søndag den 20. december 2009
De tyske mesterskaber
De tyske mesterskaber er lige afsluttet i Mannheim i Tyskland. Resultatet har en vis indflydelse på, hvem der bliver sendte til Vinter OL, men OL-holdet vil nok først blive offentliggjort efter EM i januar. Tyskland kan sende 7 skøjteløbere/par til EM: 1 mand, 2 damer, 3 par og 1 isdansepar. Til Vinter OL kan de sende 5 skøjteløbere/par: 1 mand, 1 dame, 2 par og 1 isdansepar.
Damernes konkurrence blev vundet af 16-årige Sarah Hecken, der vandt med en margin på hele 23 point. Dette er hendes anden nationale seniortitel. Den anden favorit til guldet, 5 gange nationale mester Annette Dytrt, deltog ikke pga. skade.
Stefan Lindemann, der vandt bronze ved VM 2004, trak sig op fra tredjepladsen i det korte program og tog samlet guldet med en margin på under 2 point. Dette er hans syvende nationale titel. Sølvet blev vundet af Peter Liebers.
Guldet i parløb gik til Maylin Hausch og Daniel Wende, der endte på en 15. plads ved sidste VM. De regerende verdensmestre i parløb Aliona Savchenko og Robin Szolkowy deltog ikke ved deres nationale mesterskaber, da de i en allerede travl sæson kunne bruge tiden bedre på at træne deres lange program.
I isdans vandt Christina Beier og William Beier deres fjerde nationale titel. Parret konkurrerede ikke sammen sidste sæson, hvor Christina dansede sammen med Tim Giesen, men søskendeparret valgt at danse sammen igen denne sæson. Sølvet gik til et andet søskendepar, Carolina Hermann og Daniel Hermann.
Damer (top 5)
Guld - Sarah Hecken - 157.46
Sølv - Shira Willner - 134.29
Bronze - Julia Pfrengle - 131.24
4. Isabel Drescher - 128.76
5. Katharina Häcker - 122.03
Herrer (top 3)
Guld - Stefan Lindemann - 184.47
Sølv - Peter Liebers - 182.75
Bronze - Daniel Dotzauer - 168.89
4. Philipp Tischendorf - 166.74
5. Denis Wieczorek - 164.41
Par (kun 2 par deltog)
Guld - Maylin Hausch/Daniel Wende - 147.16
Sølv - Nicole Gurny/Martin Liebers - 94.23
Isdans (kun 3 par deltog)
Guld - Christina Beier/William Beier - 169.65
Sølv - Carolina Hermann/Daniel Hermann - 160.01
Bronze - Nelli Zhiganshina/Alexander Gazsi - 148.72
WD - Tanja Kolbe/Sascha Rabe
Se flere detaljer her.
Etiketter:
nationale mesterskaber
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar