onsdag den 3. oktober 2012

JGP Croatia Cup 2012


Sæsonens sjette Junior Grand Prix er JGP Croatia Cup, som afholdes i Zagreb i Kroatien fra den 3.-6. oktober. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på junior niveau. Her er navnene, som du skal holde øje med:

Junior Herrer
Favorit er nok amerikanske Nathan Chen, som vandt JGP Austria med en enorm score. Landsmanden Harrison Choate, som endte på en 4. plads ved JGP Courchevel, deltager også.

Kinesiske Han Yan, som skuffede med en 5. plads ved forrige uges JGP i Slovenien, får chancen for at forbedre sig her. Dog vil selv guld ikke give ham en plads i Finalen.

Russiske Maxim Kovtun, som tog JGP-guld og sølv og en 4. plads ved Finalen forrige år, gør sin sæsondebut.

Hold også øje med Jin Seo Kim, Petr Coufal og Sei Kawahara, som endte på en hhv. 3.-, 4.- og 5. plads ved JGP Austria.

Junior Damer
USA sender Hannah Miller og Angela Wang, som tog hhv. sølv og bronze ved deres første JGP denne sæson.

Japanske Rika Hongo tog sølv ved JGP Courchevel. Hold også øje med russiske Anna Pogorilaya, som gør sin JGP-debut.

Pernille Sørensen, som endte på 16. plads ved JGP Lake Placid, repræsenterer Danmark.

Junior Parløb
Canadiske Margaret Purdy og Michael Marinaro, som vandt JGP Lake Placid, håber på at snuppe sæsonens anden sejr.

Parret får god konkurrence fra russiske Vasilisa Davankova/Andrei Deputat og amerikanske Madeline Aaron og Max Settlage, som tog hhv. sølv og bronze ved samme konkurrence.

Xiaoyu Yu og Yang Jin håber på at forbedre den noget skuffende 4. plads, også fra JGP Lake Placid.

Junior Isdans
Rusland sender Evgenia Kosigina/Nikolai Miroshkin og Valeria Zenkova/Valerie Sinitsin, som begge tog sølv ved deres første JGP denne sæson.

Mackenzie Bent og Garett Mackeen tog bronze ved JGP Austria. Hold også øje med Anna Nagornyuk/Viktor Kovalenko, som endte på en 4. plads ved forrige uges JGP.

Tidsplan

Torsdag den 4. oktober
10:00-14:00 - Herrer: kort program
14:30-16:55 - Parløb: kort program
17:45-22:40 - Damer: kort program

Fredag den 5. oktober
10:00-13:15 - Isdans: kort dans
14:00-16:45 - Parløb: langt program
17:30-22:00 - Herrer: langt program

Lørdag den 6. oktober
10:00-13:30 - Isdans: fridans
14:00-19:20 - Damer: langt program

Alle videoer bliver uploadet på ISU's Youtube kanal.

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: