fredag den 16. februar 2018

Ren Hanyu tager føring hos herrerne ved Vinter OL 2018

Yuzuru Hanyu udfører sit korte program i Gangneung Ice Arena.

Herrernes korte programmer ved Vinter OL 2018 i kunstskøjteløb blev skøjtet i nat, og heldigvis så vi en del stærke løb; hele fire herrer scorede over 100 point! Som forventet var der også plads til et par skuffelser, som trak disse ud af medaljeræset.

Den forsvarende olympiske mester Yuzuru Hanyu var noget af et spørgsmålstegn mod dette OL, men japaneren gjorde et suverænt comeback fra ankelskade, da han leverede et rent løb med quad salchow til start og både triple axel og quad tåloop-triple tåloop i anden halvdel. Trin og piruetter var som altid af høj kvalitet, omend en piruette "kun" var level 3. Han kunne dermed tage føringen med en olympisk rekord på 111.68 point.

Europamester og træningsmakker Javier Fernandez valgte også et godt tidspunkt til at have sit sæsons bedste løb. Spanieren kunne nemlig levere et fejlfrit program med quad tåloop-triple tåloop, quad salchow og triple axel samt lutter level 4 elementer. Med en score på 107.58 point indtager han nu en foreløbig 2. plads med 107.58 point.

VM-sølvvinder Shoma Uno var ikke helt så ubesværet i sine landinger som ovenstående, men ikke desto mindre var han mere eller mindre ren i sit løb med quad flip, quad tåloop-triple tåloop og triple axel. Den japanske mester blev tildelt en score på 104.17 point, hvilket placerer ham på en 3. plads.

Nykronede Four Continents-mester Boyang Jin var også selvsikker i sit løb, hvor han landede en ren quad lutz-triple tåloop, quad tåloop og triple axel. Derudover opnåede han også level 4 på alle sine elementer, og kineseren kunne dermed høste et nyt personligt bedste på 103.32 point. Han er nu i en god medaljeposition med en tæt 4. plads.

Nattens positive overraskelse kom fra EM-sølvvinder Dmitri Aliev, der mod forventning også landede to quads. Faktisk havde han sit livs bedste løb med quad lutz-triple tåloop, quad tåloop og triple axel. Et nyt personligt bedste på 98.98 point giver ham en flot 5. plads.

Regerende OL-sølvvinder Patrick Chan havde en god start med quad tåloop og triple lutz-triple tåloop, men han havde igen problemer med sin nemeside triple axel, da han faldt og underroterede elementet. En score på 90.01 point giver ham en lidt fjern 6. plads, og canadierens medaljechancer er nu ret små.

Adam Rippon havde en lidt stram landing på sin triple axel, men hans tre andre triple spring var solide. Mikhail Kolyada havde igen et skuffende løb; han spillede sikkert og udførte kun en triple lutz, men dernæst faldt han på sin quad tåloop i planlagt kombination. Amerikaneren og russeren er på en 7. og 8. plads.

Dagens skuffelse kom fra guldkandidat Nathan Chen, som virkede tøvende gennem hele sit løb. Han faldt på sin quad lutz i planlagt kombination og havde step-out på både quad tåloop og triple axel. Med en katastrofal 17. plads er hans medaljechancer så godt som færdige.

Regerende OL-bronzevinder Denis Ten doublede sin salchow og kiksede sin kombinationspiruette, hvormed begge elementer fik 0 point. En skuffende 27. plads medfører, at han ikke går videre til finalen - kun top 24 går videre til de lange programmer, som finder sted i nat kl. 02:00.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1HANYU Yuzuru
JPN
111.681Q
2FERNANDEZ Javier
ESP
107.582Q
3UNO Shoma
JPN
104.173Q
4JIN Boyang
CHN
103.324Q
5ALIEV Dmitri
OAR
98.985Q
6CHAN Patrick
CAN
90.016Q
7RIPPON Adam
USA
87.957Q
8KOLYADA Mikhail
OAR
86.698Q
9BREZINA Michal
CZE
85.159Q
10MESSING Keegan
CAN
85.1110Q
11HENDRICKX Jorik
BEL
84.7411Q
12ZHOU Vincent
USA
84.5312Q
13BYCHENKO Alexei
ISR
84.1313Q
14GE Misha
UZB
83.9014Q
15CHA Junhwan
KOR
83.4315Q
16KERRY Brendan
AUS
83.0616Q
17CHEN Nathan
USA
82.2717Q
18SAMOHIN Daniel
ISR
80.6918Q
19YAN Han
CHN
80.6319Q
20TANAKA Keiji
JPN
80.0520Q
21VASILJEVS Deniss
LAT
79.5221Q
22KVITELASHVILI Morisi
GEO
76.5622Q
23RIZZO Matteo
ITA
75.6323Q
24FENTZ Paul
GER
74.7324Q
25YEE Julian Zhi Jie
MAS
73.5825
26BESSEGHIER Chafik
FRA
72.1026
27TEN Denis
KAZ
70.1227
28MARTINEZ Michael Christian
PHI
55.5628
29MONTOYA Felipe
ESP
52.4129
30PANIOT Yaroslav
UKR
46.5830

Se flere detaljer her.

torsdag den 15. februar 2018

Vinter OL 2018 forudsigelser - Herrer

Chen, Hanyu, Uno, Fernandez, Chan og Jin er favoritter hos herrerne.

Puha, man kunne smide alle navne i en hat og trække tilfældigt op for at kunne lave forudsigelser for herrerne ved Vinter OL 2018 i kunstskøjteløb. Spændingen begynder i nat kl 02:00, hvor 30 herrer vil løbe de korte programmer.

Forudsigelser
Vi har nok 5-7 herrer med chance for guld, hvis de løber deres allerbedste, men problemet er bare at herrerne sjældent løber rent. Med så mange svære quads planlagt, er store fluktuationer nærmest forventet - kort sagt: disse forudsigelser bliver lidt et skud i tågen.



1. Nathan Chen (USA)
Før Legene begyndte, var amerikanske Chen nok det bedste bud på OL-guld, da han var den eneste ubesejrede herre i feltet denne sæson... indtil han havde en nedsmeltning i holdkonkurrencen, hvor han endte på en 4. plads i det korte program. GPF-mesteren har det sværeste layout blandt favoritterne, da han formentlig nok vil forsøge i alt syv quads, og den sværhed giver ham en vis margin og evnen til at kontroller sin egen skæbne; han ser dog ikke ud til at forsøge sin quad lutz mere, og triple axelen plejer at give ham problemer, så døren er uden tvivl åben for rivalerne.



2. Shoma Uno (JPN)
Den japanske mester har været flot - men ikke fejlfri - hele sæsonen, og det ser ud til at han har for vane at tage sølv ved de store mesterskaber: VM, GPF og 4CC. Uno har sværheden med i alt seks planlagte quads i sine løb, og kombineret med flot præsentation har han uden tvivl et højt scoringspotentiale. Ved holdkonkurrencen tog han en 1. plads i det korte program med et stærkt, men ikke rent program, og dette er denne stabilitet som gør ham til et godt sats til en podieplads.



3. Yuzuru Hanyu (JPN)
Forsvarende OL- og verdensmester Hanyu er et stort spørgsmålstegn mod disse Lege, da han ikke har konkurreret siden han trak sig fra NHK Trophy i efteråret grundet ankelskade. Tvivlen steg yderlig, da han ikke blev udtaget til holdkonkurrencen for at give ham mere træningstid. Japaneren er dog set lande flotte quad tåloops og salchows (ingen loop eller lutz) ved OL-træning, men konditionen samlet set er stadig ukendt. Han har stadig repertoiret til at vinde, da han stadig er den bedste all-around herre i feltet.



4. Boyang Jin (CHN)
Den to gange regerende VM-bronzevinder skadede begge ankler under GP'erne, men han slog sig igen fast som OL-medaljekandidat ved det nyligt overståede Four Continents, som han vandt med to teknisk stærke løb - 4CC er dog sjældent en god indikator for, hvordan man klarer sig til OL/VM. Den kinesiske herre har de svageste programkomponenter blandt favoritterne, og derfor gælder det for ham at lande sine i alt seks planlagte quads rent. Især hans stabile quad lutz giver ham et boost foran de andre herrer.



5. Javier Fernandez (ESP)
Spanieren missede akkurat en medalje ved forrige OL, og han har allerede bekendt at dette er sidste chance for det eftertragtede metal. Den to gange verdensmester vandt for nylig sin sjette EM-titel, og det gjorde han med to flotte - men ikke rene - løb. Spanieren har to forskellige quads i sit repertoire og forsøger dermed ikke helt samme sværhed som de andre favoritter, men rutine og komfort med sit layout kan måske give han en fordel og chance for at løbe rent; denne taktik har i hvert fald fungeret for ham et par gange før.



6. Patrick Chan (CAN)
Den forsvarende OL-sølvvinder anses nok kun for at være et outside shot til medalje grundet sin lavere sværhed, da han kun forsøger én type quad. Canadieren er stadig suveræn i sit grundløb og præsentation, men han har endnu ikke haft et virkeligt stærkt løb denne sæson. I holdkonkurrencen skuffede han i det korte program, men det blev til en sejr i friløbet, omend han som så ofte havde problemer med sin triple axel. Chan får brug for fejl fra konkurrenterne - hvilket er vel meget muligt - for at kunne snuppe medalje i dette felt.

7. Mikhail Kolyada (OAR)
På papiret er russeren en medaljetrussel grundet sin eksplosive spring, men gang på gang har han løbet langt under niveau med dyre fald og pops, senest ved holdkonkurrencen. Selvtilliden virker til at være i bund, men mærkelig ting kan altid ske ved et Vinter OL, så måske han kan have sit livs løb her? Uanset hvad så plejer han at score solidt grundet sin høje sværhedsgrad.

8. Adam Rippon (USA)
Amerikanske Rippon har haft en flot international sæson med to GP-sølvmedaljer og en tur til Finalen, og det er på baggrund af denne stabilitet, at han blev udtaget til Vinter OL. Denne pålidelighed kom til syne ved holdkonkurrencen, hvor han løb et nær rent friløb. Uden en quad i sit repertoire bliver han dog ikke en medaljetrussel.

9. Alexei Bychenko (ISR)
Israelske Bychenko har ikke det højeste scoringspotentiale i feltet grundet sit lidt upolerede løb, men i sit arsenal har han en quad og generel god pålidelighed, og med chance for så mange nedsmeltninger fra de andre herrer, kan han placere solidt. Bychenko overraskede i hvert fald alle, da han tog en 2. plads i det korte program ved holdkonkurrencen.

10. Vincent Zhou (USA)
Den tredje amerikanske herrer forsøger på papiret den højeste sværhed i feltet, da han i alt vil prøve syv quads inkludsiv lutz og flip. Indtil videre bliver hans spring dog ofte ramt af underrotationer, og hans lavere programkomponenter giver ham ikke en buffer.  Zhou har dog muligheden for at overraske.

11. Misha Ge (UZB)
Misha Ge er en fanfavorit, og denne sidste sæson har han løbet solidt og taget GP-bronze og senest en 6. plads ved 4CC. Han har løbet flere rene konkurrencer denne sæson, men uzbekeren forsøger ikke nogle quads, og derfor vil hans placering komme an på de andre herrer.

12. Dmitri Aliev (OAR)
Junior VM-sølvvinder havde en sløv GP-sæson pga. skader, men han opnåede succes ved dette EM, da han tonede sin sværhedsgrad ned; han tog nemlig uventet sølv. Han kan til tider kæmpe med konditionen i sit friløb, og det er endnu svært at spå, om han kan gengive sit EM-niveau.

P.S. Hold også øje med Denis Ten (KAZ), som er den tredje tilbagevendende OL-medaljevinder hos herrerne. Han tog dog senest en skuffende 15. plads ved 4CC, så det er svært at vide, hvad man kan forvente. På det seneste har han end ikke formået at peake ved de store konkurrencer, som han plejede at gøre.

Se flere detaljer her.

Savchenko/Massot er fejlfrie mod tæt OL-sejr

Savchenko/Massot udfører deres friløb i Gangneung Ice Arena.

Parløberne udførte i nat deres lange programmer ved Vinter OL 2018 i kunstskøjteløb, og niveauet var igen højt. Spændingen var der til sidste ende, da de endelige medaljetagere skulle findes, og det blev en særdeles tæt kamp om guldet.

Efter et lidt skuffende kort program kunne Aljona Savchenko og Bruno Massot udføre deres livs hidtil bedste løb, da de var helt fejlfrie i dag. Parret lagde ud med en enorm triple twist, og de fulgte op med kast triple flip, side-om-side salchow-double tåloop-double tåloop og triple tåloops samt kast triple salchow. Alle deres elementer modtog level 4, og de modtog hele ni 10.00'er i programkomponenter. Deres FS score på 159.31 point slår deres egen gamle rekord, og det tyske par kunne akkurat rykke op til guldet! En sand vidnesbyrd om, at udholdenhed betaler sig, da dette var hendes femte Vinter OL!

Førerne Wenjing Sui og Cong Han startede ud med en fin quad twist, men de havde småproblemer med side-om-side springene, da han singlede en double tåloop, og hun havde step-out og hånd på triple salchow. Både kast triple flip og triple salchow modtog dog maximum score fra dommerne. Men fejlene plus en level 2 piruette og level 3 løft medførte, at de med dagens tredjebedste score på 153.08 point måtte se sig falde til en tæt sølvmedalje. Lad også håbe, at det kinesiske par fortsætter og har succes ved næste Vinter OL i Beijing.

Meagan Duhamel og Eric Radford havde også en fejl på deres side-om-side spring, da hun havde hånd på triple lutz, men parret mere end gjorde op for det, da de landede det første rene quad (salchow) kast ved et Vinter OL. Resten af løbet var rent med bl.a. triple salchow kombination og kast triple lutz, og med dagens andenbedste score på 153.33 point kunne det canadiske par snuppe bronzemedaljen.

Det sidste par på isen Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov havde en fin quad twist til start, men de havde efterfølgene to dyre fejl: hun doublede på side-om-side triple salchow og faldt dernæst på kast triple salchow. De resterende elementer var rene, men det var klart for Europamestrene, at de langtfra havde gjort nok. De modtog 143.25 point og måtte se sig falde til en skuffende 4. plads.

Franske Vanessa James og Morgan Cipres leverede highlights som triple twist, side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop og kast triple flip, men de var ikke helt fejlfrie, da hun snublede ud af kast quad salchow og derefter doublede på side-om-side triple salchow. De blev stadig belønnet med et nyt personligt bedste og rykkede op på en samlet 5. plads.

De er på noget af en succes tur, Valentina Marchei og Ondrej Hotarek, da den italienske duo igen kunne levere et fejlfrit løb med to side-om-side triple spring og to triple kast. Parret høstede et nyt personligt bedste og kunne tage en flot 6. plads.

Samlet resultat
Pl.NameNationPointsSPFS
1SAVCHENKO Aljona / MASSOT Bruno
GER
235.9041
2SUI Wenjing / HAN Cong
CHN
235.4713
3DUHAMEL Meagan / RADFORD Eric
CAN
230.1532
4TARASOVA Evgenia / MOROZOV Vladimir
OAR
224.9324
5JAMES Vanessa / CIPRES Morgan
FRA
218.5365
6MARCHEI Valentina / HOTAREK Ondrej
ITA
216.5976
7ZABIIAKO Natalia / ENBERT Alexander
OAR
212.8887
8YU Xiaoyu / ZHANG Hao
CHN
204.10511
9SEGUIN Julianne / BILODEAU Charlie
CAN
204.02128
10DELLA MONICA N / GUARISE M
ITA
202.74910
11MOORE-TOWERS K / MARINARO M
CAN
198.11139
12ASTAKHOVA Kristina / ROGONOV Alexei
OAR
194.451013
13RYOM Tae Ok / KIM Ju Sik
PRK
193.631112
14DUSKOVA Anna / BIDAR Martin
CZE
186.331514
15SCIMECA KNIERIM A / KNIERIM C
USA
185.821415
16HOCKE Annika / BLOMMAERT Ruben
GER
171.981616

Se flere detaljer her.

onsdag den 14. februar 2018

Sui/Han tager snæver føring ved Vinter OL 2018

Wenjing Sui og Cong Han udfører deres korte program til "Hallelujah".

Parløbernes korte programmer fandt sted i nat ved Vinter OL 2018 i kunstskøjteløb, og natugler som mig blev belønnet med et utroligt højt niveau. Top 4 er nogenlunde som forventet, men generelt står parrene tæt, så spændingen vil være der til sidste ende.

Verdensmestrene Wenjing Sui og Cong Han leverede et magisk løb med ubesværede og eksplosive elementer. Kineserne landede triple twist, side-om-side triple tåloop og kast triple flip, og alle elementer blev belønnet med level 4. Desuden blev de tildelt seks 10.00'ere i programkomponenter. Parret tager nu føringen med et nyt personligt bedste på 82.39 point.

Deres største trussel mod guld kommer fra Europamestrene Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov, som også havde deres livs løb. Russerne løb et dramatisk program med enorme og knivskarpe elementer som triple twist, side-om-side triple tåloops samt kast triple loop. Duoen er nu på en særdeles tæt 2. plads med et nyt personligt bedste på 81.68 point.

Nykronede OL-holdmestre Meagan Duhamel og Eric Radford udførte et stærkt program uden fejl, omend kvaliteten på spring og kast var lidt lavere. Canadierne lagde ud med en fin triple twist, men de var en smule usynkrone på side-om-side triple lutz, og hun havde lidt fod på kast triple lutz. Deres hæderlige løb gav dem en 3. plads med 76.82 point.

GPF-mestrene Aljona Savchenko og Bruno Massot var det eneste par i top 11, som havde en større fejl. De lagde ud med deres signatur triple twist, men efterfølgende doublede han på deres side-om-side triple salchow. Hun fik dog landet kast triple flip. Det tyske par er stadig i en god bronzeposition med en 76.59 point og en 4. plads, og guld er heller ikke uden for rækkevidde.

Både Xiaoyu Yu og Hao Zhang samt Vanessa James og Morgan Cipres kunne forbedre deres korte program fra holdkonkurrencen, da begge par landede deres side-om-side spring og løb fejlfrit. Kineserne og franskmændene blev begge belønnet med et nyt personligt bedste og indtager en tæt 5. og 6. plads.

De næstre tre par ligger også utrolig tæt efter rene løb. Valentina Marchei og Ondrej Hotarek, Natalia Zabiiako og Alexander Enbert samt Nicole Della Monica og Matteo Guarise opnåede alle et nyt personligt bedste og placerer sig på en 7.-9. plads.

En af nattens feel-good historier kom fra wild-card konkurrenter Tae Ok Ryom og Ju Sik Kim, som havde deres livs løb med et fejlfrit program. Det nordkoreanske cheerleader trup var ellevilde, og parret tog en overraskende flot 11. plads med et nyt personligt bedste.

Top 16 går videre til de lange programmer, som finder sted i nat kl. 02.30.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1SUI Wenjing / HAN Cong
CHN
82.391Q
2TARASOVA Evgenia / MOROZOV Vladimir
OAR
81.682Q
3DUHAMEL Meagan / RADFORD Eric
CAN
76.823Q
4SAVCHENKO Aljona / MASSOT Bruno
GER
76.594Q
5YU Xiaoyu / ZHANG Hao
CHN
75.585Q
6JAMES Vanessa / CIPRES Morgan
FRA
75.346Q
7MARCHEI Valentina / HOTAREK Ondrej
ITA
74.507Q
8ZABIIAKO Natalia / ENBERT Alexander
OAR
74.358Q
9DELLA MONICA N / GUARISE M
ITA
74.009Q
10ASTAKHOVA Kristina / ROGONOV Alexei
OAR
70.5210Q
11RYOM Tae Ok / KIM Ju Sik
PRK
69.4011Q
12SEGUIN Julianne / BILODEAU Charlie
CAN
67.5212Q
13MOORE-TOWERS K / MARINARO M
CAN
65.6813Q
14SCIMECA KNIERIM A / KNIERIM C
USA
65.5514Q
15DUSKOVA Anna / BIDAR Martin
CZE
63.2515Q
16HOCKE Annika / BLOMMAERT Ruben
GER
63.0416Q
17PENG Cheng / JIN Yang
CHN
62.6117
18ALEXANDROVSKAYA E / WINDSOR H
AUS
61.5518
19CONNERS Paige / KRASNOPOLSKI Evgeni
ISR
60.3519
20ZIEGLER Miriam / KIEFER Severin
AUT
58.8020
21SUZAKI Miu / KIHARA Ryuichi
JPN
57.7421
22KIM Kyueun / KAM Alex Kang Chan
KOR
42.9322

Se flere detaljer her.