Yndige damer, men hård konkurrence.
Kun i damernes disciplin har vi ikke den regerende guld- og sølvvinder i feltet, så der er kommet mere plads i toppen. Pointmæssigt har topdamerne scoret i nærheden af hinanden, så der er potentiale til et tæt løb.
Italienske Carolina Kostner er nok det nærmeste vi kommen en guldfavorit. Den regerende VM bronzevinder har haft en stærk sæson med GPF og EM guld, hvilket kan tilskrives til hendes nye selvtillid og stabile spring. Kostner har ikke det sværeste springlayout planlagt i sine programmer, men hun er nok den, som mest sandsynlig vil kunne udføre det rent. Sammenlagt med stærkt grundløb og innovativ koreografi ser hun ud til at kunne tage sin fjerde VM-medalje, selvom historie dikterer, at hun kun klarer sig godt ved VM hvert tredje år.
To gange verdensmester Mao Asada haft en solid sæson med top 2 placeringer ved alle sine konkurrencer, men dårlige fremførelser de forgående sæsoner har betydet, at hun ikke længere har forspring i programkomponenterne. Til gengæld forsøger hun de langt sværeste spring - deriblandt triple axelen - men hun virker stadig en smule usikker med den nye teknik. At undgå underrotationer bliver nøglen.
Ashley Wagner har haft sin break-out sæson med en national og Four Continents sejr, så mange ser hende som den første amerikanske dame, der kan ende på VM podiet siden 2006. Wagner har de svære spring og solid koreografi, men det er uvist hun kan klare spotlyset. Ved sin eneste VM optræden i 2008 endte hun nemlig på en skuffende 16. plads.
Landsmanden Alissa Czisny startede sæsonen solidt ud, men dernæst er det gået ned af bakke, senest med en nedsmeltning ved International Challenge Cup. Czisny får gode point for piruetter og programkomponenter, men det vil ikke holde hende oppe, hvis alle springene fejler. Hun får brug for at skøjte solidt, hvis USA endelig skal (gen)skaffe de tre VM startpladser.
Vi har ikke set Akiko Suzuki konkurrere siden december, så hun går ind til konkurrencen som underdog. Med top 2 placeringer (deriblandt GPF sølv) hele sæsonen har dommerne givet udtryk for, at de kan lide hvad de ser, men Suzuki skal levere både et solidt kort og langt program for at ende på podiet.
Landsmanden Kanako Murakami har til gengæld haft en lidt mere moderat sæson. Hun har på det seneste været stærk i det korte program, men underrotationer og flops har plaget hende i det lange program.
Rusland sender en trio af damer, som har været lidt op og ned. Alena Leonova havde en stærk Grand Prix sæson med bronze ved Finalen, men hun skuffede ved EM, da hun med sin 7. plads blev den lavest placerede russiske dame. Med nogenlunde rene spring burde hun dog kunne ende i top 10 uden besvær.
Polina Korobeynikova gør sin VM debut, og hun har potentiale til at placere højt, da hun har et særdeles svært springlayout planlagt. Det korte program har været hendes nemesis, så hun skal undgå de store fejl her, hvis hun ikke skal være for langt bagud før det lange program.
Til sidst er der Ksenia Makarova, der har haft en svær sæson, men hun udviste forbedring ved sit testløb. Hun har et stærkt kort program, men koreografi og manglen på en solid triple flip og lutz vil trække hende ned i det lange program.
Elene Gedevanishvili har udvist solide forbedringer under Brian Orser, og det er senest blevet belønnet med EM bronze. Manglen på triple flip og loop betyder også, at hun skal undgå for mange fejl for at ende i top 10.
Hold også øje med Viktoria Helgesson, som endte på en solid 5. plads ved EM, og Valentina Marchei, der med solide spring tog sølv ved Internationale Challenge Cup.
Mine forudsigelser
1. Carolina Kostner ITA
2. Mao Asada JPN
3. Ashley Wagner USA
4. Akiko Suzuki JPN
5. Alena Leonova RUS
6. Polina Korobeynikova RUS
7. Kanako Murakami JPN
8. Elene Gedevanishvili GEO
9. Alissa Czisny USA
10. Viktoria Helgesson SWE
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar