mandag den 11. marts 2013

VM 2013 forudsigelser - Herrer



Herrernes felt er i år igen meget dybt - der er omkring 15 herrer, der kan levere top 10 værdige programmer - men forudsigelser er svære, da topherrerne alle har udvist store udsving i deres fremførelser.

Guldfavoritter
På hjemmebane har vi den to gange regerende verdensmester Patrick Chan. Denne sæson har han ikke været så stærk som de to foregående, da han ikke fik forsvaret sin Skate Canda og GPF titel. Dette har til dels skyldes dyre springfejl, men lige så meget at de andre herrer har halet ind på ham: nu er der adskillige herrer, som forsøger to, endda tre, quads i deres lange programmer.

Javier Fernandez' højeste placering ved VM er en 9. plads (forrige år), men i år er han skudt op som en reel guldkandidat - takket været sine solide quads, forbedret præsentation og senest en overbevisende EM-titel. Men ligesom de andre guldfavoritter har han haft svage øjeblikke som det lange program ved NHK Trophy og det korte ved GPF.

Den regerende sølvvinder Daisuke Takahashi er nok den mest upålidelige af favoritterne; han var stærk ved GPF og de nationale mesterskaber, men ligeledes skuffende ved Cup of China og senest Four Continents, hvor det blev til en chokerende 7. plads. Takahashi har modsat de andre topherrer problemer med at rotere sine spring, hvilket altid koster dyrt.

Landsmand og den regerende bronzevinder Yuzuru Hanyu haft en stærk sæson med bl.a. en national sejr og sølv ved GPF. Hans fremførelse ved Four Continents var lidt skuffende, men han tog stadig sølv her. Faktisk er han den eneste af topherrerne, som er endt i top 2 ved alle sine konkurrencer denne sæson, så det taler til hans pålidelighed. Han har de store spring, men ligesom de andre herrer vil det være (to-)dagsformen, som afgører resultatet.

Underdogs
De fire ovenstående herrer er podiefavoritter, men et par andre herrer har en chance for medalje, hvis flere af disse skulle lave fejl (hvilket ikke er helt umulig).

Kevin Reynolds placerede kun på en 12. plads ved forrige VM, men han overraskede alle med en sejr ved Four Continents, hvor han bl.a. slog Hanyu og Takahashi på hjemmebane. Det personlige mål er en top 6 placering, hvilket er muligt, hvis han kan få roterede sine mange quads - en medalje kræver nok en del hjælp fra de andre herrer.

Franske Florent Amodio endte på en flot 5. plads forrige år, og det ser ud til at han igen peaker mod slutningen af sæsonen, da han lige har taget sølv ved EM. Hans quad salchow er ikke helt stabil som de andre topherrer, så springet bliver vigtigt, hvis han vil forbedring sin forrige placering.

Landsmand Brian Joubert er tidligere verdensmester, men stabiliteten på springene er faldet en del - en stor ulempe, da han programkomponenter ikke vil holde ham alt for meget oppe. Det blev kun til en 4. plads ved EM, men Joubert har potentialet til at overraske.

Nykronede EM bronzevinder Michal Brezina ser ligesom Amodio ud til at peake på rette tidspunkt. Han har de store spring, men lidt svagere præsentation gør det svært for ham at konkurrere med toppen.

Hold også øje med

Japanske Takahito Mura overraskede med bronze ved de nationale mesterskaber, men det blev kun til en 8. plads ved Four Continents. Han burde dog kunne forbedre sin 15. plads fra 2009.

Nan Song bliver sendt over Han Yan, selvom Yan tog bronze mod Song's 6. plads ved Four Continents. Dermed ligger der et vis pres på ham i at opnå en top 10 placering og dermed to pladser til Vinter OL. Song endte på en 14. plads ved forrige VM.

Også VM-debutant Maxim Kovtun håber på at tjene to pladser til OL, og her er presset nok endnu større. JGPF-vinderen endte på en 5. plads ved EM trods nogle dyre fejl, så kan han få fixet disse, er en top 10 placering ganske mulig.

USA sender Ross Miner og Max Aaron, der endte på hhv. 9.- og 4. plads ved Four Continents. At opnå 3 pladser til OL virker urealistisk, men får begge herrer landet deres quad salchows, burde top 10 placeringer være en sejr.

Mine forudsigelser
1. Javier Fernandez ESP
2. Patrick Chan CAN
3. Yuzuru Hanyu JPN
4. Daisuke Takahashi JPN
5. Kevin Reynolds CAN
6. Florent Amodio FRA
7. Michal Brezina CZE
8. Brian Joubert FRA
9. Max Aaron USA
10. Maxim Kovtun RUS

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: