onsdag den 28. april 2010

Nobunari Oda skal være far! (plus trænerskifte)

23-årige Nobunari Oda ligner godt nok selv et barn, men den er god nok. Oda skal være far, og den heldige pige er hans kæreste fra high school. Hun er efter sigende 4 måneder henne, og parret planlægger at blive gift, når Oda har mere tid, for lige nu har han travlt med at turnere med isshows. Var det nyheden om graviditeten, der var skyld i Odas katastrofale korte program ved VM (han singlede alle spring og kvalificerede sig ikke til det lange program)?

Andre nyheder: Oda har skiftet træner fra Nikolai Morozov (som flytter til Moskva) til sin gamle træner Lee Barkell, der træner i Canada. Nye programmer til næste sæson vil blive koreograferet i slutningen af maj.

Ingen kommentarer: