Så har vi allerede endnu en international "Senior B" konkurrence på vej. I denne uge finder den 19. Ondrej Nepela Memorial sted i Bratislava i Slovakiet fra den 29. september til 1. oktober. Denne konkurrence er ikke helt så stor som Nebelhorn Trophy, men der er alligevel en del spændende kunstskøjteløbere på deltagerlisten.
Herrer
De største navne er veteranerne Kevin van der Perren, som vandt titlen ved sin seneste optræden i 2007, og Samuel Contesti. Begge herrer bruger konkurrencen til opvarmning før deres Grand Prix'er (de har to hver). De andre herrer er ikke så kendte, men hold øje med Chafik Besseghier, Daisuke Murakami, Kento Nakamura, Artem Grigoriev, Jonathan Cassar og Grant Hochstein.
Danmark er repræsenteret af Justus Strid.
Damer
Den regerende junior verdensmester Adelina Sotnikova gør sin internationale seniordebut. Hun har endnu ikke skøjtet ved de russiske test, så ingen ved hvordan springformen er. Men er den bare noget nær det, hun leverede forrige sæson, burde guldet være hendes.
Resten af feltet består heller ikke af store navne, men hold øje med Lena Marocco, Mae Berenice Meite, Shoko Ishikawa og Jenna McCorkell.
Parløb
Der er kun 6 par i konkurrencen, men det er store navne. Tatiana Volosozhar/Maxim Trankov er selvfølgelig favoritter efter deres store sejr ved Nebelhorn Trophy i forrige uge. Deres landsmænd Lubov Iliushechkina/Nodari Maisuradze har også en god medaljechance.
Maylin Hausch/Daniel Wende håber på en medalje efter en 4. plads ved Nebelhorn Trophy. De vandt titlen i 2009. Stefania Berton/Ondrej Hotarek og Marissa Castelli/Simon Shnapir er også medaljehåb. Vanessa Morgan/James Cipres gør deres internationale debut.
Isdans
Nelli Zhiganshina/Alexander Gazsi, der tog sølv ved Nebelhorn Trophy, er favoritter til guld. Parret tog bronze ved denne konkurrence sidste år og tog guld tilbage i 2008. Hold øje med Lorenza Alessandrini/Simone Vaturi og Anastasia Cannuscio/Colin McManus.
Tidsskema
Torsdag den 29. september
13:15-17:30 - Damer: kort program
17:45-21:30 - Herrer: kort program
21:45-22:45 - Parløb: kort program
Fredag den 30. september
13:00-14:45 - Isdans: kort dans
15:00-16:45 - Parløb: langt program
17:00-21:45 - Damer: langt program
Lørdag den 1. oktober
12:30-15:30 - Isdans: fridans
16:00-21:00 - Herrer: langt program
Se flere detaljer på www.kraso.sk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar