onsdag den 9. januar 2013

Dubé/Wolfe trækker sig fra kunstskøjteløb

Dubé/Wolfe udfører deres lange program ved Four Continents 2012. (Foto: Getty Images)

Det canadiske par Jessica Dubé og Sebastien Wolfe har begge valgt at stoppe deres karriere i kunstskøjteløb. 25-årige Dubé og 22-årige Wolfe har løbet sammen siden april 2011, og forrige sæson (deres eneste sæson sammen) vandt de sølv ved de canadiske mesterskaber og tog en 8. plads ved Four Continents og en 12. plads ved VM. Dubé har også VM-bronze fra 2008 med tidligere partner Bryce Davison på resuméet.

Parret trak sig fra denne sæsons Grand Prix'er pga. skade; Dubé døjet med en skade i det bløde væv i sin højre fod. Offentliggørelsen af parrets tilbagetrækning kommer kun en uge før de canadiske mesterskaber i næste uge.

Dubé er flyttet til Montreal for at læse på universitet, mens Wolfe håber på en karriere som brandmand. Begge vil fortsætte med at undervise i kunstskøjteløb.

Kilde: skatecanada.ca


Ingen kommentarer: