tirsdag den 17. november 2009
Andrei Lutai anholdt for biltyveri og spirituskørsel
Hvad er det lige med kunstskøjteløbere og spirituskørsel?!
Den 23-årige russiske skøjteløber Andrei Lutai, der endte på en 10. plads ved sidste uges Skate America, blev ifølge denne artikel fuld søndag aften og endte med at stjæle en bil i Lake Placid!
Han skulle angiveligt have stjålet en bil, der stod parkeret på fortovet ved dets bilværksted (nøglerne sad i bilen). Nogle ansatte ved bilværkstedet overværede biltyveriet og tilkaldte straks politiet, mens en anden medarbejder fulgte efter ham i en bil. Fem minutter senere trak politiet Lutai til siden, og han blev blandt andet arresteret for biltyveri og spirituskørsel. Han sidder pt. i arresten i Essex County Jail, og kautionen er på hele 100.000 dollars.
Lutais advokat Brian Barrett forventer dog, at sagen hurtig vil løses, idet der er modstridende beretninger fra vidnerne om, hvorvidt det var Lutai, der stjal bilen og var bag rattet. Han siger ligeledes, at bilen allerede holdt til siden, da politiet dukkede op.
Andrei Lutai skal i byretten nu på onsdag kl. 19.
Etiketter:
Andrei Lutai,
gossip,
Skate America
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar