lørdag den 19. februar 2011

4CC 2011 - Daisuke Takahashi vinder karrierens anden Four Continents titel

Daisuke Takahashi udfører sit lange program til "Invierno Porteno". (Foto: Getty Images)

Føreren efter det korte program, Daisuke Takahashi, startede skidt ud med at falde på en quad tåloop, som derefter blev nedgraderet. Han kom dog stærkt igen og landede 8 triple spring (en triple tåloop i kombination var dog underroteret). Scoren på 160.51 point er hans sæsons bedste samt dagens bedste score, hvilket betød, at han kunne tage guldet med en margin på 16 point.

Landsmanden Yuzuru Hanyu landede en smuk quad tåloop efterfulgt af 6 triple spring. Han havde problemer med sin triple lutzer, da han singlede den ene og lagde hånden på isen ved landingen på den anden. Hanyus score på 151.58 point var et personligt bedste og dagens tredjehøjeste score. Han trak sig dermed op på en imponerende 2. plads i sin ISU mesterskabsdebut.

Jeremy Abbott faldt på en underroteret quad tåloop, men fulgte op med 6 triple spring, hvoraf et par blev landet usikkert. Hans score på 148.98 point var dagens fjerdebedste, hvilket trak ham ned på en samlet 3. plads.

Takahiko Kozuka kæmpede sig op på en samlet 4. plads. Han faldt også på en quad tåloop, men fik landet 7 triple spring. Han opnåede faktisk dagens højeste tekniske score. Havde han ikke doublet en planlagt triple salchow, kunne han have taget bronze. Adam Rippon havde igen problemer med sin triple axeler, da han doublede den ene og fik den anden nedgraderet. Derudover blev 3 triple spring kendt underroterede. Han faldt til en samlet 5. plads. Hans landsmand Armin Mahbanoozadeh havde usikre landinger på flere spring, og dette trak ham ned på en 7. plads.

De kinesiske herrer Jinlin Guan, Jialiang Wu og Nan Song leverede alle stærke lange programmer, og de kunne dermed trække sig op på en henholdsvis 6.-, 8.- og 9. plads. Da canadiske herrer Shawn Sawyer, Kevin Reynolds og Joey Russell havde alle adskillige springproblemer, hvilket trak dem ned på en 10.-, 11.- og 14. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Daisuke TAKAHASHI

JPN
244.0011
2Yuzuru HANYU

JPN
228.0133
3Jeremy ABBOTT

USA
225.7124
4Takahiko KOZUKA

JPN
223.5262
5Adam RIPPON

USA
210.0145
6Jinlin GUAN

CHN
201.9896
7Armin MAHBANOOZADEH

USA
200.6759
8Jialiang WU

CHN
199.78107
9Nan SONG

CHN
195.13128
10Shawn SAWYER

CAN
192.94710
11Kevin REYNOLDS

CAN
191.55811
12Misha GE

UZB
182.061312
13Abzal RAKIMGALIEV

KAZ
180.751113
14Joey RUSSELL

CAN
171.181415
15Min-Seok KIM

KOR
168.591514
16Mark WEBSTER

AUS
143.541616
17Jordan JU

TPE
134.331817
18Brendan KERRY

AUS
125.641719
19Wun-Chang SHIH

TPE
120.961918
20Stephen Li-Chung KUO

TPE
117.962020

Se flere detaljer på isuresults.com

Ingen kommentarer: