fredag den 13. november 2009

Verdensrekord: Damernes korte program

Nogle kan måske huske, at det gamle bedømmelsessystem i kunstskøjteløb opererede med skala fra 0.0 til 6.0, hvor en score på 3.5 blev anset for middelmådigt, 5.9 var virkelig godt og 6.0 var perfekt.

I det nye bedømmelsessystem "ISU Judging System" (IJS) eller populært kaldet "Code of Points" (CoP) er der ikke en såkaldt perfekt score, men skøjteløberne har derimod mulighed for at opnå en ny personlig bedste score eller sågar sætte en verdensrekord!

I min kedsomhed har jeg derfor besluttet at lave en tidslinje over udviklingen af verdensrekorden for damernes korte program.

Nebelhorn Trophy 2003
Nebelhorn Trophy 2003, der afholdes i Oberstdorf i Tyskland, var den første konkurrence, der benyttede IJS som bedømmelsessystem, og en verdensrekord var måske derfor ikke den sværeste bedrift at opnå. 14 kvindelige skøjteløbere satte en verdensrekord for det korte program, indtil amerikanske Jennifer Don fik 49.54 point for sit korte program.

Skate America 2003

Skate America var den første Grand Prix, der benyttede IJS, og 5 kvindelige skøjteløbere satte verdensrekord for det korte program, indtil Sasha Cohen skøjtede sit. Hun scorede 66.46 point. Sasha Cohen var en af de skøjteløbere, der ikke havde problemer med sit skøjteløb med overgangen til IJS.

Skate Canada 2003

Skate Canada blev afholdt lige efter Skate America, og her satte Sasha Cohen endnu en rekord for det korte program med 71.12 point. Denne rekord blev ikke slået i over 3 år, intil...

VM 2007
...en skøjteløber ved navnet Yuna Kim dukkede op! Ved sin VM-debut skøjtede hun et superb kort program, der scorede 71.95 point. Desværre havde hun et dårligt langt program og faldt til en samlet 3. plads. Dette er indtil videre den eneste gang, at en skøjteløber ikke vandt guld samtidig med at denne satte verdensrekord for det korte program. Se det korte program her. Dette program er nok et af mine yndlingsprogrammer.

Four Continents Championship 2009

Sidste sæson satte Yuna Kim endnu en verdensrekord, denne gang ved sin Four Continents-debut. Hun scorede 72.24 point.

VM 2009
Lidt over en måned senere satte Yuna Kim endnu en verdensrekord for sit korte program. Nu hvor jeg tænker over det, så er sidste konkurrence, hvor hun ikke satte verdensrekord overhovedet, ved Grand Prix Finalen 2008 ved december sidst år. Mon hun vil sætte endnu en verdensrekord ved Skate America?

P.S.: Den internationale skøjteunion (ISU) anerkender ikke ikke disse scores som verdensrekorder, men kalder dem blot highest scores. Måske fordi IJS har undergået forandringer siden 2003. Se detaljerede highest scores for damernes korte program her.

Ingen kommentarer: