søndag den 30. oktober 2011

Virtue og Moir tager karrierens tredje Skate Canada titel

Tessa Virtue og Scott Moir udfører en trinsekvensen i deres fridans. (Foto: Getty Images)

Skate Canada 2011 sluttede i dag med isdansernes fridans.

Det var ingen konkurrence for Tessa Virtue og Scott Moir. Parret leverede en charmerende og teknisk stærk fridans til "Funny Face", hvor alle elementer blev tildelt level 4 med undtagelse på de to trinsekvenser, som begge var level 3 - de fik endda to 10.00'ere i programkomponenter. Deres FD score på 106.73 point var mere end nok til at give dem guldet. Deres samlede score på 178.34 point er utrolig tæt på den, som Davis og White opnåede ved Skate America, som var 178.07 point.

Landsmænd Kaitlyn Weaver og Andrew Poje havde en smuk fridans, men de havde småproblemer på deres twizzles, da han ikke nåede at gribe bladet, og hun røg ud af synkron på det tredje sæt. Dette betød, at deres score på 92.68 point kun var dagens tredjehøjeste, men det var nok til at give sølv.

Anna Cappellini og Luca Lanotte udførte en underholdende og sød fridans, som scorede dagens andenhøjeste score på 92.95 point. De kunne dermed tage bronze, ikke langt fra sølv.

Amerikanske Madison Chock og Evan Bates avancerede to pladser til en samlet 4. plads efter en solid fridans. Ekaterina Riazanova og Ilia Tkachenko faldt til en 5. plads, da de havde problemer med levels samt fik et fradrag på -2.00 for musikken, muligvis pga. manglende temposkifte. En skam, da de muligvis må skynde sig at finde ny musik og/eller koreografi.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
178.3411
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
155.9923
3Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
154.8732
4Madison CHOCK / Evan BATES

USA
135.1064
5Ekaterina RIAZANOVA / Ilia TKACHENKO

RUS
132.3645
6Ekaterina PUSHKASH / Jonathan GUERREIRO

RUS
126.6356
7Tarrah HARVEY / Keith GAGNON

CAN
122.8077

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: