mandag den 3. maj 2010

Hvem bliver og hvem går? - Damer

Efter en lang karriere siger Julia Sebestyen farvel. (Foto: daylife.com)

De siger farvel
  • Júlia Sebestyén (HUN) - Hun nåede at deltage i hele 4 Vinter OL'er og 12 VM'er!
  • Susanna Pöykiö (FIN) - Trækker sig tilbage pga. rygskade.
  • Yukari Nakano (JPN) - Jeg har før nævnt at hun trækker sig tilbage pga. skulderskade. Hun vil nu arbejde inden for TV (Fuji Television Network Inc.)
Spørgsmålstegnene
  • Yuna Kim (KOR) - Vinter OL-guldmedalisten oplever nok det største pres fra alle sider om at fortsætte, især fra Sydkorea som ikke har andre topskøjteløbere. Måske hun vil holde en (velfortjent) pause og komme tilbage senere med fornyet motivation?
  • Joannie Rochette (CAN) - Har antydet at hun vil blive et par sæsoner endnu, men intet er officielt.
  • Sarah Meier (SUI) - Kroniske skader har betydet dårlige resultater denne sæson. Men måske hun bliver ved til EM 2011, der afholdes i hjemlandet Schweiz.
  • Sasha Cohen (USA) - Målet for hendes comeback så ud til at være for Vinter OL 2010, men hun har meget vagt hintet, at hun måske fortsætter (jeg tror det ikke).
  • Alissa Czisny (USA) - Har sagt, at hun vil ikke forlade skøjteverdenen med sin dårlige 10. plads ved de nationale mesterskaber som sin sidste konkurrence, men hun har endnu ikke fundet en ny træner.
De bliver (indtil videre)
  • Miki Ando (JPN) - Flytter med træner(/kæreste?) Nikolai Morozov til Rusland og bliver mindst indtil VM 2011 i Japan, muligvis helt indtil Sochi 2014.
  • Mao Asada (JPN) - Mangler stadig en ny træner, men bliver indtil Sochi 2014.
  • Akiko Suzuki (JPN) - Har først oplevet sit gennembrud denne sæson, så hun bliver nok ved et stykke tid endnu.
  • Fumie Suguri (JPN) - Har fået nye sponsorer i Japan, så hun blive ved. Hun vil måske vende tilbage til sin gamle træner Nikolai Morozov.
  • Carolina Kostner (ITA) - På trods af svingende resultater bliver hun ved.
  • Rachael Flatt (ITA) - Udskyder college (Stanford) et år, så hun bliver ved mindst en sæson endnu. Et sabbatår burde betyde meget træningstid.
  • Laura Lepistö og Kiira Korpi (FIN) - De finske damer bliver ved til Sochi 2014.

4 kommentarer:

Rosemarie sagde ...

Jeg kan afsløre at Sarah Meier 2 gange dagligt træner på sine nye programmer til den kommende sæson her på Ice-Dome i Oberstdorf sammen med sin koreograf Salome Brünner. Carolian Kostner er i øvrigt også tilbage her hos Michael Huth efter hendes amerikanske eventyr - eller måske "mareridt" - omend hun både på og udenfor isen ligner en løber der har MEGET langt til topformen! - desværre for hende :-(

I øvrigt skønt med skøjteopdateringer på din blog her midt i sommervarmen :-)

Sequins Galore sagde ...

Hej La-vie-en-Rosemarie. Det glæder mig at høre, at Sarah Meier fortsætter på trods af skader og sidste sæsons skuffende resultater. Men ærgerligt med Carolina Kostner - jeg tvivler på, om hun nogensinde får levet op til sit store potentiale.

Har du været i Oberstdorf, siden du ved disse ting?

Rosemarie sagde ...

Jeg er i Oberstdorf i netop disse uger hvor IceDome træningen står på og mange ting ser rigtig godt ud! I dag er Michael Brezina kommet tilbage fra Prag og selv om han jo ikke træner på Icedome, men er her med sin egen træner, så glæder jeg mig til at se ham på isen - Har indtil videre kun set ham på TV og det er aldrig helt det samme som at se dem folde sig ud.
Må sige at Sarahs programmer altså ser rigtig gode ud!! hun tager sig lidt til knæet ind imellem, men hun ser ud til at være i god form og har masser af overskud på isen. Ellers synes jeg faktisk det mest spændende er at sidde og studere de kommende stjerner - der er en pæn bunke af JGP deltagere hernede og faktisk også vores egen Anita Madsen som laver nogle stærke og solide tripler hernede - teknisk er hun faktisk en af de absolut bedste juniorer på isen....Og så selvfølgelig den unge Anna Afonkina på bare 13 år og alle tripler - i kombination i hus - på nær axel selvfølgelig :-)hende gad jeg faktisk godt se som den kommende russiske stjerne....
I øvrigt er der noget i gære på par-siden hernede....kan ikke helt gennemskue hvad det er, men det vrimler med presse, trænere, løbere mm og så snart jeg har fået mere info sender jeg det selvfølgelig til dig her :-)

Sequins Galore sagde ...

Tak for din update. Det er rart at høre nyheder fra nogen bag kulisserne. Jeg ret så jaloux over, at du har set Sarah Meier og Michal Brezina træne live. Ved du hvad deres musik til næste sæson er, eller må du ikke afsløre det? Jeg håber, at Anita Madsen får nogle Junior Grand Prix'er tildelt og klarer sig godt, for det er altid sjovere når der er nogle danskere, som klarer sig godt. Jeg må sige, at jeg ikke har hørt om russiske Anna Afonkina, men det er nok fordi der så mange talentfulde unge russiske piger. Der er en ret stor hype på internettet vedr. de russiske juniorpiger, da omkring et dusin har alle tripler - nogle skulle angiveligt også lære triple axelen af Mishin! De 14 pladser på Junior Grand Prix'et er slet ikke nok.