torsdag den 7. januar 2010

Delobel og Schoenfelder ude af EM?

Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder udfører deres fridans ved VM 2008, hvor de vandt guld.

Ifølge icenetwork.com overvejer franske Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder at trække sig ud af EM, idet de vil 'gemme' deres nye programmer til Vinter OL. Parret behøver behøver ikke at deltage i EM, da de allerede er sikret en tur til OL. Deres endelige beslutning vil blive offentliggjort om et par dage...

Parret har ikke konkurreret siden Grand Prix Finalen 2008 (hvor de vandt guld), hvor Delobel pådrog sig en skulderskade i deres galaopvisning. Skaden krævede operation, og deres comeback blev yderligere udskudt, da Delobel fandt ud af at hun ventede barn med kæresten Ludovic Roux. Hun fødte en søn den 1. oktober, og parret blev derfor ikke parate til deres to Grand Prix'er.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om at 'gemme' programmer. Jeg har altid troet, at det var en god ting at få prøvekørt sine programmer foran de internationale dommere inden de mere vigtige konkurrencer. Desuden var de mine favoritter til at vinde EM, nu hvor Domnina og Shabalin så så utrænede ud ved de russiske mesterskaber.

For at undgå abstinenser, her er deres fridanse fra de to forrige sæsoner (superb!):


onsdag den 6. januar 2010

En ny skandale eller ej?

Eftersom Vinter OL nærmer sig, begynder konspirationsteorier så stille og roligt at dukke frem. Det her er trods alt kunstskøjteløb vi taler om...Hvem vil bestikke hvem, og hvilke skøjteløbere vil få ufortjente høje scores?

Det lader til at Yuna Kims ikke-deltagelse ved Four Continents Championship har skabt en del debat om, hvorvidt de japanske kunstskøjteløbs-sponsorer har presset ISU til at presse Yuna Kim til at deltage ved 4CC. Teorien er, at hun derved vil blive alt for udmattet til at levere en toppræstation ved OL, hvor nogle af hendes stærkeste rivaler vil være de japanske damer.

Ifølge ISU reglerne kan en kunstskøjteløber kun trække sig ud af en konkurrence pga. skade eller sygdom. Problemer forårsaget af rejse vil blive evalueret af ISU. Men så længe ISU ikke indfører sanktioner mod de amerikanske eller canadiske topkunstskøjteløbere (som heller ikke vil deltage ved 4CC), tror jeg ikke Yuna Kim får problemer.

tirsdag den 5. januar 2010

Cohen agter at deltage ved de nationale mesterskaber



Sasha Cohen bekræfter ifølge denne og denne artikel, at hun stadig agter at deltage ved de nationale mesterskaber, der finder sted i Spokane, Washington (damernes konkurrence begynder den 21. januar). Hendes comeback har indtil videre været meget tvivlsomt, da hun trak sig ud af begge sine Grand Prix'er, og også her havde hun sagt forud, at hendes deltagelse ville være så godt som sikker.

Ud fra artiklen forstår jeg, at hun planlægger en 3lutz-2tåloop, en tripel flip og en dobbelt axel i sit korte program. I det lange program planlægger hun i alt 6 tripelspring, deriblandt en 3flip-2tåloop og en 3salchow-2tåloop-2tåloop kombination. Det lyder meget ambitiøst, og lander hun alle springene burde en top 2 placering ikke være svær at opnå.

Men som sagt, intet er sikkert før vi ser Cohen på isen...

Sequins galore


Julia Sebestyen LP og Miki Ando LP.

I kunstskøjteløb har pailletter og alt der glimter altid været populært, men eftersom pailletter er blevet hverdagskost hos os 'almindelige' mennesker (se artiklen og slideshowet på modesiden style.com), har kunstskøjteløbere været nødt til at skrue op for op volumen. Enhver kunstskøjteløber med respekt for sig selv har mindst ét outfit med overstrået med pailletter, ja selv mændene er med på trenden. Og hvad overrasker mig mest: de fleste kostumer er ikke overlæssede/forfærdelige/tacky. Her er nogle af mine yndlingskostumer denne sæson:


Susanne Pöykiö LP og Yukari Nakano SP.


Tomas Verner LP og Yuna Kim SP.


Mirai Nagasu LP og Dan Zhang og Hao Zhang SP.

søndag den 3. januar 2010

"Breaking the Ice" - Brian Joubert

I tilfælde af du ikke nåede at fange udsendelsen på Eurosport den 30/12-09. (Det er ikke live, så hvorfor er der ikke undertekst?!)

Aliona Savchenko syg?


Ifølge denne artikel fra CTV Olympics lider Aliona Savchenko af mononukleose (kyssesyge). Kommentatorerne nævnte vist på Eurosport under nytårsgalaet i Oberstdorf, at de regerende verdensmestre i parløb Aliona Savchenko og Robin Szolkowy havde trukket sig ud af showet, fordi Savchenko var/er syg, men jeg havde ingen idé om, at det var så alvorligt.

Det tager ca. 3-4 uger at komme sig over mononukleose, og tager man nedskæringen af træningen med i regnestykket, ser det ikke godt ud for parret. Om bare 2 uger begynder EM, hvor de er 3 gange regerende forsvarende mestre, men deres deltagelse her virker lige nu urealistisk. Forhåbentlig er de i topform til OL, så vi kan få et rigtigt showdown mellem dem og Shen og Zhao.

onsdag den 30. december 2009

En ny og forbedret Mao Asada

Mao Asadas korte og lange program ved de japanske mesterskaber:



Yuna Kim bedt om at deltage ved 4CC?!


Ifølge denne artikel fra The Chosun Ilbo har ISU's præsident Ottavio Cinquanta sendt et brev til den koreanske skøjteunion (KSU). I dette brev beder Cinquanta dem om at overtale Yuna Kim til at deltage ved Four Continents Figure Skating Championship (forkortes '4CC'), der finder sted fra den 27. - 30. januar i Jeonju i Kims hjemland Sydkorea.

Der er bare to problemer: Kim har allerede gjort det klart for lang tid siden, at hun ikke vil deltage, da 4CC afholdes for tæt på Vinter OL. Træningsafbrydelser og jetlag (hun træner i Canada) vil muligvis forhindre hende i at skøjte optimalt ved OL kun 2 uger senere. For det andet så hader (HADER!) hun at konkurrere i Korea. Sidste sæson blev Grand Prix Finalen afholdt i Sydkorea, og det store pres betød, at Kim kun vandt sølv. Dette var Kims eneste tab den sæson.

Cinquanta og alle andre må bare indse, at 4CC altid vil være en tynd affære i en olympisk sæson...