tirsdag den 22. december 2009

De ungarske mesterskaber

Júlia Sebestyén vandt damernes disciplin.

De ungarske mesterskaber fandt sted fra den 19. - 20. december. Ungarn kan sende 6 skøjteløbere/par til EM: 2 damer, 1 mand, 1 par og et isdansepar. Til OL kan de sende 2 skøjteløbere/par: 1 dame og 1 isdansepar.

Som forventet vandt bronzemedalisten fra årets Skate America, Júlia Sebestyén guldet ved de ungarske mesterskaber. Dette var hendes niende titel i træk, og hun vandt med en margin på over 60 point, så Sebestyen er så godt som sikret en tur til hvad der vil blive hendes fjerde Vinter OL. Hun kvalificerede en plads til OL via hendes 4. plads ved Nebelhorn Trophy.

De ungarske mænd er ikke særligt konkurrencedygtige på det internationale plan, da guldmedalisten Márton Markó vandt med mindre point en Sebestyen (mænd scorer normalt mere end damer).

Viktória Hacht og Kristóf Trefil vandt i parløb, men de var også de eneste seniorpar i konkurrencen.

Nóra Hoffmann og Maxim Zavozin vandt deres anden nationale titel i isdans (kun CD og OD blev udført). Isdanseparret kvalificerede sig en plads til OL via deres 7. plads ved Nebelhorn Trophy.

Damer
Guld - Júlia Sebestyén - 171.86
Sølv - Katherina Hadford - 110.85
Bronze - Chelsea-Rose Chiappa - 101.18
4. Bianka Pádár - 100.07
5. Annamária Szolga - 74.34

Herrer (kun 2 mænd deltog)
Guld - Márton Markó - 151.12
Sølv - Tigran Vardanjan - 139.22

Parløb (kun 1 par deltog)
Guld - Viktória Hacht/Kristóf Trefil - 130.24

Isdans (kun 2 par deltog)
Guld - Nóra Hoffmann/Maxim Zavozin - 90.79
Sølv - Zsuzsanna Nagy/Máté Fejes - 75.51

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: