søndag den 8. maj 2011

Sequins of the week!


Sæsonen for isshows er begyndt... Her ser du Yuna Kim i gang med at smelte isen med sit shownummer til Beyonces "Fever" ved KCC Switzen All That Skate Spring 2011. Både programmet og kostumet viser en helt ny side af den nykronede VM-sølvmedaljevinder.

(Foto: Reuters Pictures)

fredag den 6. maj 2011

Kostumer - Kanako Murakami

Japanske Murakami er måske ny på seniorscenen, men hun har allerede formået at fremvise et hav af kostumer.

Det korte program
Musik: "Jumping Jack" af Big Bad Voodoo Daddy

16-årige Murakami er kendt for sin unge og friske stil, og hendes korte program til swingmusik understreger dette. I starten af sæsonen bar hun en sort halterneckkjole med et lyserødt bobleprint med glimmer, pufskørt med tilhørende lyserødt underskørt og masser af glimmer på illusionsstoffet ved udskæringerne og på ryggen. En lyserød sløjfe i håret fuldendte looket. I starten fandt jeg kostumet for barnligt, men da jeg så hvordan Murakami leverede programmet, forstod jeg valget.

Min bedømmelse:  7.00/10.00


Murakami tog dog kritikken af det gamle kostume til sig, og ved slutningen af sæsonen fremviste hun et mere modent look. Hendes sort og hvide stropløse kjole med hjerteudskæring havde det samme strutskørt, og den var også dækket med glimmer på ryggen - dog i et mere simpelt mønster. Kjolen er meget flot i sig selv, men den passede desværre ikke med koreografien.

Min bedømmelse: 6.50/10.00

Det lange program
Musik: "The Mask of Zorro" (soundtrack) af James Horner

Murakami blev ved med at foretage overraskende (og tvivlsomme) kostumevalg. Ved NHK Trophy bar hun et kostume, som lignede, at det var sat sammen af to forskellige kjoler. Den ene side var en feminin rød kjole med et hvidt blomstermønster på overdelen, mens den anden side var mere maskulin med sin sorte farve, høje hals og netstof. Jeg tror, at kjolen er en bogstavelig fortolkning af musikken - Zorro havde to personligheder, derfor har kjolen det også. Kostumet er ikke flot i sig selv, men Murakami bærer det bedre, end de fleste andre ville have gjort.

Min bedømmelse: 3.00/10.00


Ved de næste Grand Prix'er bar Murakami et nyt kostume, men med samme koncept. Den ene halvdel var en lavendelfarvet kjole med blomsterapplikationer, mens den anden del var sort med guldglimmer og tilhørende netærme. En lille forbedring, da kjolen ikke længere er højhalset.

Min bedømmelse: 3.75/10.00


Mod slutningen af sæsonen havde hun atter fået et nyt kostume, men denne lignede til stor forveksling den første version. Den røde halvdel var stort set uændret, mens den sorte del ikke længere var højhalset. Guldglimmeret var mere indkorporeret i begge sider, og gudskelov var brugen af netstof begrænset til ærmet.

Min bedømmelse: 4.00/10.00

Gala
Musik: "Be Italian" (fra "Nine" soundtrack), fremført af Fergie

Murakami fortsætter den ikke-minimalistiske stil til sit gala program, hvor hun optræder med netstof, snører, stofstrimler, en stol og tamburin. Til dem, der har set filmen, er det let at se, at påklædningen er meget velvalgt!

Min bedømmelse: 7.50/10.00

onsdag den 4. maj 2011

Caitlin Yankowskas og John Coughlin splitter

Yankowskas og Coughlin udfører en dødsspiral ved VM 2011. (Foto: Getty Images)

Ak, amerikanske parløbere forbliver fordømte! Meget overraskende (og så måske alligevel ikke) er det blevet offentliggjort, at Caitlin Yankowskas og John Coughlin efter 4 år har valgt at gå hver til sit. Parret har ellers lige haft deres gennembrudssæson med en sejr ved de nationale mesterskaber og en 6. plads ved VM - den højeste placering ved VM for et amerikansk par siden 2006.

Der endnu ikke givet en grund til splittet. Coughlin mistede sin mor til en kronisk luftvejssygdom i februar 2010, og deres lange program "Ave Maria" var til ære for hende. 20-årige Yankowskas vil nu søge efter en ny partner, mens 25-årige Coughlin vil evaluere sin muligheder, før han tager en endelig beslutning, men han håber på at forblive aktiv indenfor kunstskøjteløb. Der løber rygter på internettet, at han endte partnerskabet for at skøjte sammen med Caydee Denney?!

(Kilde: U.S. Figure Skating)

tirsdag den 3. maj 2011

Yuna Kim skipper næste sæsons Grand Prix'er

Jeg tror, at mange havde det på fornemmelsen, men det er nu blevet offentliggjort, at den nykronede VM-sølvvinder Yuna Kim vil skippe næste sæsons Grand Prix'er. Hvor vidt hun trækker sig tilbage fra konkurrencer er stadig uvist, så der en sandsynlighed for, at vi får hende at se til 4CC og VM.

Det er dog ikke som om, at Kim får tid til at slappe meget af i off-sæsonen. Fra den 6.-8. maj afholder hun isshowet "KCC Switzen All That Skate Spring 2011" i Sydkorea, og bagefter skal hun til Schweiz og Sydafrika for at promovere Pyeongchangs Vinter OL 2018 bud.

Kim har også sagt, at hun i fremtiden håber på at kunne få tid til at rejse og opdage verdenen (uden for kunstskøjteløb) samt gå på universitetet.

(Kilde: The Chosun Ilbo og Yahoo!News)

mandag den 2. maj 2011

Pechalat/Bourzat forlader Zhulin

Fra højre til venstre: Fabian Bourzat, Oleg Volkov, Nathalie Pechalat og Alexander Zhulin sidder i Kiss & Cry og gruer på franskmændenes scores. (Foto: AP Photo)

Det blev i går offentliggjort, at franske Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat forlader deres russiske træner Alexander Zhulin, som de har trænet hos siden 2008. Parret vil nu flytte fra Moskva og over til USA (Detroit, Michigan) for at træne med Angelika Krylova og Pasquale Camerlengo. Ægteparret træner bl.a. Kaitlyn Weaver og Andrew Poje, som endte på en 5. plads lige efter franskmændene.

Ifølge de officielle udtalelser blev beslutningen taget af den franske skøjteunion, men rygter siger, at den russiske skøjteunion har bedt/påbudt de russiske toptrænere i Rusland om at IKKE træne ikke-russere, da Vinter OL 2014 som sagt skal afholdes i Sochi. Rusland ønsker naturligvis ikke en gentagelse af Vinter OL i Vancouver, hvor guld og sølv i isdans gik til to nordamerikanske par trænet af russere (og så nu VM). Pechalat og Bourzat slog alle Ruslands par ved både EM og VM, deriblandt Zhulins andre elever, Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov.

Men måske skyldes skiftet blot Pechalat og Bourzats skuffende 4. plads ved VM...

(Kilde: allsportinfo.ru (russisk))

søndag den 1. maj 2011

Sequins of the week!


Det regner med gyldne konfettis! Det har været en spændende uge med masser af kunstskøjteløb, og nu kommer det bittersøde øjeblik, hvor det hele ender. Det er nu officielt: (den lange) sæson 2010-11 er slut...

(Foto: Getty Images)

VM 2011 videoer - Isdansernes fridans

Davis/White (guld) - "Il Postino" (soundtrack) af Luis Bacalov, "Payadora" og "Recuerdo" (Forever Tango) af Lisandro Adrover
Score: 111.51 (#1)


Virtue/Moir (sølv) - "Temptation" af Diana Krall, "Mujer Latina" af Thalia
Score: 107.50 (#2)


Shibutani/Shibutani (bronze) - "Smile" (Charlie Chaplin soundtrack), "Let's Face the Music and Dance" af Irving Berlin
Score: 96.91 (#3)


Pechalat/Bourzat (4. plads) - Charlie Chaplin medley
Score: 92.57 (#6)


Weaver/Poje (5. plads) - "Sparkling Diamonds", "Come What May" og "El Tango de Roxanne" (fra Moulin Rouge soundtrack)
Score: 95.25 (#4)


Bobrova/Soloviev (6. plads) - "Melody of the White Nights" af Isaak Schwartz
Score: 94.35 (#5)


Ilinykh/Katsalapov (7. plads) - "Don Quixote" af Leon Minkus
Score: 88.99 (#10)


Cappellini/Lanotte (8. plads) - "The Umbrellas of Cherbourg" af Michel Legrand
Score: 89.65 (#9)


Chock/Zuerlein (9. plads) - "Cabaret" (soundtrack)
Score: 90.39 (#7)


Crone/Poirier (10. plads) - "Eleanor Rigby" af John Lennon og Paul McCartney, fremført af Joshua Bell
Score: 90.12 (#8)

VM 2011 - Davis/White tager guld i isdans

Team Shpilband/Zueva: Virtue/Moir (sølv), Davis/White (guld) og Shibutani/Shibutani (bronze). (Foto: Getty Images)

VM sluttede med isdansernes fridanse, og det var ikke skuffende. Meryl Davis og Charlie White var det sidste par til at indtage isen, og det stod klart, at de måtte danse et perfekt løb for at vinde. Heldigt for dem så blev deres argentinske tango udført med overbevisning, svære løft og meget komplicerede trin. De opnåede level 4 på alle elementer bort fra den diagonale trinsekvens, som fik level 3, og dommerne havde givet udelukkende +2'ere og +3'ere i GOE og adskillige 10.00'ere i programkomponenterne. Deres score på 111.51 point var et nyt personligt bedste - det samme var deres samlede score på 185.27 point og dette var selvfølgelig nok til at give dem VM-guld.

Tessa Virtue og Scott Moir havde en særdeles overbevisende latin fridans, hvor især deres gode kemi skinnede igennem. Deres innovative twizzles og løft fik anerkendelse fra publikum, men det blev tydeligt i den sidste halvdel af dansen, at deres fridans ikke havde så meget rutine - den var veludført, men knap så kompliceret som Davis/Whites. Deres score på 107.50 point var stadig imponerende, og de kunne slutte sæsonen godt med VM-sølv. Ikke dårligt deres sæson taget i betragtning.

Podiet blev lidt overraskende rundet af med endnu et isdansepar fra samme trænerpar. Maia Shibutani og Alex Shibutani leverede deres charmerende fridans med præcision - det er utroligt, hvor synkrone søskendeparrets bevægelser var. De opnåede et nyt personligt bedste på 96.91 point, hvilket trak dem op til bronze. En isdansemedalje ved en VM-debut er utroligt. For første gang nogensinde bestod isdansepodiet ved VM udelukkende af nordamerikanske par - og så i selveste Rusland!

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat havde bronzemedaljen serveret på en sølvfad (bronzefad?). Deres fridans havde denne sæson været så solid, men i går skete utænkelig. Begge havde et fald i starten af deres cirkulære trinsekvens, som så kun blev tildelt level 1 og fik -3 i GOE. Denne fejl kostede dem cirka 8 point, og deres fridans score på 92.57 point var kun aftenens sjettebedste. De måtte derfor nøjes med en 4. plads for andet år i træk. Bittert at de tabte bronze med kun 0.22 point.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje holdte sammen på nerverne og leverede deres hidtil bedste. Høje levels og programkomponenter gav dem et personligt nyt bedste på 95.25 point, og samlet rykkede de op på en flot 5. plads.

Russerne havde en lidt skuffende dag. Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev virkede en smule anspændte, hvilket ikke hjalp på deres præcision bl.a. havde Soloviev en lille snublen i deres cirkulære trinsekvens. Parret opnåede dagens femtebedste score, men samlet faldt de til en 6. plads. Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov leverede en noget usikker fridans, hvor de havde problemer med både deres twizzles og kombinationsløft. Dette trak deres tekniske score gevaldigt ned, så de kun opnåede dagens tiendebedste fridans score. Samlet faldt de til en 7. plads, men deres placering sammen med Bobrova/Soloviev er akkurat høj nok til, at Rusland kan sende 3 par til næste VM.

Anna Cappellini og Luca Lanotte sluttede deres lidt skuffende sæson af med en fin 8. plads - deres hidtil højeste placering ved VM. Madison Chock og Greg Zuerlein opnåede et sæsons bedste 90.39 point, men det var ikke nok til at rykke op fra deres 9. plads. Vanessa Crone og Paul Poirier forblev også på deres 10. plads, hvilket må være skuffende, da det er et fald fra deres 7. plads forrige år.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
185.2721
2Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
181.7912
3Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
163.7943
4Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
163.5436
5Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
160.3274
6Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
160.2355
7Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
154.50610
8Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
153.7789
9Madison CHOCK / Greg ZUERLEIN

USA
151.8697
10Vanessa CRONE / Paul POIRIER

CAN
151.13108
11Nelli ZHIGANSHINA / Alexander GAZSI

GER
140.951211
12Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
140.861112
13Cathy REED / Chris REED

JPN
133.331313
14Isabella TOBIAS / Deividas STAGNIUNAS

LTU
131.011414
15Siobhan HEEKIN-CANEDY / Alexander SHAKALOV

UKR
128.701515
16Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
126.291716
17Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
123.011617
18Allison REED / Otar JAPARIDZE

GEO
120.111918
19Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI

ITA
120.021819
20Louise WALDEN / Owen EDWARDS

GBR
116.522020

Se flere detaljer på isuresults.com