lørdag den 18. september 2010

JGP Cup of Austria - dag 3

JGP Cup of Austria sluttede i dag med herrernes og damernes lange programmer.

Junior Herrer
Der var en del skiften i herrernes placeringer efter det lange program. Kinesiske Yan Han, som var på en fjerdeplads efter det korte program, startede sit program lidt skidt ud med en 3flip-3tåloop kombination, hvor 3tåloopen blev nedgraderet. Derefter skøjtede han resten af programmet rent og landede i alt 6 triple spring. Han scorede 116.69 point og trak sig op på en førsteplads og vandt sin anden JGP-guld. Føreren efter det korte program, Artem Grigoriev, havde en del problemer i sit program, da han havde to stepouts på sin triple axel kombination og senere doublede sin planlagte triple lutz. Hans score på 102.60 point var kun dagens femtebedste, og han faldt dermed ned til en samlet andenplads. Zhan Bush landede 7 triplespring, men hans score på 109.92 point var ikke nok til at rykket ham en plads op.

Richard Dornbush havde problemer med begge sine triple axeler og fik en helt springkombination kendte ugyldig. Ikke desto mindre var det bedre end hans korte program, og han fik trukket sig op på en fjerdeplads. Fumiya Itai singlede og doublede et par spring og faldt fra en andenplads til en samlet 5. plads.

Herrernes top 10
Pl.NameNationPointsSPFS
1Han YAN

CHN
170.4851
2Artem GRIGORIEV

RUS
166.0415
3Zhan BUSH

RUS
164.5632
4Richard DORNBUSH

USA
161.9073
5Fumiya ITAI

JPN
158.7129
6Samuel MORAIS

CAN
156.55114
7Jorik HENDRICKX

BEL
154.9946
8Petr COUFAL

CZE
153.1467
9Alexander ZAHRADNICEK

USA
147.25128
10Ryuichi KIHARA

JPN
146.85911

Junior Damer
Damernes klarede sig utroligt godt i dag, og alle tre medaljetagere udførte lange programmer, der var værdig til guld. Guldet gik dog til føreren efter det korte program, Adelina Sotnikova, som udførte 7 imponerende triple spring, deriblandt en 3lutz-3loop kombination som gav hende hele 11.40 point. Hendes LP score på 117.65 og samlede score på 167.14 point ville have givet hende bronze ved sidste VM! De russiske baby-ballerinaer er nu kommet godt fra start, da de tre første JGP-guld i sæsonen er blevet vundet af russiske piger. Christina Gao var ligeledes imponerende, og selvom hun ikke fik udført sin 3flip-3tåloop kombination, blev det alligevel til 6 triple spring. Hendes score på 109.07 point er personligt bedste og gav hende sin første JGP-sølv. Kinesiske Zijun Li udførte ligeledes 6 triple spring (hendes triple salchow var dog underroteret), og hendes LP score på 93.20 point trak hende fra en femteplads til en samlet 3. plads.

En russer, det ikke gik godt for, var Polina Agafonova. To af hendes spring blev nedgraderet til double spring, og hun faldt på yderligere to spring. I alt fik hun kun anerkendt ét triple spring, som til gengældt fik negative GOE's. Hendes dårlige fremførelse bragte hende fra en tredjeplads til en samlet 7. plads. Danske Daria Podtelejnikova endte på en 27. plads.

Damernes top 10

FPl.NameNationPointsSPFS
1Adelina SOTNIKOVA

RUS
178.9711
2Christina GAO

USA
167.1422
3Zijun LI

CHN
144.7653
4Ira VANNUT

BEL
130.1664
5Monika SIMANCIKOVA

SVK
125.6495
6Patricia GLESCIC

SLO
125.4686
7Polina AGAFONOVA

RUS
124.24312
8Yukiko FUJISAWA

JPN
122.88107
9Alina MILEVSKAIA

UKR
120.19710
10Julia PFRENGLE

GER
119.16129

Se flere detaljer på isuresults.com

Den næste Junior Grand Prix finder sted i næste uge fra den 23.-26. september i Karuizawa i Japan.

Ingen kommentarer: