tirsdag den 9. november 2010

Ice Challenge 2010

International Senior B konkurrencen 'Ice Challenge 2010' finder sted i Graz i Østrig fra i dag og slutter på søndag den 14. november. Nu hvor vi er midt i Grand Prix sæsonen, får disse konkurrencer ikke så meget opmærksomhed, men jeg synes alligevel, at der er nogle interessante navne med. Der afholdes konkurrence i alle fire discipliner på senior-, junior- og advanced noviceniveau.

Herrer
Det største navn er helt klart svenske Kristoffer Berntsson, der håber på bedre fremførelser end ved den nylige NHK Trophy, hvor han endte på en 11. plads. Hans landsmand Alexander Majorov, der lige har vundet bronze ved JGP Czech Skate, deltager også. Danmark er repræsenteret af Justus Strid.

Damer
Sarah Hecken er på deltagerlisten, selvom hun for nylig trak sig fra Nebelhorn Trophy pga. skade. Forhåbentlig er hun ovre denne. Vi har franske Lena Marrocco, der endte på en 10. plads ved NHK Trophy, og Fleur Maxwell fra Luxembourg, der nok ikke vil tage medalje, men hendes smidighed er altid fascinerende at se på. Danmark er her repræsenteret af Karina Sinding Johnson.

Parløb
De største navne er tyske Maylin Hausch og Daniel Wende, der leverede solide programmer ved NHK Trohy. Og så vi endelig set det nye franske par Adeline Canac og Yannick Bonheur, som blev dannet efter deres respektive partnere forlod dem for at skøjte sammen (de har sidenhen splittet). Hold også øje med amerikanske Tiffany Vise og Don Baldwin samt Lindsay Davis og Themistocles Leftheris.

Isdans
Der er ikke nogle særlig store navne med her, men I har måske hørt om Allison Reed og Otar Japaridze, der repræsenterede Georgien ved Vinter OL. Andre navne er Isabelle Tobias og Devidas Stagniunas. Danmark er repræsenteret af Stephanie Baadsgaard Snider og Artur Goncharov, som jeg faktisk ikke har hørt om før nu.

Tidsskema, dansk tid

Onsdag den 10. november
09:00 - Novice Isdans: mønster dans 1
09:40 - Junior Isdans: kort dans
10:40 - Novice Damer: kort program
14:45 - Novice Herrer: kort program
15:30 - Senior Isdans: kort dans
18:00 - Junior Herrer: kort program
19:30 - Junior Damer: kort program

Torsdag den 11. november
09:30 - Novice Herrer: langt program
10:30 - Novice Damer: langt program
13:45 - Junior Isdans: fridans
14:45 - Junior Damer: langt program
18:45 - Junior Herrer: langt program
20:30 - Junior Parløb: kort program
20:45 - Senior Parløb: kort program

Fredag den 12. november
12:00 - Senior Isdans: fridans
14:00 - Senior Damer: kort program
18:30 - Senior Herrer: kort program
20:15 - Junior Parløb: langt program
20:30 - Senior Parløb: langt program

Lørdag den 13. november
10:30 - Senior Damer: langt program
14:00 - Senior Herrer: langt program
19:30 - Isgalla

Du kan se et endnu mere detaljeret tidsskema (inklusiv træningstider) her.

Se det på internettet
Hele konkurrencen bliver streamet live på den officielle hjemmeside icechallenge.at, direkte link her. Så vidt jeg kan se, så bliver de officelle træningssessioner også streamet live, så jævnfør det detaljerede tidsskema, hvis du er interesseret i at se det.

Ingen kommentarer: