tirsdag den 4. februar 2014

Sochi countdown: Under 2 dage tilbage...

En zamboni klargør isen i Iceberg Skating Palace.

Der er nu kun under 2 dage til at kunstskøjteløbskonkurrencen ved Vinter OL 2014 i Sochi begynder - og det sker med herrernes og parløbernes korte programmer i holdkonkurrencen på torsdag.

Jeg mangler stadig at finde et sted, hvor man kan se torsdagens konkurrencer live, så fans derude må gerne holde øjnene åbne og sige til, hvis I finder noget...

Vinter OL 2014 holdkonkurrence: Team USA

Endnu en medaljefavorit til holdkonkurrencen ved Vinter OL 2014 ser ud til at have røbet deres holdopstilling. USA sender nok deres nærmest stærkeste hold muligt, omend der selvfølgelig er chance for meget gode eller meget dårlige fremførelser i både herrer, damer og parløb - i isdans er en top 2 placering til gengæld garanteret.

Herrer: Jeremy Abbott (SP), Jason Brown (FS)
Damer: Ashley Wagner (SP), Gracie Gold (FS)
Parløb: Marissa Castelli/Simon Shnapir
Isdans: Meryl Davis/Charlie White

Kilde: USA Today

mandag den 3. februar 2014

Vinter OL 2014 holdkonkurrence: Team Rusland

De russiske parløbere nød stor succes ved EM 2014 (foto: Reuters).

Holdkonkurrencen ved Vinter OL 2014 i Sochi begynder på torsdag, men det ser ud til at Rusland allerede har annonceret deres line-up. OL-værtsnationen sender nærmest deres stærkest hold mulige, når man tager i betragtning at Volosozhar/Trankov ikke ville løbe det lange program. Det er endnu ikke annonceret, hvilket par der skal danse hvilket segment i isdans.

Intet er dog 100% fastsat, da deadlines for hvert segment er på selve dagen eller dagens før.

Herrer: Evgeni Plushenko
Damer: Julia Lipnitskaia
Parløb: Tatiana Volosozhar/Maxim Trankov (SP), Ksenia Stolbova/Fedor Klimov (FS)
Isdans: Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev, Elena Ilinykh/Nikita Katsalapov

Kilde: R Sport (russisk)

Vinter OL 2014 - tidsplan for kunstskøjteløb

Vinter OL 2014 er lige om hjørnet, og denne gang finder det sted i Sochi, så vi danskere ikke behøver at holde os vågne om natten for at følge konkurrencen live. Kunstskøjteløbskonkurrencen strækker sig over 2 uger, men den officielle træning begyndte allerede torsdag den 30. januar.

Tidsplan, dansk tid (Sochi er 3 timer foran)

Torsdag den 6. februar
16:30-17:50 - Hold: Herrer kort program
18:10-19:53 - Hold: Parløb kort program

Lørdag den 8. februar
15:30-16:50 - Hold: Isdans kort dans
17:10-18:30 - Hold: Damer kort program
19:05-20:01 - Hold: Parløb langt program

Søndag den 9. februar
16:00-16:50 - Hold: Herrer langt program
17:05-17:51 - Hold: Damer langt program
18:10-18:56 - Hold: Isdans fridans

Tirsdag den 11. februar
16:00-19:21 - Parløb: kort program

Onsdag den 12. februar
16:45-19:45 - Parløb: langt program

Torsdag den 13. februar
16:00-20:28 - Herrer: kort program

Fredag den 14. februar
16:00-20:07 - Herrer: langt program

Søndag den 16. februar
16:00-19:43 - Isdans: kort dans

Mandag den 17. februar
16:00-19:20 - Isdans: fridans

Onsdag den 19. februar
16:00-20:28 - Damer: kort program

Torsdag den 20. februar
16:00-19:55 - Damer: langt program

Lørdag den 22. februar
17:30-20:00 - Gala opvisning

Se det på TV og internet?
TV2 Zulu er denne gang kanalen, som viser Vinter OL kunstskøjteløb. Det ser ud til, at de vil vise alle segmenter live med undtagelsen af programmet den 6. februar. Hold øje med fanebladet 'Se det på TV og internet' samt min Twitter for updates om TV og især internet live streams.

Se flere detaljer på www.sochi2014.com

søndag den 2. februar 2014

Bavarian Open 2014 - resultat

Senior B konkurrencen Bavarian Open 2014 blev afholdt den 29. januar til 2. februar i Oberstdorf, Tyskland. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på novice, junior og senior niveau.

Resultat (kun senior)

Senior Herrer
FPl.NameClubNationPointsSPFS
1Ivan RIGHINIITA202.2111
2Franz STREUBELECOGER185.0634
3Petr COUFALCZE183.7153
4Paul FENTZGER182.7282
5Kirill SOKOLOVRUS180.4545
6Evgeniy VLASOVRUS179.5226
7Peter HALLAMGBR165.2277
8Valtter VIRTANENFIN161.7369
9Matteo RIZZOITA144.62138
10Gaylord LAVOISIERFRA138.381210
11Marcus BJÖRKSWE135.78912
12Julian LAGUSFIN134.341011
WDStanislav SAMOHINISR
WDMichael MARTINEZPHI

Senior Damer
FPl.NameClubNationPointsSPFS
1Joshi HELGESSONSWE162.9321
2Anna OVCHAROVASUI151.3312
3Anais VENTARDFRA138.6243
4Elizaveta UKOLOVACZE137.9034
5Jennifer PARKERECOGER129.1655
6Alina FJODOROVALAT121.8796
7Antonia DUBININARUS120.1688
8Tina STÜRZINGERSUI116.51710
9Nicole SCHOTTGER116.22137
10Jennifer URBANECOGER112.42613
11Kim BELLNED111.721011
12Jana COUFALOVACZE109.89159
13Kaat VAN DAELEBEL108.571212
14Timila SHRESTHAFIN103.871414
15Josefine TALJEGARDSWE100.921117
16Isabelle PIEMANBEL100.731615
17Seidi RANTANENFIN95.651716
18Deborah SACCHIITA87.521918
WDAnneli KAWELKEERCMGER
WDCarol BRESSANUTTIITA

Senior Parløb
FPl.NameClubNationPointsSPFS
1Julia ANTIPOVA / Nodari MAISURADZERUS178.0911
2Katarina GERBOLDT / Alexander ENBERTRUS150.1922
3Giulia FORESTI / Luca DEMATTEITA144.4034
4Amany FANCY / Christopher BOYADJIGBR142.1943
WDAnnabelle PRÖLß / Ruben BLOMMAERTECOGER

Senior Isdans
FPl.NameClubNationPointsSDFD
1Justyna PLUTOWSKA / Peter GERBERPOL141.4611
2Shari KOCH / Christian NÜCHTERNGER132.1533
3Henna LINDHOLM / Ossi KANERVOFIN132.1124
4Gabriela KUBOVA / Matej NOVAKCZE131.6342
5Valeria ZENKOVA / Valeriy SINITSINRUS127.7155
6Ramona ELSENER / Florian ROOSTSUI121.7196
7Lucie MYSLIVECKOVA / Neil BROWNCZE120.0868
8Olesia KARMI / Max LINDHOLMFIN118.10117
9Cecilia TÖRN / Jussiville PARTANENFIN114.13129
10Yura MIN / Timothy KOLETOKOR110.211010
WDXeniya KOROBKOVA / Daryn ZHUNUSSOVKAZ
WDBarbora SILNA / Juri KURAKINAUT
WDCecile POSTIAUX / Richard POSTIAUXBEL
WDAllison REED / Vasili ROGOVISR

Se flere detaljer her.

lørdag den 1. februar 2014

Sochi countdown: Iceberg Skating Palace

Facaden af Iceberg Skating Palace.

Yay! Der er kun fem dage indtil kunstskøjteløbskonkurrencen begynder i Sochi. Jeg tænkte, at jeg lige vil præsentere arenaen, som vil danne rammen for konkurrencen, omend vi hærdede kunstskøjteløbsdans allerede er bekendte med den.

Den smukke facade af Iceberg Skating Palace om natten.

Arenaen hedder Iceberg Skating Palace, og navnet er passende tildelt, da den blå- og hvidlige buede facade ligner en frossen bølge. Arenaen kostede 43.9 million dollars, omend det rigtigt tal vist er adskillige gange højere (Legene i Sochi bliver det hidtil dyreste OL). 15.000 ton stål er blevet brugt til konstruktionen, og arenaen kan faktisk skilles ad og flyttes til en ny by.

Den Olympiske Park ligger ved Sortehavet i Adler-distriktet i Sochi.

Iceberg Skating Palace ligger i den Olympiske Park, som består af (i urets retning): "Iceberg" Skating Palace (kunstskøjteløb/short track), "Fisht" Olympiske Stadium (åbningsceremoni), "Shayba" Arena (ishockey), "Bolshoy" Ice Dome (ishockey), "Ice Cube" Curling Center (curling) og "Adler-Arena" Skating Center (speed skating).

Indenfor Iceberg Skating Palace.

Arenaens interiør matcher ydersiden med de blå og hvide sæder. Kapaciteten er 12.000, hvilket er en smule mindre end Pacific Coliseum i Vancouver, som kunne rumme 16.281. På billeder virker Iceberg Skating Palace måske endnu mindre, men det er blot det skarpe hvide lys, som snyder.

Udsyn fra langsiden i Iceberg Skating Palace.

Foruden kunstskøjteløb vil arenaen også huse konkurrencen for short track - det tager to timer at justere arenaen fra kunstskøjteløb til short track og visa versa.

Nosebleed sektionen i Iceberg Skating Palace.

Iceberg Skating Palace har indtil videre været vært for én international kunstskøjteløbskonkurrence; test-eventet var Grand Prix Finalen 2012-13. Derudover er de to foregående russiske nationale mesterskaber blevet afholdt her samt et par andre interne konkurrencer.

Iceberg Skating Palace får et nyt lag is inden Vinter OL begynder.

Der er stadig et stykke tid til, at Vinter OL 2014 begynder, men du kan glæder dig over en ting: ventetiden blev en smule mindre, mens du læste dette indlæg...

fredag den 31. januar 2014

Én uges ventetid tilbage...

Jeg undskylder mit fravær, men jeg tog lige et par dages ferie for at oplade batterierne - om blot én uge eller syv dage tændes faklen ved åbningsceremonien ved Vinter OL 2014 i Sochi, og jeg vil formentligt være klinet til skærmen non-stop.

De olympiske byer åbnede for atleterne i går, og kunstskøjteløberne vil nok tjekke ind snart. Holdkonkurrencen begynder nemlig allerede torsdag den 6. februar (dagen før åbningsceremonien). Jeg må dog indrømme, at det er ironisk at se solskin og palmer i Sochi, mens jeg skutter mig i kulden og ser sne udenfor mit vindue i Danmark.

Kunstskøjteløb er selvfølgelig topprioritet hos mig, men hvis søvn og skole tillader mig det, vil jeg måske prøve at smugkigge de andre vintersport. Hvad anbefaler du?

mandag den 27. januar 2014

Vinter OL 2014 holdkonkurrence: Team Japan

V-H: Ryuichi Kihara, Narumi Takahashi, Kanako Murakami, Mao Asada, Akiko Suzuki, Yuzuru Hanyu, Tatsuki Machida, Daisuke Takahashi, Cathy Reed og Chris Reed ved de japanske mesterskaber 2013/14
Det japanske landshold til Vinter OL 2014 poserer for kameraet (foto: Getty)

Holdkonkurrencen ved Vinter OL 2014 vil blive baseret på placering (ikke point), og derfor venter de fleste lande nok med at annonceret deres holdsammensætning - taktik er jo vigtig!

Japan er dog grundet deres svaghed i parløb og isdans ikke medaljefavoritter, og derfor har de måske allerede annonceret hvem, der skal løbe hvad til holdkonkurrencen. De har dog en god chance for at placere top 5 og gå videre til det lange program/fridans.

Herrer: Yuzuru Hanyu (SP), Tatsuki Machida (FS)
Damer: Mao Asada (SP), Akiko Suzuki (FS)
Parløb: Narumi Takahashi/Mervin Tran (SP+FS)
Isdans: Cathy Reed/Chris Reed (SD+FD)

Kilde: www.nikkansports.com (japansk)