tirsdag den 13. september 2011

JGP Baltic Cup 2011

Sæsonens tredje Junior Grand Prix, JGP Baltic Cup, finder sted i Gdansk i Polen fra den 14.-17. september. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på juniorniveau.

Du skal holde øje med:

Junior Herrer
Rusland sender Artur Dmitriev jr, der tog JGP-sølv forrige sæson og endte på en 8. plads ved Junior VM 2011. Japanske Ryuichi Kihara har JGP-bronze på resuméet. Han endte på en 10. plads ved forrige Junior VM. Fra USA har vi Joshua Farris, som tog JGP-guld og sølv og endte på en 6. plads ved Finalen.

Junior Damer
Alle venter spændt på russiske Julia Lipnitskayas JGP-debut. Hun endte på en 4. plads ved de nationale seniormesterskaber, og hun besidder stærke spring og sindssyg smidighed. Landsmanden Kristina Zaseeva deltager også. USA sender Samantha Cesario og Lauren Dinh. Cesario har en 4. plads fra JGP'erne og har haft gode resultater ved sommerkonkurrencerne - Dinh er den nationale juniorsølvmedaljetager. Hold også øje med finske Juulia Turkkila og canadiske Kate Charbonneau.

Junior Parløb
Vi har ingen JGP-medaljetagere i parløbernes felt, som er ret uerfarent. Russiske Tatiana Tudvaseva og Sergei Lisiev har en 5. plads fra JGP Volvo Cup tidligere på sæsonen.

Junior Isdans
Favoritterne er russiske Victoria Sinitsina og Ruslan Zhiganshin, som tog sølv ved begge deres JGP'er samt ved Finalen forrige sæson. De får konkurrence fra ukrainske Anastasia Galyeta og Alexei Shumski, der vandt JGP-sølv og bronze og endte på en 7. plads ved Finalen. Franske Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron er også favorit til en podieplads, de de endte på en 3.- og 4. plads ved deres JGP'er forrige sæson. Danmark er repræsenteret af det nye par Stephanie Baadsgaard Snider og Stepan Dubrovski.

Tidsplan

Torsdag den 15. september
11:00-14:45 - Damer: kort program
15:30-17:25 - Parløb: kort program
18:15-21:30 - Herrer: kort program

Fredag den 16. september
11:00-14:15 - Isdans: kort dans
15:00-17:05 - Parløb: langt program
17:45-21:45 - Damer: langt program

Lørdag den 17. september
10:30-14:15 - Herrer: langt program
15:00-18:30 - Isdans: langt program

Se hele deltagerlisten her.

Ingen kommentarer: