onsdag den 12. februar 2014

Volosozhar/Trankov tager olympisk guld på hjemmebane

Parløbernes konkurrence sluttede ved Vinter OL 2014 sluttede i dag med de lange programmer, og som så ofte endte det med både tårer af glæde og skuffelse.

Volosozhar og Trankov prøver at holde glædestårerne tilbage efter deres lange program (foto: Getty)

Fører og favoritter Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov virkede en smule nervøse og koncentrerede, men de holdte sammen på nerverne. De lagde ud med triple twist, side-om-side triple salchow og triple tåloop-double tåloop, og dermed var guld så godt som sikret. Alle elementer modtog level 4, men de havde småproblemer med deres kast, da hun havde en hånd på triple loop og måske en smule to fødder på triple salchow - god højde sikrede dem positiv GOE. Sejren var deres, og efter løbet måtte Trankov ned på knæ, og han kunne næsten ikke holde tårerne tilbage. En FS score på 152.69 point var dagens bedste, og de regerende verdensmestre tog OL-sejren.

Stolbova og Klimov udfører en spiral i deres koreografiske sekvens (foto: Getty).

Det var en god dag for Rusland, da Ksenia Stolbova og Fedor Klimov måske havde dagens program. Deres underholdende program var fejlfrit, og highlights var triple twist, kast triple flip, side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt en sen double axel og så selvfølgelig deres afsluttende kast triple salchow. Et nyt personligt bedste på 143.47 point rykkede dem op på sølv, og Rusland tog dermed de to øverste trin på podiet.

Savchenko og Szolkowy kæmper med side-om-side triple tåloops (foto: Getty).

Det var Vancouver 2010 deja-vu for Aliona Savchenko og Robin Szolkowy, der var det allersidste par på isen. Indenfor 30 sekunder gled både guld- og sølvhåb ude af deres hænder, da han faldt på side-om-side triple tåloop i planlagt sekvens. Mange andre elementer i programmet var solide med bl.a. kast triple flip, triple twist og side-om-side double axel. Måske i håb om sølv forsøgte tyskerne til slut kast triple axel, som hun desværre faldt på. En score på 136.14 point var dagens fjerdebedste, men samlet kunne de (skuffende) tage deres anden Vinter OL-bronzemedalje.

Kinesiske Qing Pang og Jian Tong lagde skidt ud, da de begge singlede og havde usikker landing på deres andet spring i deres planlagte double axel-double axel sekvens. De kom dog godt igen og fik akkurat landet side-om-side triple tåloop, og derefter kunne de slappe af og løb rent med bl.a. triple twist og kast triple salchow og loop. Deres score på 136.58 point var dagens tredjebedste, men samlet forblev de på en 4. plads.

Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch løb et stærkt program med highlights som triple twist, to triple tåloops i sekvens og kast triple loop og triple salchow. Den eneste fejl kom, da han doublede på en planlagt triple salchow. En score på 131.18 point rykkede dem en plads op, og lidt overraskende blev de det canadiske toppar med en 5. plads.

Det tredje russiske par Vera Bazarova og Yuri Larionov havde igen usikre side-om-side spring, og derudover havde hun hånd på kast triple loop. Både løft og kast triple flip var dog solide. En FS score på 129.94 point rykkede dem op på en 6. plads.

Meagan Duhamel og Eric Radford landede nogle stærke side-om-side triple lutzer, men hun faldt på side-om-side triple salchow i planlagt kombination. Derudover havde hun hånd på kast triple lutz, og deres side-om-side piruetter var noget usynkrone. De faldt til en lidt skuffende 7. plads.

Kinesiske Cheng Peng og Hao Zhang faldt til en 8. plads, da hun kiksede begge side-om-side spring. De fik dog udført en fin quad twist. Hos Marissa Castelli og Simon Shnapir havde hun også problemer med side-om-spring, men de var tæt på at lande kast quad salchow, som dog var på to fødder. De forblev på en 9. plads.


Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1VOLOSOZHAR Tatiana / TRANKOV Maxim

RUS
236.8611
2STOLBOVA Ksenia / KLIMOV Fedor

RUS
218.6832
3SAVCHENKO Aliona / SZOLKOWY Robin

GER
215.7824
4PANG Qing / TONG Jian

CHN
209.8843
5MOORE-TOWERS K / MOSCOVITCH D

CAN
202.1065
6BAZAROVA Vera / LARIONOV Yuri

RUS
199.6086
7DUHAMEL Meagan / RADFORD Eric

CAN
199.5357
8PENG Cheng / ZHANG Hao

CHN
195.7278
9CASTELLI Marissa / SHNAPIR Simon

USA
187.8299
10JAMES Vanessa / CIPRES Morgan

FRA
179.431011
11BERTON Stefania / HOTAREK Ondrej

ITA
179.081110
12ZHANG Felicia / BARTHOLOMAY Nathan

USA
167.211412
13WENDE Maylin / WENDE Daniel

GER
166.251213
14LAWRENCE Paige / SWIEGERS Rudi

CAN
161.981314
15DAVIDOVICH A / KRASNOPOLSKI E

ISR
147.731515
16DELLA MONICA N / GUARISE M

ITA
137.861616

Se flere detaljer her.

tirsdag den 11. februar 2014

Vinter OL 2014: Volosozhar/Trankov vinder kort program med ny rekord

De individuelle programmer ved Vinter OL 2014 begyndte i dag med parløbernes programmer, og det var en særdeles god start, da langt de fleste par løb til deres potentiale. Top 16 ud af de 20 par går videre til det lange program i morgen.

Volosozhar og Trankov udfører en baglæns indvendig dødsspiral (foto: Getty).

Favoritterne Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov løb (atter) et stærkt og rent program med highlights som triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple loop samt lutter level 4 elementer. En score på 84.17 point betød deres fjerde kort program verdensrekord denne sæson, og det russiske par tager selvfølgelig føringen før det lange program. Guldet er så tæt på, og kun en nedsmeltning i det lange program kan stoppe dette.

Savchenko og Szolkowy udfører en svær variation i deres parpiruette (foto: Getty).

Rivaler Aliona Savchenko og Robin Szolkowy havde en god debut af deres Pink Panther program, omend man godt kunne fornemme, at det var et nyt program for parret. Tyskerne lagde ud med en enorm kast triple flip og fulgte op med triple twist og side-om-side triple tåloops. Deres dødsspiral var dog kun level 2. Det rene program blev belønnet med et nyt personligt bedste på 79.64 point, hvilket sætter dem i sølvposition.

Stolbova og Klimov udfører deres triple twist (foto: Getty)

Russerne kunne igen juble, da Ksenia Stolbova og Fedor Klimov løb et stærkt program. Parret virkede meget koncentrerede, men det betalte sig da de løb fejlfrit med bl.a. triple twist, triple tåloops og kast triple flip. Et nyt personligt bedste på 75.21 point giver dem en 3. plads.

De regerende OL-sølvvindere Qing Pang og Jian Tong løb et elegant og umiddelbart ret rent program, men hun underroterede på side-om-side triple tåloop. Kineserne sidder nu på en 4. plads med 73.30 point, hvilket skuffede dem en smule.

Meagan Duhamel og Eric Radford løb et solidt og teknisk ambitiøst program, men der var nogle skønhedsfejl: han var forover på side-om-side triple lutz, og hun mistede balancen en smule under trinsekvensen. Canadierne er på en 5. plads med 72.21 point.

Landsmænd Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch løb også et solidt program, der var næsten fejlfrit. Kun deres dødsspiral blev bedømt usikker med tilhørende level 1. De er på en 6. plads med 70.92 point.

Cheng Peng og Hao Zhang løb tidligt, men de fik sat tonen med et rent program og store tekniske elementer. De er på en 7. plads med 70.59 point.

Det tredje russiske par Vera Bazarova og Yuri Larionov havde smukke parelementer, men han doublede på side-om-side triple tåloop. I dette tætte felt kostede det dem dyrt, da de er nede på en 8. plads - dog pointmæssigt ikke langt fra podiet.

Både amerikanske Marissa Castelli og Simon Shnapir samt franske Vanessa James og Morgan Cipres løb rene programmer, og de to par runder top 10 af.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1VOLOSOZHAR Tatiana / TRANKOV Maxim

RUS
84.171
2SAVCHENKO Aliona / SZOLKOWY Robin

GER
79.642
3STOLBOVA Ksenia / KLIMOV Fedor

RUS
75.213
4PANG Qing / TONG Jian

CHN
73.304
5DUHAMEL Meagan / RADFORD Eric

CAN
72.215
6MOORE-TOWERS K / MOSCOVITCH D

CAN
70.926
7PENG Cheng / ZHANG Hao

CHN
70.597
8BAZAROVA Vera / LARIONOV Yuri

RUS
69.668
9CASTELLI Marissa / SHNAPIR Simon

USA
67.449
10JAMES Vanessa / CIPRES Morgan

FRA
65.3610
11BERTON Stefania / HOTAREK Ondrej

ITA
63.5711
12WENDE Maylin / WENDE Daniel

GER
59.2512
13LAWRENCE Paige / SWIEGERS Rudi

CAN
58.9713
14ZHANG Felicia / BARTHOLOMAY Nathan

USA
56.9014
15DAVIDOVICH A / KRASNOPOLSKI E

ISR
53.3815
16DELLA MONICA N / GUARISE M

ITA
51.6416
17ZIEGLER Miriam / KIEFER Severin

AUT
49.6217
18TAKAHASHI Narumi / KIHARA Ryuichi

JPN
48.4518
19KEMP Stacey / KING David

GBR
44.9819
20LAVRENTIEVA Julia / RUDYK Yuri

UKR
44.3020

Se flere detaljer her.

mandag den 10. februar 2014

Vinter OL 2014 hold medaljeceremoni

Medaljeceremonien fandt sted i dag ved Medals Plaza i den Olympiske park!


Team Rusland brølede af glæde på podiet! Moder Rusland ser ud til at være på toppen af kunstskøjteløb igen med deres guldsejr.


Sølvvinderne Team Canada var mere afslappede i deres løse medaljeuniform og beanies. Glæden var dog til at spore på alle deltagerne.


Team USA var strømlinede med sølvdunjakker, der måske clashede en smule med deres bronzemedaljer.

Vinter OL 2014 forudsigelser - Parløb

De individuelle konkurrencer begynder med parløbernes korte programmer i morgen. Værtsnation Ruslands største chance for guld i de individuelle konkurrencer ligger i parløb, hvor de har en god chance for at generobre guldet, men intet er endnu mejslet i sten.

Guldfavoritterne

Tatiana Volosozhar/Maxim Trankov (RUS) - De regerende verdensmestre er de klare favoritter til guldet; adskillige verdensrekorder, to GP-sejre og en EM-titel er det blevet til denne sæson. Parret har de store elementer og høje programkomponenter, og dermed styrer de deres egen skæbne: med rene løb vil de uden tvivl snuppe guldet. Parret har dog virket sårbare i det lange program (som de tabte ved både GPF og EM), og lignende fremførelser bliver normal straffet hårdere ved OL - noget som deres tyske rivaler måske kan udnytte...

Sølvfavoritterne

Aliona Savchenko/Robin Szolkowy (GER) -  De fire gange verdensmestre og regerende OL-bronzevindere er formentlig de eneste, som kan true russerne mod guldet. Rene løb fra tyskerne vil formentlig ikke score så højt som rene løb fra russerne - selv med en kast triple axel og slet ikke på russisk jord. Dertil har de i sidste øjeblik ændret deres korte program til The Pink Panther, som var deres lange program i deres ubesejrede sæson 2010-11. Tyskerne har dog chance for guld, hvis de kan holde marginen efter det korte program lille og udnytte fejl fra russerne i det lange.


Bronzekandidaterne

Qing Pang/Jian Tong (CHN) - De regerende OL-sølvvindere har formentlig ikke den tekniske sværhedsgrad til at være en trussel til guld, da de blev slået af de to ovenstående par ved Grand Prix Finalen på trods af to nær rene programmer. De har dog en chance for bronze, hvis de ikke laver dyre fejl på side-om-side springene. Parret har sagt, at træningen for nylig ikke har gået super, men det er måske bare for at sænke forventningerne.



Meagan Duhamel/Eric Radford (CAN) - De regerende VM-bronzevindere har ikke helt formået at bygge videre på deres stærke forrige sæson, da de blandt andet endte på en 5. plads ved Grand Prix Finalen. Parret har ambitiøst teknisk indhold med bl.a. side-om-side triple lutzer, så rene programmer kan måske rykke dem foran. Deres korte program score fra holdkonkurrencen vil formentlig være nok til at holde dem i medaljerækkevidde mod det lange program.

Ksenia Stolbova/Fedor Klimov (RUS) - Det unge russiske par er kun for nylig rykket op til bronzekandidat-status, da de ved EM slog landsmænd Volosozhar/Trankov i det lange program med en høj score. Parret har stærke tekniske elementer og udadvendt personlighed på isen, og med momentum efter en sejr ved holdkonkurrencen har de en god chance for medalje med rene programmer.


Hold også øje med

Cheng Peng/Hao Zhang (CHN) - Parret har støt og roligt forbedret sig siden deres debut i 2012, og senest tog de en imponerende 4. plads ved Grand Prix Finalen. Parret har solide tekniske elementer med bl.a. quad twist, men trods forbedringer vil deres programkomponenter ikke være høje nok til en medalje. Med gode løb er en top 5 placering dog mulig.

Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch (CAN) - De nationale sølvvindere tog en 4. plads ved forrige VM og startede sæsonen stærkt, men de har haft en smule svært ved at opretholde momentum - de tog en 6. plads (sidst) ved GPF. Hvis de undgår fejl, har de også chancer for en top 5 placering.

Vera Bazarova / Yuri Larionov (RUS) - Parret tog en 11. plads i Vancouver, og de vil uden tvivl forbedre dette på hjemmebane. De har dog gentagne gange haft problemer med side-om-side springene denne sæson, hvilket sætter dem uden for medaljerækkevidde.

Mine forudsigelser
GULD - Tatiana Volosozhar / Maxim Trankov RUS
SØLV - Aliona Savchenko / Robin Szolkowy GER
BRONZE - Ksenia Stolbova / Fedor Klimov RUS
4. Qing Pang / Jian Tong CHN
5. Meagan Duhamel / Eric Radford CAN
6. Cheng Peng / Hao Zhang CHN
7. Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch CAN
8. Vera Bazarova / Yuri Larionov RUS
9. Stefania Berton / Ondrej Hotarek ITA
10. Marissa Castelli / Simon Shnapir USA

Se flere detaljer her.