Aliona Savchenko og Robin Szolkowy udfører deres dødsspiral ved en træningssession ved EM. (Foto: Reuters Pictures)
Favoritterne til guldet i parløb er selvfølgelig tre gange Europamestre Aliona Savchenko og Robin Szolkowy. Parret tog "kun" sølv forrige år, men denne sæson har de været i topform og vundet hver konkurrence, de har deltaget i. Solide fremførelser burde give dem deres fjerde EM-guld.
Deres største konkurrencen vil komme fra de regerende Europamestre Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov. Parret har denne sæson døjet med skader, og så mistede de deres nationale titel. De skal undgå at lave for mange fejl for at forsvare deres titel.
Deres landsmænd Vera Bazarova og Yuri Larionov, som endte på en 5. plads sidste år, er favoritter til at tage bronze. Parret tog sølv ved begge deres Grand Prix'er og kvalificerede sig til Finalen. Det tredje russiske par Katarina Gerboldt og Alexander Enbert gør deres EM-debut.
Hold også øje med tyske Maylin Haush og Daniel Wende, som tog bronze ved Trophée Eric Bompard.
Mine forudsigelser
GULD - Aliona Savchenko/Robin Szolkowy GER
SØLV - Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov RUS
BRONZE - Vera Bazarova/Yuri Larionov RUS
Se hele deltagerlisten her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar