I går holdte Yuna Kim sit sidste pressemøde inden Vinter OL. Kim træner i Toronto, Canada i Toronto Cricket Skating and Curling Club, og selvom dette er et stykke væk fra hendes hjemland Sydkorea, mødte pressen (især fra Sydkorea og Japan) stadig talrigt op. I tilfælde af at du ikke vidste det, så er Yuna Kim den mest kendte sportstjerne i Sydkorea, måske endda den meste kendte person i Sydkorea overhovedet!
Jeg forstår ikke koreansk, men ifølge kilder på nettet siger hun i YouTube-klippet, at hun vil deltage ved VM 2010 efter OL uanset hendes placering. Super! En person med hendes talent bør ikke nøjes med kun én VM-titel. Hendes nye galamusik vil være 'Meditation' fra Thais.
Man ser også Yuna Kim og hendes koreografer David Wilson og Sandra Bezic synge 'Happy Birthday' for Kims træner Brian Orser, der fyldte 48 år. Yuna Kim gav ham en Louis Vuitton taske (hun har mere end råd til det).
(Kilde: CTV Olympics "Kim's Rock Star Power")
Ingen kommentarer:
Send en kommentar