søndag den 31. januar 2016

EM 2016 i kunstskøjteløb - medaljeoversigt

For andet år i træk kunne Rusland rydde podiet hos damerne.

Podierne ved dette EM var mere alsidigt ift. forrige år, da hele seks nationer denne gang kunne snuppe en medalje. Selvfølgelig tog Rusland flest medaljer hjem med 7 ud af 12 medaljer. Både Frankrig og Spanien kunne tage en guldmedalje, mens Israel, Italien og Tysland tog en sølvmedaljer hver.

Medaljeoversigt
1. Rusland (2 guld, 1 sølv, 4 bronze)
2. Frankrig (1 guld)
2. Spanien (1 guld)
4. Israel (1 sølv)
4. Italien (1 sølv)
4. Tyskland (1 sølv)

EM 2017 i kunstskøjteløb - startpladser

Tyskland og Rusland har begge tre pladser i parløb til EM 2017. 

EM 2016 i kunstskøjteløb er desværre allerede overstået, men så kan vi bare se frem til EM 2017, som vil blive afholdt i Ostrava, Tjekkiet.

Denne uges resultater har bestemt antallet af de forskellige europæiske nationers startpladser til næste EM, og selvfølgelig har alle de lande som udgangspunkt én plads i hver disciplin, såfremt de har løbere med de tekniske minimumsscores.

Parentes angiver, om de har tabt eller vundet pladser ift. i år.

Herrer
3 pladser: Israel (+1), Rusland,
2 pladser: Belgien (+1), Italien, Frankrig, Spanien, Tjekkiet
1 plads: Tyskland (-1)

Damer
3 pladser: Rusland
2 pladser: Finland (+1), Frankrig, Italien, Letland, Sverige (-1), Tyskland

Parløb
3 pladser: Italien, Rusland, Tyskland (+1)
2 pladser: Frankrig, Hviderusland (+1), Østrig
1 plads: Storbritannien (-1)

Isdans
3 pladser: Italien, Rusland
2 pladser: Danmark, Frankrig (-1), Israel (+1), Slovakiet, Storbritannien (+1)
1 plads: Spanien (-1)

lørdag den 30. januar 2016

Papadakis/Cizeron gentager EM-guld i isdans

Papadakis/Cizeron udfører deres løft på lige linje i fridansen ved EM 2016 (foto: AFP).

Konkurrencen ved EM 2016 i kunstskøjteløb sluttede i dag med isdansernes fridanse, og mesterskaberne sluttede på gode manerer med mange fortræffelige fremførelser.

Franske Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron leverede en smuk og jagende dans til "Rain in Your Black Eyes" og "To Build A Home", hvor de fik udført alle elementer med en ubesværet lethed. Et løft modtog level 3, men resten af elementerne modtog level 4 inklusiv begge trin, hvilket sjældent sker. Dagens bedste FD score på 111.97 point trak dem en plads op, og de kunne forsvare deres titel.

Førerne Anna Cappellini og Luca Lanotte udførte en charmerende dans til "La Dolce Vita". Italienerne virkede meget tilfredse med deres løb, men tre level 3 elementer gjorde en forskel, og duoen virkede også skuffede over at modtage dagens tredjebedste score med 105.70 point. Parret måtte tage sølv for andet år i træk.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev havde en sikker dans til "Anna Karenina", og deres forbedringer blev også belønnet: kun de cirkulære trin modtog level 3, resten var level 4. De opnåede et nyt personligt bedste på 107.79 point og kunne samlet tage bronzemedaljen.

Landsmænd Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov var de sidste på isen, men de leverede deres hidtil bedste fremførelse til "Io Ci Saro". Duoen blev belønnet med et nyt personligt bedste på 104.32 point, hvilket holdte dem på en 4. plads i deres EM-debut.

Det tredje russiske par Alexandra Stepanova og Ivan Bukin skøjtede også på et højt niveau uden synlige fejl. Deres score på 98.90 point var et nyt personligt bedste, men i dette dybere felt måtte de regerende bronzevindere nøjes med en 5. plads.

Danske Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen havde en solid dans, omend et par elementer havde lavere levels end ønsket. Med en score på 90.60 point kunne de tage en 9. plads for andet år i træk.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON
FRA
182.7121
2Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE
ITA
178.0113
3Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV
RUS
176.5032
4Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV
RUS
172.6544
5Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN
RUS
165.5555
6Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND
GBR
162.7586
7Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI
ITA
162.5867
8Federica TESTA / Lukas CSOLLEY
SVK
158.0598
9Laurence FOURNIER BEAUDRY / Nikolaj SORENSEN
DEN
152.79109
10Isabella TOBIAS / Ilia TKACHENKO
ISR
151.67712
11Natalia KALISZEK / Maksim SPODIREV
POL
147.071111
12Alisa AGAFONOVA / Alper UCAR
TUR
145.231210
13Cortney MANSOUR / Michal CESKA
CZE
141.361413
14Kavita LORENZ / Panagiotis POLIZOAKIS
GER
137.991315
15Cecilia TÖRN / Jussiville PARTANEN
FIN
134.101814
16Viktoria KAVALIOVA / Yurii BIELIAIEV
BLR
133.711716
17Barbora SILNA / Juri KURAKIN
AUT
129.871517
18Tina GARABEDIAN / Simon PROULX-SENECAL
ARM
125.192018
19Celia ROBLEDO / Luis FENERO
ESP
122.811919
20Lorenza ALESSANDRINI / Pierre SOUQUET
FRA
121.431620

Se flere detaljer her.

Volosozhar/Trankov er overbevisende i fjerde EM-sejr

Volosozhar/Trankov udfører et kast i deres lange program ved EM 2016 (foto: AP).

Dag 4 af EM i kunstskøjteløb begyndte med parløbernes lange programmer, som var en blandet pose; nogle løb nær fejlfrit, mens andre par havde en del problemer med løft.

Førerne Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov leverede igen et stærkt program med en enorm triple twist, side-om-side triple salchow-double tåloop samt kast triple flip og triple loop. Deres eneste fej var hans step-out på triple tåloopen. Russerne vandt det lange program med et nyt sæsons bedste på 142.89 point, og ægteparret kunne dermed snuppe deres fjerde EM-titel med en stor margin.

Derimod havde Aliona Savchenko og Bruno Massot et lidt usikkert løb. Parret fik udført triple twist og side-om-side triple salchow, men han doublede en tåloop, og begge kast var på to fødder. Det største pointtab kom dog på to løft, som begge blev kendt ugyldige: han afbrød det første og udførte det andet med bøjet arm. Høje programkomponenter betød en solid score på 125.24 point, som sikrede dem sølvet.

Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov var solide, men ikke helt fejlfri. Highlights var triple twist, side-om-side triple salchows og kast triple salchow. En poppet kombo fra hende samt step-out på kast triple loop kostede dem nok sølvet, men et sæsons bedste på 127.38 point medførte bronze for andet år i træk.

Franske Vanessa James og Morgan Cipres havde et ambitiøs løb, men hun havde et par småfejl med en sjusket kombo (planlagt 3-3), stepout på kast quad salchow og fod ned på kast triple lutz. Et nyt personligt bedste på 123.45 point rykkede dem op på en samlet 4. plads.

Også Valentina Marchei og Ondrej Hotarek gjorde et fint comeback efter et skuffende kort program. De var en smule usikre på side-om-side triple lutz, men de fik udført resten af løbet uden større fejl med kast triple loop og triple lutz samt side-om-side triple salchow kombinationer. Et nyt personligt bedste på 124.14 point hev dem op på en 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatiana VOLOSOZHAR / Maxim TRANKOV
RUS
222.6611
2Aliona SAVCHENKO / Bruno MASSOT
GER
200.7823
3Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
197.5532
4Vanessa JAMES / Morgan CIPRES
FRA
185.5555
5Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK
ITA
182.6184
6Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
178.9766
7Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV
RUS
174.7277
8Mari VARTMANN / Ruben BLOMMAERT
GER
171.3048
9Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER
AUT
149.07910
10Tatiana DANILOVA / Mikalai KAMIANCHUK
BLR
147.36109
11Goda BUTKUTE / Nikita ERMOLAEV
LTU
139.561111
12Bianca MANACORDA / Niccolo MACII
ITA
130.001212
13Adel TANKOVA / Evgeni KRASNOPOLSKI
ISR
114.561413
14Anna Marie PEARCE / Mark MAGYAR
HUN
110.551614
15Marcelina LECH / Aritz MAESTU
ESP
109.111315
16Alexandra HERBRIKOVA / Nicolas ROULET
SUI
103.471516

Se flere detaljer her.

Medvedeva vinder guldet ved EM 2016

Medvedeva udfører sit lange program ved EM 2016 (foto: AFP).

Dag 3 af EM 2016 i kunstskøjteløb sluttede med damernes lange programmer. De russiske damer var ikke helt fejlfri, som de er i stand til, men de snuppede stadig alle medaljerne.

Fører Evgenia Medvedeva leverede et elegant løb med syv solide triple spring inklusiv to 3-3 kombinationer, men ligesom i det korte program havde hun problemer med double axel, da hun denne gang faldt på det afsluttende spring. Den høje sværhed og kvalitet gennem programmet sikrede hende dagens bedste score på 142.90 point, og den 16-årige russer kunne tage guldet i sin EM-debut.

Elena Radionova havde det reneste løb af russerne, omend hun måtte kæmpe for de fleste landinger; det var nok gennem viljestyre, at hun fik udført sine syv triple spring (også inkl. to 3-3). En score på 139.03 point medførte, at hun kunne tage sølv for andet år i træk.

Det begyndte godt for Anna Pogorilaya, som lagde ud med to store 3-3 kombinationer, men hun tog to hårde fald senere i programmet. I dette felt var en score på 123.24 point nok til at give hende bronze igen, men man kan altid spekulere, om hendes VM-plads er i fare.

Det var dog sidste løber Angelina Kuchvalska, som overraskede alle med sit livs løb. Hun løb umiddelbart et næsten rent løb med triple salchow-triple tåloop, men to triple spring blev kendt underroterede. Hun opnåede et nyt personligt bedste på 118.00 point og kunne tage en flot 4. plads (som publikum buh'ede af).

Italienske Roberta Rodeghiero måtte kæmpe for et par landinger, men hun fik stadig udført et solidt program med seks triple spring (et af disse med step-out). Et nyt personligt bedste på 109.75 point betød en karrierens bedste EM-placering med en 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia MEDVEDEVA
RUS
215.4511
2Elena RADIONOVA
RUS
209.9922
3Anna POGORILAYA
RUS
187.0533
4Angelina KUCHVALSKA
LAT
176.9954
5Roberta RODEGHIERO
ITA
170.7645
6Mae Berenice MEITE
FRA
161.2386
7Nathalie WEINZIERL
GER
160.6477
8Viveca LINDFORS
FIN
155.49118
9Joshi HELGESSON
SWE
153.29611
10Laurine LECAVELIER
FRA
152.34139
11Ivett TOTH
HUN
150.651012
12Nicole RAJICOVA
SVK
146.10918
13Matilda ALGOTSSON
SWE
145.321810
14Giada RUSSO
ITA
143.401216
15Anastasia GALUSTYAN
ARM
143.051613
16Aleksandra GOLOVKINA
LTU
139.831515
17Anne Line GJERSEM
NOR
139.481417
18Fleur MAXWELL
LUX
137.762214
19Helery HÄLVIN
EST
135.022019
20Niki WORIES
NED
131.872120
21Anna KHNYCHENKOVA
UKR
128.801922
22Kerstin FRANK
AUT
128.082421
23Eliska BREZINOVA
CZE
121.261723
24Isabelle OLSSON
SWE
117.502324

Se flere detaljer her.