fredag den 28. januar 2011

De amerikanske nationale mesterskaber 2011 forudsigelser - Herrer

Jeremy Abbott er den to gange regerende mester. (Foto: Getty Images)

USA kan sende 3 herrer til både 4CC, Junior VM og senior VM.

Favoritten i herrernes disciplin er den regerende mester, Jeremy Abbott. Godt nok tog han sølv og bronze ved sine Grand Prix'er, men han kvalificerede sig ikke til Finalen. Hans problemer med springene har angiveligt skyldtes støvleproblemer, så forhåbentlig har han fået tid til at få styr på dette. Det store spørgsmålstegn er, om han kan klare presset om at være den store favorit uden Evan Lysacek og Johnny Weir, men han plejer normalt at peake ved de nationale mesterskaber.

Favorit til sølvet er Adam Rippon, som faktisk har opnået den den højeste score af de amerikanske herrer i sæsonen, hvilket han gjorde med sin bronze ved Skate Canada. Ikke lang tid senere havde han en mindre nedsmeltning ved Skate America, så man ved aldrig, om han vil klare presset.

Brandon Mroz har været meget solid denne sæson med sølv og bronze ved sine Grand Prix'er. Hans svaghed ligger i programkomponenterne, men han har planlagt quad tåloop i begge programmer, hvilket burde bringe ham foran. Hans tidligere træningskammerat Ryan Bradley vender tilbage og gør sin sæsondebut her. Bradley har også quaden i sit repetoire, men kan være meget usikker på sin triple axel.

Armin Mahbanozadeh overraskede alle med sin bronze ved Skate America. Ligenende fremførelser kunne være nok til at lande ham på podiet her.

Den nykronede Junior Grand Prix Finale mester Richard Dornbush har overraskende nok opnået den andenhøjeste score blandt de amerikanske herrer i sæsonen, men han har denne sæson skøjtet ret ustabilt - men måske han bare bygger sig op? Andre juniorherrer er blandt andet Keegan Messing, Jason Brown og Joshua Farris.

Mine forudsigelser
GULD - Jeremy Abbott
SØLV - Brandon Mroz
BRONZE - Adam Rippon
TIN - Ryan Bradley

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: