torsdag den 30. september 2010

Evan Bates skadet under træning

Emily Samuelson og Evan Bates ved VM 2010, hvor de endte på en 9. plads. (Foto: AP Photo)

Den amerikanske isdanser, 21-årige Evan Bates, fik i tirsdags skåret sin akillessene på venstre fod over, da han trænede et løft med partner Emily Samuelson. Ifølge Bates var løftet ikke engang et svært løft, men under nedsættet kom Samuelsons klinge alligevel desværre til at lande på Bates' akillessene. Han skal opereres i dag, og lægerne forventer, at der vil gå seks måneder, før parret kan begynde at træne igen. Dette ender formentlig hele deres sæson. Parret skulle have deltaget ved NHK Trophy og Trophée Eric Bompard.

Forhåbentlig vil denne skade ikke ende deres lovende karriere. Parret havde lige skiftet til Marina Zoueva og Igor Shpilband, og parret skulle efter sigende have gjort store fremskridt. Samuelson og Bates er nr. 2 i USA, så deres fravær betyder, at vi nok får set to amerikanske VM-debutanter til marts.

Heldigvis er Bates ikke vred på Samuelson. Under fridansen ved Junior VM 2007 kom han nemlig til at træde på hendes hånd, så senen på hendes langefinger blev skåret over. "Men nu tror jeg, at det står lige mellem os to", har altid humoristiske Bates sagt.

(kilde: icenetwork.com)

Ingen kommentarer: