lørdag den 19. maj 2012

Miki Ando gør comeback til Grand Prix sæson 2012-13

Ando udfører sit galaprogram ved World Team Trophy 2012. (Foto: Getty Images)

Der er også comebacks i sigte i damernes disciplin den kommende sæson!

To gange verdensmester (2007 & 2011) Miki Ando har ifølge kilder underskrevet en ISU formular, der binder hende til at deltage i den kommende sæsons Grand Prix'er  (med undtagelse af skade og lign). ISU vil denne uge i Chicago holde møde med henblik på at tildele Grand Prix pladser til kvalificerede skøjteløbere, og som comeback løber er Ando sikker på at blive tildelt to konkurrencer.

Ando har ikke konkurreret denne sæson (med undtagelse af et katastrofalt langt program ved Japan Open), så det bliver ikke en let sag for hende at kvalificere sig til VM i et stærkt japansk felt.

(Kilde: The Asahi Shimbun)

Ingen kommentarer: