søndag den 28. oktober 2012

Fernandez overrasker med Skate Canada sejr

Herrernes podium: Patrick Chan (sølv), Javier Fernandez (guld) og Nobunari Oda (bronze).

Konkurrencen ved Skate Canada 2012 sluttede med herrernes lange programmer, og selvom der ikke var ændring i top 3, så overraskede resultatet i sidste ende.

Føreren Javier Fernandez lagde skidt ud med at triple sin planlagt quad tåloop, som han desuden havde et hårdt fald på. Han kom dog stærkt igen og leverede resten af springene rent: en quad salchow, quad tåloop, triple axel og 5 andre triple spring. Et nyt personligt bedste på 168.07 point betød, at han kunne snuppe sin første Grand Prix sejr.

Den regerende verdensmester og forsvarende mester Patrick Chan havde en meget bedre fremførelse end ved Japan Open, men der var stadig en del fejl. Han fik landet en quad tåloop-double tåloop kombination og 3 rene triple spring, men han havde hånd på den anden quad og step-out på den anden triple lutz i planlagt kombination. Derudover faldt han på en underroteret triple axel. Hans score på 160.91 point betød, at han forblev på sin 2. plads.

Nobunari Oda havde et solidt program, hvor han landede en quad tåloop og 6 rene triple spring. Han havde step-out på sin anden triple axel i planlagt kombination, og solo triple flippen blev kendt underroteret. Han opnåede 156.20 point og kunne tage sin anden Skate Canada bronze.

Franske Florent Amodio havde step-out på sin quad salchow, men fik landet 6 rene triple spring. Ross Miner gjorde et flot comeback: Han doublede sin planlagte quad salchow, men fik landet to triple axeler og 5 andre triple spring. De to herrer rykkede op på en hhv. 4.- og 5. plads.

Denis Ten havde en dårlig dag, da han faldt hele 3 gange. Ellajd Balde havde ikke det sværeste springlayout og havde stadig en del dårlige landinger. De to herrer faldt til en 6.- og 7. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Javier FERNANDEZ

ESP
253.9411
2Patrick CHAN

CAN
243.4322
3Nobunari ODA

JPN
238.3433
4Florent AMODIO

FRA
218.7255
5Ross MINER

USA
213.6084
6Denis TEN

KAZ
203.7048
7Elladj BALDE

CAN
199.9469
8Takahito MURA

JPN
199.7496
9Artur GACHINSKI

RUS
199.5877
10Liam FIRUS

CAN
169.671010

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: