Damer
Damernes disciplin var uden tvivl den, som blev set mest frem til, og heldigvis skuffede de ikke. Miki Ando så mere tilpas ud i sit nye korte program, som hun leverede rent. Dette gav hende en tæt foreløbig andenplads, men hun sprang op til guld, da hun leverede endnu et stærkt fejlfrit langt program. Dette er hendes tredje nationale titel. Mao Asada leverede sin sæsons bedste korte program, hvor hun endelig fik landet sin triple axel, omend på to fødder. Dette gav hende en foreløbig førsteplads. I det lange program underroterede hun sin triple axel og doublede en planlagt triple salchow, men resten var solidt, så hun faldt kun til en samlet andenplads. Fans kan nu ånde lettet op, da den regerende verdensmester er sikret en tur til VM.
Kanako Murakami singlede sin planlagte double axel i det korte program, men hun landede alle sine spring i det lange program. Hun kunne dermed nappe sin første medalje, her bronze, ved de nationale seniormesterskaber. Akiko Suzuki landede i det korte program forlæns på sin triple lutz, som blev nedgraderet, og dette efterlod hende på en foreløbig syvendeplads. Hun stærkt igen i det lange program, men et par småfejl gjorde, at hun kunne trække sig op på en samlet 4. plads. Den nationale juniormester Risa Shoji endte på en flot 5. plads.
Top 10 damer
PL | Competitor | Club | SP | FS | Points | ||
1. | Miki ANDO | Toyota Motr | 2 | 1 | 202.34 | ||
2. | Mao ASADA | 1 | 2 | 193.69 | |||
3. | Kanako MURAKAMI | Chukyo Senior High School | 3 | 3 | 187.52 | ||
4. | Akiko SUZUKI | Howa sports landSkateclub | 7 | 4 | 175.96 | ||
5. | Risa SHOJI | SEIBU HIGASHIFUSHIMI | 4 | 5 | 165.82 | ||
6. | Yuki NISHINO | 6 | 7 | 157.09 | |||
7. | Fumie SUGURI | yoshindo | 5 | 9 | 154.90 | ||
8. | Miyabi OHBA | Meito Figure Skating Club | 8 | 8 | 150.47 | ||
9. | Shoko ISHIKAWA | Meiji Univ | 10 | 6 | 149.63 | ||
10. | Kana MURAMOTO | 14 | 10 | 140.32 |
Isdans
Cathy Reed og Chris Reed tog guldet med en samlet score på 127.71 point, mens Emi Hirai og Taiyo Mizutani tog sølv med 95.88 point.
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar