torsdag den 11. april 2013

World Team Trophy 2013 - Sotnikova tager føring hos damerne

Sotnikova udfører en flyver i sit korte program. (Foto: Reuters)

Dag 1 af World Team Trophy 2013 sluttede med damernes korte programmer, der var lidt af en blandet pose.

Russiske Adelina Sotnikova havde opgraderet sit layout til triple (f)lutz-triple tåloop, triple flip og double axel, og hun slap næsten også af sted med det; kun tåloopen blev kendt underroteret. Stærke level 4 trin og piruetter betyder, at hun indtager føringen med 67.13 point.

Akiko Suzuki's kombination blev kun til en triple tåloop-double tåloop, men resten af programmet var rent med masser af attack. En score på 66.56 point giver hende en tæt 2. plads.

De næste tre damer er kun adskilt af lidt over et point. Gracie Gold havde også problemer med sin kombo, da hun faldt på sin triple lutz-triple tåloop. Resten af programmet blev leveret uden fejl, og Gold er nu på en 3. plads med 60.98 point.

Landsmand Ashley Wagner forsøgte sin triple flip-triple tåloop, men tåloopen var på to fødder og underroteret. Triple loopen var fin, men et uventet fald på en underroteret double axel fulgte op. En score på 59.77 point betyder en 4. plads.

Mao Asada lagde ud med et hårdt fald på en stærkt underroteret triple axel. Resten af programmet blev fuldført fint, men hendes triple flip blev kendt underroteret. Hun er nu på en tæt 5. plads med 58.51 point.

Franske Mae Berenice Meite fik leverede et nogenlunde rent program med bl.a. triple tåloop-triple tåloop og triple loop. Hun runder top 6 af med et nyt personligt bedste på 58.51 point.

Både Kaetlyn Osmond, Zijun Li og Elizaveta Tuktamysheva havde dyre fald på planlagte kombinationer. De sidder på en hhv. 7.-, 9.- og 10. plads.

Damer - stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFSTeam
Points
1Adelina SOTNIKOVA

RUS
67.131
12
2Akiko SUZUKI

JPN
66.562
11
3Gracie GOLD

USA
60.983
10
4Ashley WAGNER

USA
59.774
9
5Mao ASADA

JPN
59.395
8
6Mae Berenice MEITE

FRA
58.516
7
7Kaetlyn OSMOND

CAN
55.187
6
8Kexin ZHANG

CHN
54.978
5
9Zijun LI

CHN
53.169
4
10Elizaveta TUKTAMYSHEVA

RUS
49.9410
3
11Lenaelle GILLERON-GORRY

FRA
49.4111
2
12Gabrielle DALEMAN

CAN
48.8212
1

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: