torsdag den 18. november 2010

Rostelecom Cup forudsigelser - Damer

Miki Ando er storfavorit til at tage guld igen ved Rostelecom Cup. (Foto: AP Photo)

Japan sender det samme stærke hold, som de sendte til Cup of China. Guldvinderen og den regerende Rostelecom Cup mester Miki Ando var yderst solid i begge programmer, og hun burde ikke have problemer med at ende på podiet igen, selvom hun ikke forsøger sit mest svære spring layout. Sølvvinderen Akiko Suzuki havde problemer i begge programmer, men hun plejer stadig at være mere pålidelig end de fleste. Hendes tendens til fejl i det korte program kan dog koste hende chancen for guld. Begge damer har god mulighed for at kvalificere sig til Finalen igen i år.

Rusland er også repræsenteret af to medaljehåb. Ksenia Makarova vandt sølv ved Skate Canada, hvilket hun gjorde med to yderst gode programmer. Hun skal placere i top 3 med en god score for at have en chance for at kvalificere sig til Finalen. Alena Leonova derimod havde en del springproblemer ved Cup og China, selvom hun vandt bronze. Hun skal have mindst sølv for at kvalificere sig til Finalen for andet år i træk, og i dette svære felt virker dette usandsynligt. Leonova har dog den fordel, at hun ikke skal døje med lange rejser og jetlag. Den tredje russiske dame Sofia Biryukova gør sin senior Grand Prix debut.

Den regerende sølvmedaljetager Ashley Wagner leverede nogle meget skuffende programmer ved NHK Trophy, hvilket medførte en 5. plads i en svag konkurrence. Hun har forhåbentlig fået analyseret, hvad der gik galt. Hendes landsmand Agnes Zawadzki havde også en skuffende første Grand Prix, hvor hun endte på en 6. plads efter et ujævnt langt program. Hun er ellers lidt kendt for solide spring, så måske det bare var nylig-senior nervøsitet, der medført usikkerheden. Hun har i hvert fald potentialet til at vinde en medalje her.

Hold også øje med Elena Glebova, Valentina Marchei og Myriane Samson.

Mine forudsigelser
GULD - Miki Ando JPN
SØLV - Akiko Suzuki JPN
BRONZE - Ksenia Makarova RUS

Ingen kommentarer: