mandag den 19. februar 2018

Virtue/Moir tager føring ved Pyeongchang 2018 med ny rekord

Tessa Virtue og Scott Moir udfører deres korte dans i den individuelle event.

Vi havde masser af rhumba på isen i nat, da isdanserne løb deres korte danse ved Vinter OL 2018 i kunstskøjteløb. Der var ingen grelle fejl at spore (heldigvis), og dermed kom placeringerne an på detaljerne.

Der var ingen tvivl: de nykronede OL-holdmestre Tessa Virtue og Scott Moir rockede deres korte dans! Canadierne osede sex og selvtillid, mens de udførte alle deres elementer sikkert til level 4. Det blev belønnet med en ny verdensrekord på 83.67 point, og duoen er nu godt placeret til at snuppe deres anden individuelle OL-guldmedalje.

Deres nærmeste konkurrenter Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron havde ikke den ønskede start, da halsen på hendes kjole gik op . Franskmændene var dog professionelle og udførte en stadig god dans, omend de ikke var helt så skarpe som canadierne. Det blev afgjort på trinsekvensen uden hold, hvor duoen "kun" modtog level 3, og med en score på 81.93 point er de 1.74 point bagud på en andenplads. Ikke en umulig margin at gøre op, men det bliver op ad bakke.

Som forventet bliver det en tæt kamp om bronze, da de næste to par er adskilt af kun 0.02 point - og de næste fire par er også stadig i rækkevidde. Amerikanske Madison Hubbell og Zachary Donohue leverede deres hidtil bedste og opnåede et nyt personligt bedste på 77.75 point. De er på en foreløbig tredjeplads, så nerverne er på for at de kan holde sammen i fridansen.

Landsmænd Maia Shibutani og Alex Shibutani leverede et klassisk og karismatisk latin dans, men de ærgrer sig nok over, at deres rhumba sekvens kun modtog level 2. Det bliver måske afgørende, da søskendeparret er på en yderst tæt 4. plads med med 77.73 point.

Italienske Anna Cappellini og Luca Lanotte udførte en skarp dans, hvor de modtog høje levels. Ikke desto mindre var duoen overraskede over at modtage et nyt personligt bedste på 76.57 point, hvilket giver dem en flot foreløbig 5. plads.

EM-sølvvinderne Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev havde en solid dans, men de tabte nogle point i basisværdi, da alle tre trinsekvenser modtog level 3. Madison Chock og Evan Bates kunne til gengæld høste høje levels, men lavere GOE'er gjorde en forskel. Russerne og amerikanerne er på en tæt 6. og 7. plads.

De sidste bronzekandidater er nok Kaitlyn Weaver og Andrew Poje, som tager en 8. plads med 74.33 point. Canadierne tabte lidt point med tre level 3 elementer inklusiv deres twizzles, som ikke var helt så skarpe som de andre toppars.

Top 20 går videre til fridansen, som finder sted i nat kl. 02:00.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1VIRTUE Tessa / MOIR Scott
CAN
83.671
2PAPADAKIS G / CIZERON G
FRA
81.932
3HUBBELL Madison / DONOHUE Zachary
USA
77.753
4SHIBUTANI Maia / SHIBUTANI Alex
USA
77.734
5CAPPELLINI Anna / LANOTTE Luca
ITA
76.575
6BOBROVA Ekaterina / SOLOVIEV Dmitri
OAR
75.476
7CHOCK Madison / BATES Evan
USA
75.457
8WEAVER Kaitlyn / POJE Andrew
CAN
74.338
9GILLES Piper / POIRIER Paul
CAN
69.609
10COOMES Penny / BUCKLAND Nicholas
GBR
68.3610
11GUIGNARD Charlene / FABBRI Marco
ITA
68.1611
12HURTADO Sara / KHALIAVIN Kirill
ESP
66.9312
13ZAGORSKI T / GUERREIRO J
OAR
66.4713
14KALISZEK Natalia / SPODYRIEV Maksym
POL
66.0614
15MURAMOTO Kana / REED Chris
JPN
63.4115
16MIN Yura / GAMELIN Alexander
KOR
61.2216
17LORENZ Kavita / POLIZOAKIS Joti
GER
59.9917
18LAURIAULT M / LE GAC R
FRA
59.9718
19MYSLIVECKOVA Lucie / CSOLLEY Lukas
SVK
59.7519
20AGAFONOVA Alisa / UCAR Alper
TUR
59.4220
21NAZAROVA Alexandra / NIKITIN Maxim
UKR
57.9721
22WANG Shiyue / LIU Xinyu
CHN
57.8122
23MANSOUROVA Cortney / CESKA Michal
CZE
53.5323
24TANKOVA Adel / ZILBERBERG Ronald
ISR
46.6624

Se flere detaljer her.

søndag den 18. februar 2018

Vinter OL 2018 forudsigelser - Isdans

Papadakis/Cizeron og Virtue/Moir er de to favoritter til guldet.

Isdans har nu i et godt stykke tid været en disciplin, hvor resultatet ikke var fastsat på forhånd, og det ser ud til at fortsætte ved Vinter OL 2018 i Pyeongchang, omend vi har småfavoritter til hver medalje. 24 isdansepar vil indtage isen til den korte dans natten til mandag kl. 02:00.

Mine forudsigelser
Alt tyder på, at det bliver et hæsblæsende kamp om guld mellem to par, og endnu engang er de træningsmakkere: det ene par er canadisk og har allerede fire OL-medaljer på resuméet. Det andet par er franske og gør deres OL-debut, men de er indehavere af den samlede verdensrekord og ubesejrede denne sæson. Det er så tæt, at én enkelt fejl vil være nok til at afgøre det.

Kampen om bronze bliver også spændende, da vi har en håndfuld kandidater til denne medalje - lige nu ser det ud til, at især tre amerikanske par er favoritter, og de er nakke til hals, så her er der heller ikke plads til fejl.



1. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron (FRA)
Den unge franske duo gør deres OL-debut under store forventninger, da de er det eneste ubesejrede par denne sæson med guld ved begge deres GP'er, GPF og EM; ved alle fire konkurrencer satte de endda rekord i total score, så deres momentum er kun gået én vej, og det er op. Denne sæson har duoen to flotte koreograferede danse, og dette kombineret med deres teknisk stærke grundløb og ubesværede elementer betyder, at deres skæbne ligger i deres egen hænder.



2. Tessa Virtue / Scott Moir (CAN)
De regerende OL-sølvvindere og tidligere OL-mestre kommer fra en næsten ligeså stærk sæson, men de har konsekvent scoret en lillebitte tand mindre en franskmændene, og det kom til syne tydeligt ved GPF, hvor canadierne måtte nøjes med sølv. Parret har dog erfaringen på deres side, og det kan være en fordel under et OL, hvor presset er så meget større. Ved holdkonkurrencen vandt Virtue og Moir begge deres segmenter, så parret har allerede fået opvarmning og de værste nerver af vejen. Duoen er allerede legendariske, men endnu en guldmedalje vil slå det fast med syvtommersøm.



3. Maia Shibutani / Alex Shibutani (USA)
Det blev en 9. plads for søskendeparret ved Sochi 2014, men sidenhen har de fundet deres mojo og bl.a. vundet VM-sølv og bronze. Amerikanerne har haft en stærkt sæson med to GP-sejre og bronze ved Finalen, omend de viste sårbarhed i fridansen; senere tabte de deres nationale titel. Ved OL-holdkonkurrencen virkede de dog stærke og tog en forventet 2. plads i begge segmenter. Med gode fremførelser er de bronzefavoritter, men laver duoen fejl, er flere par lige i deres hæle.



4. Madison Hubbell / Zachary Donohue (USA)
OL-debutanterne havde en chance for VM-bronze forrige sæson, men en kikset twizzle trak dem ned på en 9. plads. Ikke desto mindre har de ikke ladet skuffelse gå dem på, og denne sæson tog de en 4. plads ved GPF og deres første sejr ved de nationale mesterskaber. Parret er uden tvivl på en opadgående kurve, så hvis de kan holde nerverne i ro, er bronze vel meget mulig.



5. Madison Chock / Evan Bates (USA)
Det tredje amerikanske par tog en 8. plads ved forrige OL, men de har også blomstret siden og bl.a. taget VM-sølv og bronze. Lige virker de som USAs isdansepar nr. 3, men det er værd at bemærke, at de har vundet fridansen over deres landsmænd i begge deres head-to-head denne sæson. Hvis parret kan levere en en stærk kort dans, kan de uden tvivl holde sig i medaljerækkevidde.



6. Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev (OAR)
Rusland/Sovjetunionen/SNG har indtil videre altid taget en medalje i isdans ved et hvert OL, og presset er nu på Bobrova og Soloviev skuldre for at videreføre denne arv. Duoen tog en meget tæt 5. plads ved forrige VM, og selvom de denne sæson ikke kvalificerede sig til GPF, har de været solide og tog senest sølv ved EM. Hvis det olympiske pres bliver for meget for deres rivaler, har de i hvert fald chancen for at snuppe medalje.



7. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje (CAN)
Det canadiske par tog en 7. plads ved forrige OL og tog derefter sølv og bronze ved de efterfølgende verdensmesterskaber, men de er sidenhen blevet skubbet lidt til siden efter Virtue/Moirs comeback. Denne sæson har de været lidt ujævne ved GP'erne, men man må ikke glemme de ved forrige VM overraskede alle med en tæt 4. plads.



8. Anna Cappellini / Luca Lanotte (ITA)
Forrige olympiske sæson var stærk for den italienske duo, da de tog en 6. plads ved OL og guld ved VM. Sidenhen har flere overhalet dem, men så langt foran er de trods ikke. Parret har måske ikke helt så højt scoringspotentiale som deres rivaler, men de har uden tvivl chance for at tangere deres forrige OL-placering, hvis de levere to flotte løb.

9. Piper Gilles / Paul Poirier (CAN)
Canadas tredje isdansepar har ved de seneste fire verdensmesterskaber placeret pænt i top 8, men denne sæson har de haft lidt problemer med konceptet i deres fridans, og det er måske derfor det kun blev til 4. pladser ved GP'erne. Det kreative par har efterfølgende ændre fridans, og med deres normale stabilitet burde en top 10 placering være i hænde.

10. Charlene Guignard / Marco Fabbri (ITA)
Den italienske duo er altid solide med masser af energi i deres løb. De tog 5. pladser ved deres GP'er og senest en flot 5. plads ved EM. Med solide løb har de uden tvivl potentialet til at ende i top 10.

Se flere detaljer her.

lørdag den 17. februar 2018

Yuzuru Hanyu forsvarer sin OL-titel i Pyeongchang 2018

Hanyu udfører sit lange program til SEIMEI i Gangneung.

I nat kulminerede herrernes konkurrence ved Vinter OL 2018 i kunstskøjteløb, og heldigvis så vi mange herrer levere stærke lange programmer, som de kan se tilbage på med stolthed.

Japanske Yuzuru Hanyu havde føringen, men han havde sandelig ikke råd til at sløset løb, hvis han ville løbe med sejren. Nerverne var dog i check, og han lagde flot ud med quad salchow, quad tåloop og quad salchow-triple tåloop. Han var en lille smule mere stram på landingerne i halvdel, da han havde step-out på quad tåloop i planlagt kombination og to fødder på triple lutz. Hans FS score på 206.17 point var dagens andenbedste score, men samlet kunne han sikkert tage guldet. Hanyu er dermed den første herre til at forsvare sit OL-guld siden Dick Button i 1952.

Landsmand Shoma Uno begyndte skidt med et fald på quad loop, men han kom straks igen og landede sin quad flip. Resten af hans løb var utroligt svært med to triple axeler (den ene i kombination med half loop-triple flip) og to quad tåloops (den ene landet lidt usikker) samt triple salchow-triple tåloop i anden halvdel. Hans score på 202.73 point var feltets tredjebedste, men samlet kunne han lige rykke op og snuppe sølv.

Javier Fernandez lagde stærkt ud med quad tåloop, quad salchow-double tåloop og triple axel-triple tåloop. I anden halvdel havde spanieren dog en meget dyr fejl, da han doublede en planlagt quad salchow, men han landede dog sine resterende fem triple spring rent. Hans score på 197.66 point betød, at han faldt til en tæt bronze, så poppet kostede ham helt sikkert sølv (måske endda guld). Ikke desto mindre virkede han glad for, at hans sidste OL kunne slutte med Spaniens første OL-medalje i kunstskøjteløb.

Four Continents vinder Boyang Jin leverede et utroligt løb med tre quads og seks triple spring. Han var dog ikke fejlfri, da han faldt på sin solo quad tåloop. Den kinesiske herre virkede meget tilfreds med sin score på 194.45 point, men i dette dybe felt var det ikke nok. Derfor blev det til en utaknemlig 4. plads, men forhåbentlig det hold ham motiveret mod Vinter OL 2022 i Beijing.

Dagens comeback fra Nathan Chen var noget af en utrolig historie. Amerikaneren lå som sagt nede på en 17. plads efter det korte program, men han gik all-in i sit friløb og forsøgte seks quad spring - kun solo quad flip med hånd på var uren af disse. Chen vandt dermed det lange program med et nyt personligt bedste på 215.08 point, hvilket trak ham helt op på en tæt 5. plads. Det blev så ikke til medalje, men han kan gå fra Legene på en høj note.

Landsmand Vincent Zhou forsøgte også utroligt nok seks quads. Kvaliteten af disse var ikke så god som topherrernes, men faktisk blev kun den anden quad lutz kendt underroteret. Et nyt personligt bedste op 192.16 point trak ham helt op på en 6. plads.

Dmitri Aliev kunne ikke helt genskabe sit korte program; han lagde ud med quad tåloop-triple tåloop, men tog derefter to hårde fald. Landsmand Mikhail Kolyada havde også et blandet løb med to fald og to pop. De olympiske atleter fra Rusland tog en 7. og 8. plads.

Forsvarende OL-sølvvinder Patrick Chan kunne ikke hamle op med den nye generation. På grund af sin lavere sværhedsgrad havde han ikke råd til fejl, men nogle pop og usikre landinger kostede dyrt. Canadieren måtte nøjes med en samlet 9. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1HANYU Yuzuru
JPN
317.8512
2UNO Shoma
JPN
306.9033
3FERNANDEZ Javier
ESP
305.2424
4JIN Boyang
CHN
297.7745
5CHEN Nathan
USA
297.35171
6ZHOU Vincent
USA
276.69126
7ALIEV Dmitri
OAR
267.51513
8KOLYADA Mikhail
OAR
264.2587
9CHAN Patrick
CAN
263.4368
10RIPPON Adam
USA
259.36710
11BYCHENKO Alexei
ISR
257.01139
12MESSING Keegan
CAN
255.431012
13SAMOHIN Daniel
ISR
251.441811
14HENDRICKX Jorik
BEL
248.951116
15CHA Junhwan
KOR
248.591514
16BREZINA Michal
CZE
246.07918
17GE Misha
UZB
244.941417
18TANAKA Keiji
JPN
244.832015
19VASILJEVS Deniss
LAT
234.582120
20KERRY Brendan
AUS
233.811621
21RIZZO Matteo
ITA
232.412319
22FENTZ Paul
GER
214.552422
23YAN Han
CHN
213.011923
24KVITELASHVILI Morisi
GEO
204.572224

Se flere detaljer her.