mandag den 30. januar 2012

U.S. Nationals 2012 - Abbott tager karrierens tredje titel

Jeremy Abbott udfører sit lange program. (Foto: Getty Images)

De amerikanske nationale mesterskaber sluttede i nat med herrernes lange programmer.

Føreren Jeremy Abbott leverede igen et stærkt program med dagens eneste rene quad (tåloop) samt to triple axeler og tre andre triple spring. Et par småfejl sneg sig ind i anden halvdel, da han underroterede en triple loop og doublede salchowen. Scoren på 183.35 point var mere end nok til at give ham guldet med en margin på knap 23 point.

Adam Rippon startede lidt usikkert ud med at double sin planlagte quad salchow og derefter have en usikker landing på en triple axel kombination. Han kom dog godt igen og landede 6 rene triple spring,  og med en score på 157.93 point tog han sin første nationale medalje, sølv.

Ross Miner fik landet 7 triple spring i sit program, men han faldt på sin anden triple axel i planlagt kombination. Hans score på 151.42 point kunne rykke ham en plads op og give ham bronze for andet år i træk.

Armin Mahbanoozadeh fik landet 8 triple spring i sit program, nogle af dem lidt usikkert, men det var faldet på en underroteret quad tåloop samt en ugyldig trinsekvens, der kostede point. Dagens sjettehøjeste score betød et fald til en samlet 4. plads. Douglas Razzano fik udført 7 rene triple spring og fik sig trukket op på en samlet 5. plads.

Richard Dornbush havde faktisk dagens femtehøjeste score, men det var kun nok til at rykke ham 4 pladser op til en samlet 13. plads.

Resultat
1. Jeremy Abbott – 273.58
2. Adam Rippon – 240.87
3. Ross Miner – 230.32
4. Armin Mahbanoozadeh – 224.63
5. Douglas Razzano – 223.38
6. Stephen Carriere – 213.41
7. Keegan Messing – 212.47
8. Max Aaron – 211.15
9. Jason Brown – 209.16
10. Scott Dyer – 207.97
11. Jonathan Cassar – 207.75
12. Grant Hochstein – 206.23
13  Richard Dornbush – 200.59
14. Brandon Mroz – 200.14
15. Alexander Johnson – 199.23
16. Joshua Farris – 197.98
17. Wesley Campbell – 166.94
18. William Brewster – 156.48
19. Alexander Aiken – 152.44
20. Daniel Raad – 147.37

Se flere detaljer her

Ingen kommentarer: