Herrernes podium: Brian Joubert (sølv), Florent Amodio (guld) og Tomas Verner (bronze). (Foto: Reuters Pictures)
Konkurrencen ved EM sluttede i dag med herrernes lange programmer, og overraskelserne fortsatte.
Florent Amodio udførte et ud af aftenens hele fire "Michael Jackson" programmer, og han forstod virkelig at engagere publikum med sine danse-moves. Han udførte 8 triple spring, men han havde et slemt stepout på sin triple loop og en usikker triple lutz. Manglen på en quad betød, at han kun havde aftenens femtebedste tekniske score, men han blev så til gengæld tildelt de bedste programkomponenter. Scoren på 148.75 point var aftenens tredjebedste, men styrken af det korte program holdt ham på en førsteplads og gav ham guld i sin EM-debut. Amodios reaktion på sin sejr backstage var særdeles hjertevarmende.
Landsmanden
Brian Joubert kom stærkt igen og vandt det lange program med en score på 152.57 point. Han udførte sin quad tåloop og 8 triple spring, omend triple loopen og salchowen blev usikkert landet. Dette gav ham sølvmedaljen - hans tiende EM-medalje i træk!
Tomas Verner gjorde også et comeback i det lange program, hvor han foruden 6 triple spring landede sin sæsons første quad tåloop. Han havde dog et slemt stepout på sin ene triple axel og doublede en planlagt triple lutz. Hans score på 149.69 point var aftenens andenbedste og trak ham op på en samlet 3. plads under et point væk fra sølvet.
Kevin van der Perren var på med sine spring, da han udførte et rent program med en quad tåloop og 7 triple spring. Som altid manglede de andre aspekter af hans kunstskøjteløb kvalitet, så han forblev på sin 4. plads. På en meget tæt 5. plads endte
Artur Gachinski, som eller lå på en tredjeplads. Han landede også en quad tåloop samt 5 triple spring, men han havde et fald på sin første triple axel.
Samuel Contesti forblev på sin 6. plads, selvom hans lange program kun var aftenens niendebedste. Han landede 6 triple spring, deraf tre usikkert. Russiske
Konstantin Menshov gjorde det største avancement efter det lange program, da han hoppede 7 pladser op. Han udførte en rent program med 2 quad tåloops og 5 triple spring, hvilket betød, at han opnåede dagens højeste tekniske score.
Michal Brezina havde et yderst skuffende program, hvor han faldt på begge sine triple flips, som normalt er et af hans bedste spring. Derudover doublede han to spring, og disse fejl hev ham fra en andenplads til en samlet 8. plads.
Både Frankrig, Tjekkiet og Rusland kan sende tre herrer til næste EM. De to svenske herrer
Adrian Schultheiss og
Kristoffer Berntsson endte på en skuffende 13.- og 14. plads, men deres placeringer er nok til, at Sverige kan sende to herrer igen til næste år.
Resultat
Se flere detaljer på
isuresults.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar