. september
10:30-15:35 - Herrer: langt program
16:15-19:15 - Isdans: fridans
20:00-22:00 - Gala opvisning

Se det på TV eller internet?
Alle videoer vil blive uploadet med et par minutters forsinkelse på ISU's Youtube kanal.

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: