lørdag den 31. marts 2018

Rytmedans og fridans for sæson 2018/19

Virtue/Moir udfører Tango Romantica ved Vinter OL 2010.

ISU har offentliggjort detaljer om næste sæsons rytmedans (tidligere kendt som kort dans SD) og fridans (FD). Fordi vi træder ind i et nyt kvadrennial, kan vi se frem til lidt større regelændringer end sædvanligt, og generelt ser det ud til, at ISU bevæger sig imod, at isdans have mere "dans" og frihed involveret.

I sæson 2018/19 bliver temaet tango! For seniorerne er mønsterdansen Tango Romantica, som senest var den obligatoriske dans i 2009/10.

Rytmedans

Senior

  • Rytmer: Tango, eller Tango plus en yderlig rytme.
  • Mønsterdans: Tango Romantica, inddelt i to sektioner som udføres lige efter hinanden; sektion 1 (#1-27) efterfølges af sektion 2 (#28-49). Mønsterdansen skal danses til tango rytmen.
  • Trinsekvens: kan udføres i hold, side-om-side eller en kombination af begge på et af følgende mønstre over isen: midline, diagonal eller cirkulær.
  • Andre elementer: kort løft (7 sekunder) og twizzles sekvens.


Junior

  • Rytmer: samme som senior (se ovenover).
  • Mønsterdans: Argentine Tango, indelt i to sektioner i valgfri rækkefølge; enten startes med sektion 1 (#1-18) efterfulgt af sektion 2 (#19-31) eller visa versa. Mønsterdansen skal danses til tango rytmen.
  • Trinsekvens: samme som senior.
  • Andre elementer: samme som senior.
Fridans

Senior
  • Løft: tre korte løft, eller et kort og et kombinationsløft
  • Trinsekvenser: to trinsekvenser skal udføres på lige linje eller kurve; et i hold (style B) og en kombination en fod uden hold trinsekvens
  • Andre elementer: en dansepiruette og en twizzles sekvens
  • Koreografiske elementer: tre forskellige koreografiske elementer, hvoraf ét skal være en karakter trinsekvens. De andre muligheder er løft, roterende/snurrende bevægelse, twizzles bevægelse eller glidende bevægelse.
Junior
  • Løft: to korte løft, eller ét kombinationsløft
  • Trinsekvenser: samme som senior
  • Andre elementer: samme som senior
  • Koreografiske elementer: to forskellige koreografiske elementer af: løft, roterende/snurrende bevægelse, twizzles bevægelse, glidende bevægelse og karakter trinsekvens.

Se flere detaljer her.

mandag den 26. marts 2018

VM 2019 i kunstskøjteløb - startpladser

Både Japan, USA og Rusland har opnået tre startpladser til VM 2019.

En af årsagerne til, at ikke alle topløberne skipper VM under en olympisk sæson er selvfølgelig, at dyrebare VM-startpladser er på spil. Næste VM vil blive afholdt 18.-24. marts 2019 i Saitama, Japan.

Som udgangspunkt har hver ISU nation én startplads i hver disciplin, såfremt de har løbere med de tekniske minimumsscores. Tallet i parentes angiver, om de har tabt/vundet pladser i forhold til i år.

Herrer
3 pladser: Japan, Rusland (+1), USA
2 pladser: Canada, Israel, Letland (+1), Tjekkiet (+1), Usbekistan (+1)
1 plads: Kina (-1), Spanien (-1)

Damer
3 pladser: Canada, Japan (+1), Rusland
2 pladser: Belgien (+1), Italien, USA (-1)
1 plads: Kasakhstan (-1), Sydkorea (-1)

Parløb
3 pladser: Rusland
2 pladser: Canada (-1), Frankrig, Italien, Kina (-1), Tyskland,
1 plads: USA (-1)

Isdans
3 pladser: Canada, Italien (+1), USA
2 pladser: Frankrig, Rusland

søndag den 25. marts 2018

VM 2018 i kunstskøjteløb - medaljeoversigt

Guldvinderne fejrer et vellykket VM 2018 i Milano.

Så er sæson 2017/18 i kunstskøjteløb endelig (og desværre) ovre, og vi må nu gå rundt i flere måneder uden kunstskøjteløb på skærmen. VM 2018 har været en underlig affære, hvor mange favoritter fejlede, men også hvor de endelig vindere kunne slutte på et højdepunkt.

I år kunne seks forskellige nationer tage medaljer, og der var ikke rigtig én nation, som dominerede over hele linjen. USA tog to medaljer, og Nathan Chens guldmedalje er deres første VM-titel siden Davis/Whites i 2013 (og herre VM-titel siden Evan Lysacek i 2009).

Canada kunne også snuppe to medaljer, hvilket var lidt bedre end forventet. Kaetlyn Osmonds sejr er første gang en canadiske damer tager VM-titlen siden Karen Magnussen helt tilbage i 1973.

Både Tyskland og Frankrig tog hver én guldmedalje, og i samme omgang satte de verdenskorder i FS og samlet. Aliona Savchenko er nu den parløber med flest VM-medaljer på resuméet med 11 styks (Irina Rodnina har 10 styks, omend Rodnina har tre OL-guldmedaljer).

Næste års VM-værter Japan opnåede flest medaljer i feltet med tre styks. Det var især en overraskelse, at de kunne snuppe to hos damerne; det skete senest i 2007 da Miki Ando og Mao Asada tog guld og sølv.

Rusland tog to medaljer. Deres damer klarede sig langt under niveau, og det er første gang siden 2013, at der ikke er en russisk dame på VM-podiet. Til gengæld kunne de snuppe bronze hos herrerne, hvilket er første gang siden Artur Gachinskis bronze i 2011.

Medaljeoversigt (farve)
1. USA (1 guld, 1 sølv)
2. Canada (1 guld, 1 bronze)
3. Frankrig (1 guld)
3. Tyskland (1 guld)
5. Japan (2 sølv, 1 bronze)
6. Rusland (1 sølv, 1 bronze)

Medaljeoversigt (antal)
1. Japan (2 sølv, 1 bronze)
2. USA (1 guld, 1 sølv)
3. Canada (1 guld, 1 bronze)
4. Rusland (1 sølv, 1 bronze)
5. Frankrig (1 guld)
5. Tyskland (1 guld)

lørdag den 24. marts 2018

Papadakis/Cizeron vinder deres tredje VM-titel i Milano 2018

Papadakis/Cizeron udfører deres stationære løft i fridansen.

Efter nogle drænende singles konkurrencer kunne VM 2018 i kunstskøjteløb slutte af med isdansernes fridanse. Heldigvis var niveauet højt, og hele 8 par i top 10 opnåede personlige bedste scores.

Førerne Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron havde atter en fænomenal fremførelse af deres fridans til Måneskinssonaten. Franskmændende udviste utrolig glid og kvalitet i deres løb, og de blev tildelt lutter level 4 på deres elementer samt 10-taller i tre af deres komponenter. Det medførte en ny verdensrekord FD score på 123.47 point (og samlet), og de kunne sikkert tage deres tredje VM-titel.

Det sidste par på isen Madison Hubbell og Zachary Donohue holdte endelig sammen på nerverne og leverede en fridans, hvor de ikke efterlod point på bordet. Deres sensuelle program opnåede også lutter level 4 på alle elementer, og med et nyt personligt bedste på 116.22 point kunne de amerikanske mestre snuppe deres første VM-medalje med sølv.

Også Kaitlyn Weaver og Andrew Poje havde en flot fremførelse af deres dramatiske fridans. Deres første trinsekvens var level 3, og deres twizzles var måske en smule tøvende, men de kunne samlet set levere deres bedste. Et personligt bedste på 114.04 point var akkurat nok til, at canadieren kunne tage deres tredje VM-medalje med bronze.

Hjemmebanefavoritter Anna Cappellini og Luca Lanotte havde en emotionel fridans, som efterlod dem og publikum i tårer. De havde én level 3 trinsekvens, mens resten blev tildelt level 4. Deres score på 114.62 point var dagens tredjebedste, men det var præcis ikke nok. De forblev på en samlet 4. plads, kun 0.27 point fra podiet.

Madison Chock og Evan Bates havde en elegant og følelsesladet fridans, og de undgik heldigvis fejl som fra OL. Begge trin modtog level 3, hvilket var lavere end deres nærmeste konkurrenter, og derfor kunne en score på 111.62 point ikke rykke dem op fra deres 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON
FRA
207.2011
2Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
196.6422
3Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE
CAN
192.3534
4Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE
ITA
192.0843
5Madison CHOCK / Evan BATES
USA
187.2855
6Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
186.1066
7Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN
RUS
184.0177
8Tiffani ZAGORSKI / Jonathan GUERREIRO
RUS
180.4288
9Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI
ITA
178.4499
10Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER
USA
165.281510
11Kana MURAMOTO / Chris REED
JPN
164.381011
12Olivia SMART / Adrian DIAZ
ESP
162.051212
13Marie-Jade LAURIAULT / Romain LE GAC
FRA
159.641413
14Carolane SOUCISSE / Shane FIRUS
CAN
159.461114
15Alexandra NAZAROVA / Maxim NIKITIN
UKR
158.401615
16Kavita LORENZ / Joti POLIZOAKIS
GER
157.021716
17Natalia KALISZEK / Maksym SPODYRIEV
POL
151.461319
18Shiyue WANG / Xinyu LIU
CHN
150.751917
19Alisa AGAFONOVA / Alper UCAR
TUR
149.052018
20Allison REED / Saulius AMBRULEVICIUS
LTU
148.301820

Se flere detaljer her.

Nathan Chen vinder verdensmesterskab i Milano 2018

Nathan Chen udfører sit lange program i Milano.

Puha, dette bliver nok en konkurrence som mange fans håber på at glemme snarest. Herrernes lange programmer ved VM 2018 i kunstskøjteløb løb af stablen, og gang på gang måtte vi se den ene herre efter den anden herre have en nedsmeltning. Kun den kommende mester reddede konkurrencen fra at blive helt absurd.

Den sidste løber på isen Nathan Chen kunne have spillet konservativ og stadig have gået med guldet, men han gik all-in og landede sine seks quad spring med bravur; kun quad salchow var uren med et step-out. Amerikaneren blev tildelt et nyt personligt bedste på 219.46 point, og han kunne dermed snuppe sin første VM-medalje, guld, med en enorm margin.

Forsvarende sølvvinder Shoma Uno havde en skidt start med fald på sine tre første quads, hvoraf to af disse blev kendt underroterede. Han fik dog reddet en del point til slut, hvor han landede quad tåloop-double tåloop, triple axel-half loop-triple flip samt triple salchow-triple tåloop. Hans score på 179.51 point var langtfra hans bedste, men ikke desto mindre kunne han i dette felt (igen) tage sølv.

Quads gav også Mikhail Kolyada problemer, da han faldt på to og havde hånd på den tredje. Derudover poppede han en loop, så det blev i alt til kun fire triple spring. Hans score på 172.24 point var dagens fjerdebedste, men samlet holdt russeren fast på en tæt bronzemedalje. Dette er hans første VM-medalje i karrieren.

Alexei Bychenko landede to quad tåloops og femt triple spring, men israeleren havde problemer med landingerne på begge sine triple axeler. Han scorede 167.29 point, og i dette felt rykkede han op på en overraskende flot 4. plads. Dette er hans hidtil bedste VM-placering (og formentlig sidste).

Japanske Kazuki Tomono var hidtil ukendt før sin VM-debut, men måske ikke så meget længere. Han leverede et nær fejlfrit program med to quad salchows (den ene med vending ud af) samt syv triple spring. Et nyt personligt bedste på 173.50 point var uforudset dagens tredjebedste, og samlet rykkede den 19-årige herre op på en fin 5. plads.

Lettiske Deniss Vasiljevs forsøgte ingen quad, men til gengæld var hans otte triple spring rene. Dmitri Aliev landede både en quad lutz og quad tåloop, men et pop og to underrotationer kostede ham en del point. De to herrer rykkede op på en henholdsvis tæt 6. og 7. plads.

En medalje virkede meget mulig for den næstsidste løber Vincent Zhou, men tre fald og hele syv underrotationer decimerede hans score. Juniorverdensmesteren faldt fra en tredjeplads til en samlet skuffende 14. plads.

Dagens største nedsmeltning kom dog fra to gange regerende bronzevinder Boyang Jin, som havde hele fem fald samt et pop og nogle underrotationer. Han smilede efter sit løb, hvilket er godt at se, idet han faldt til en katastrofal 19. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Nathan CHEN
USA
321.4011
2Shoma UNO
JPN
273.7752
3Mikhail KOLYADA
RUS
272.3224
4Alexei BYCHENKO
ISR
258.2877
5Kazuki TOMONO
JPN
256.11113
6Deniss VASILJEVS
LAT
254.8695
7Dmitri ALIEV
RUS
252.30136
8Keegan MESSING
CAN
252.30611
9Misha GE
UZB
249.5789
10Michal BREZINA
CZE
243.99178
11Max AARON
USA
241.491510
12Alexander MAJOROV
SWE
237.791013
13Keiji TANAKA
JPN
236.661412
14Vincent ZHOU
USA
235.24319
15Paul FENTZ
GER
230.921216
16Romain PONSART
FRA
229.201614
17Matteo RIZZO
ITA
225.441817
18Brendan KERRY
AUS
223.851915
19Boyang JIN
CHN
223.41423
20Daniel SAMOHIN
ISR
214.012018
21Julian Zhi Jie YEE
MAS
209.032120
22Donovan CARRILLO
MEX
200.762421
23Slavik HAYRAPETYAN
ARM
199.722322
24Phillip HARRIS
GBR
187.692224

Se flere detaljer her.

Osmond vinder sin første VM-titel efter dramatisk konkurrence

Osmond udfører en spread eagle i friløbets koreografiske sekvens.

Puha, man kan i hvert fald ikke sige at kunstskøjteløb er kedeligt eller forudsigeligt. Ved damernes lange programmer i VM 2018 i kunstskøjteløb måtte mange favoritter bukke under for nerver, mens de resterende døjede med underrotationer - der var dog nogle få lyspunkter.

OL-bronzevinder Kaetlyn Osmond kunne levere et flot program til Black Swan med seks rene triple spring inklusiv triple flip-triple tåloop. Den eneste fejl var et step-out ud af double axel-triple tåloop kombinationen. Med dagens bedste score på 150.50 point kunne hun rykke op og tage sin første VM-titel. Hun er dermed den første canadiske dame siden 1973, der vinder VM-guld.

Det var ren ophøjelse til Wakaba Higuchi, som var i killer mode i sit friløb til James Bond. Japaneren løb helt fejlfrit med syv triple spring inklusiv to triple lutz-triple tåloops, og hun blev belønnet med et nyt personligt bedste på 145.01 point. Dette kunne rykke hende helt op til sølv. En god måde at slutte sæsonen efter et skuffende VM forrige år plus at have misset OL-udtagelsen.

Landsmand Satoko Miyahara måtte kæmpe lidt for springene i dag. Hun fik kredit for fem triple spring inklusiv en fin double axel-triple tåloop, men begge triple lutz kombinationer var stramme (den ene <), og hun fald på en doublet salchow til slut. Hendes score på 135.72 point var dog nok til at give hende bronze i denne konkurrence; dette er hendes anden VM-medalje i karrieren.

Føreren Carolina Kostner var den sidste løber på isen, og en medalje - måske endda guld - lå nærmest serveret på et sølvfad. Desværre holdt nerverne ikke, da hun doublede sin lutz, floppede sin planlagte axel kombination og til sidst faldt triple salchow. Med kun fire triple spring kunne hendes komponenter ikke holde hende oppe, og scoren på 128.61 point medførte en skuffende 4. plads på hjemmebane.

Dagens implosion og ikke mindst den mest uventede kom fra den olympiske mester Alina Zagitova, der ellers har været så utrolig stabil i sit friløb. Det gik galt fra start, og det udviklede sig til tre fald, tre underrotationer og generelt sjuskede spring. En score på 128.21 point trak hende ned på en samlet 5. plads, hvilket er første gang i international konkurrence, at hun ikke er på podiet.

Amerikanske Bradie Tennell leverede et sikkert og solidt program uden større synlige fejl, omend to ud af hendes syv triple spring blev kendt underroterede. En score på 131.13 point var dagens fjerdebedste, og samlet rykkede hun op på en hæderlig 6. plads i sin VM-debut.

Både Gabrielle Daleman og Maria Sotskova havde nogle sjuskede landinger og tilhørende underrotationer. Derudover havde Daleman et pop, mens Sotskova havde et fald. Begge var langtfra tilfredse med deres løb, og de faldt til en henholdsvis 7. og 8. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Kaetlyn OSMOND
CAN
223.2341
2Wakaba HIGUCHI
JPN
210.9082
3Satoko MIYAHARA
JPN
210.0833
4Carolina KOSTNER
ITA
208.8815
5Alina ZAGITOVA
RUS
207.7227
6Bradie TENNELL
USA
199.8974
7Gabrielle DALEMAN
CAN
196.7268
8Maria SOTSKOVA
RUS
196.6159
9Loena HENDRICKX
BEL
192.31106
10Mirai NAGASU
USA
187.52911
11Elizabet TURSYNBAEVA
KAZ
186.851110
12Mariah BELL
USA
174.401712
13Nicole SCHOTT
GER
174.131214
14Laurine LECAVELIER
FRA
173.231513
15Hanul KIM
KOR
170.681415
16Viveca LINDFORS
FIN
166.231316
17Kailani CRAINE
AUS
154.412018
18Eliska BREZINOVA
CZE
153.141819
19Stanislava KONSTANTINOVA
RUS
153.031620
20Alexia PAGANINI
SUI
149.661922
21Elisabetta LECCARDI
ITA
149.172317
22Dasa GRM
SLO
144.512221
23Ivett TOTH
HUN
136.872423
WDDabin CHOI
KOR
 21

Se flere detaljer her.