mandag den 19. marts 2012

Kostumer - Adelina Sotnikova

Der er gået lidt for lang tid siden jeg sidst fik bedømt kostumerne, der gør kunstskøjteløb (endnu mere) unikt. Unge Adelina Sotnikova havde ikke helt den seniordebut sæson, som hun håbet på, men ikke desto mindre tog hun medalje ved hver konkurrence - og hendes kostumer fik også en del opmærksomhed...

Det korte program
Musik: "Boléro" af Maurice Ravel (moderne arrangement)
Cup of China 2011 

Sotnikova valgte ambitiøst at skøjte til et moderne arrangement af Ravels "Bolero", og ligesom musikken havde hendes kostumer til programmet også et moderne præg, som nok ikke vil falde til alles smage. Til sin første Grand Prix bar hun modigt en koboltblå heldragt med "finner" ned af benene og dekorative sten på talje, ærmer og udskæring. Sotnikova har helt sikkert figuren til at bære dragten, og jeg ville ønske at flere damer risikerede en heldragt, men der er et eller andet ved kostumet, som får mig til at tænke på 80'er science fiction og en fisk. Jeg ved endnu ikke, om det er godt eller skidt.

Min bedømmelse: 5.50/10.00

Rostelecom Cup 2011

Ved den næste Grand Prix valgte hun noget mere dæmpet farvemæssigt, men kostumet holdt sig stadig i den usædvanlige genre. Den sorte kjole med glimmer på overdelen og røde detaljer blev parret med matchende handsker og strømpebukser. Jeg kan godt lide, hvordan farveskemaet passer til musikken, men kostumet ligner lidt et modificeret træningskostume, hvor man i sidste øjeblik har klippet et skørt op samt limet illusionssnører på ryggen.

Min bedømmelse: 5.00/10.00


Ved sæsonens sidste konkurrencer vendte hun tilbage til de opsigtsvækkende farver, her rød. Ligesom de to foregående kostumer havde denne kjole lange ærmer, og farvetemaet gik igen med matchende strømpebukser og hårpynt. I min stil var overdelen dækket af masser af røde- og sølvfarvede sten, her i et slags rustningemønster. Et smukt kostume, omend jeg ikke forstår nødvendigheden af strømpebukserne, da kjolen er fin nok i sig selv.

Min bedømmelse: 7.50/10.00 

Det lange program 
Musik: "Liebestraum" af Franz Liszt

Sotnikova gik den mere klassiske vej i sit lange program, hvor hun løb i den nærmest obligatoriske lavendel til "Liebestraum". Den ærmeløse kjole havde en gradueret lys lavendelfarve, mens det lette skørt var en mørkere nuance. Store sten prydede overdel og ærme, og sluttelig snoede en lyserød og grøn rosenblomst sig rundt om hendes krop og venstre ærme. Disse applikationer får hende lidt til at line en overpyntet dug, hvilket er en skam, da kjolen indenunder er smuk.

Min bedømmelse: 6.25/10.00

søndag den 18. marts 2012

Sequins of the Week!


Nu er jeg ikke typen, der fejrer St. Patrick's Day (som fandt sted i går). Ikke desto mindre skal I ikke snydes for Alexandra Aldridge og Daniel Eaton's underholdende fridans, der er inspireret af noget så irsk som riverdance. Og parrets kostumer er selvfølgelig også meget pæne...

(Foto: AP Photo)

lørdag den 17. marts 2012

VM updates: Korpi trækker sig fra VM; Pechalat udskyder næseoperation

Kiira Korpi ved EM 2012, hvor hun tog sølv. (Foto: Getty Images)

Lidt flere sørgelige nyheder, mens vi nærmer os VM 2012 i kunstskøjteløb.

Den finske løber Kiira Korpi har besluttet sig at trække sig fra VM grundet skader i fod, ben og hofte. Korpi har kæmpet med skader siden starten af sæsonen, men ikke desto mindre skøjtede hun solidt nok til at tage sølv ved EM. Skaden er et hårdt slag for de finske damer, da allerede Laura Lepistö har væk i 2 sæsoner pga. skade.

Det vil være Alisa Mikonsaari, som kommer til at erstatte Korpi ved VM. Mikonsaari endte på en 6. plads ved denne sæsons nationale mesterskaber, og dette vil være hendes ISU mesterskabsdebut. Sammen med Juulia Turkkila skal deres sammenlagte placeringer give 28 eller mindre, for at Finland kan sende 2 damer til næste VM - med de to damers manglede erfaring virker dette usandsynligt.

Pechalat/Bourzat update: Pechalat har valgt at udskyde operationen på sin brækkede næse indtil efter VM. I mellemtiden vil hun skøjte med en speciel maske, som vil beskytte næsen. Parrets deltagelse ved VM vil blive besluttet i slutningen af denne uge.

(Kilde: icenetwork.com 1 2)

onsdag den 14. marts 2012

Ksenia Makarova til VM 2012

Der var forlydender om, at Ksenia Makarova ville blive sat af det russiske landshold til VM til fordel for Polina Shelepen. Makarova har denne sæson været meget usikker med sine spring, og der har også været en del kritik angåede hende Marilyn Monroe program.

For at afgøre sagen arrangerede den russiske kunstskøjteunion i lørdags et testløb for Makarova, og her løb hun af tilfredsstillende høj standard - ikke perfekt, men nok til at blive sendt til VM. Hun blev nok også hjulpet på vej af det faktum, at Shelepen ikke ser ud til at være i stand til at løbe et rent kort program.

Makarovas holdkammerater bliver Alena Leonova og Polina Korobeynikova. De to højeste placeringer skal være lig 13 eller mindre, for at Rusland kan sende 3 damer til VM til næste år.

Makarovas lange program ved testløbet:


Kilde: R Sport (russisk)

Nathalie Pechalat brækker næsen

Her er det glædestårer. Nathalie Pechalat har nemlig vundet sin anden EM-titel. (Foto: Reuters Pictures)

Der er dårlige nyheder for det franske isdansepar Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat. Parret trænede i går deres fridans, da hun ved et uheld fik brækket sin næse. En operation vil finde sted i morgen, og parret vil genoptage træningen så snart som mulig. Det vides endnu ikke, om de overhovedet vil være i stand til at deltage ved VM, og selvom de deltager, har parret mistet værdifuld træningstid.

Parret, som til daglig træner i Detroit, anses for andet år i træk til at være bronzefavoritter ved VM, som i år afholdes i hjemlandet. Den korte dans ved VM 2012 finder sted om præcis 2 uger.

(Kilde: France Soir (fransk))

søndag den 11. marts 2012

International Challenge Cup 2012 - dag 3

Carolina Kostner udfører sin spiralsekvens i det lange program.

Seniorkonkurrencen ved International Challenge Cup sluttede i går. Du kan se en del programmer uploadet på konkurrencens Youtube kanal her.

Herrer
Brian Joubert leverede et solidt program med en quad tåloop, en triple axel og 6 andre triple spring. Dagens bedste score på 148.49 point betød, at han rykkede en plads op og tog sin første titel siden NHK Trophy 2009. Lavere programkomponenter betyder formentlig, at Joubert har brug for at tilføje mere sværhedsgrad til sit program, hvis han vil have en medaljechance til VM.

Jeremy Abbott kæmpede meget med sine spring. Quad tåloop forsøget på to fødder blev nedgraderet, og 4 ud af 6 triple spring blev landet usikkert. Dette medførte dagens kun syvendebedste tekniske score, men høje programkomponenter betød dagens andenbedste score med 145.81 point. Han rykkede op til sølv.

Samuel Contesti fik landet 7 triple spring i sit program, et par af dem lidt usikkert. En score på 144.82 point trak ham op til bronze. Føreren efter det korte program, Florent Amodio, trak sig fra konkurrencen efter træningen pga. skade.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Brian JOUBERTFRA227.2821
2Jeremy ABBOTTUSA223.7832
3Samuel CONTESTIITA221.9743
4Jorik HENDRICKXBEL213.3955
5Peter LIEBERSGER209.5274
6Ivan BARIEVRUS205.5166
7Ryuichi KIHARAJPN183.7297
8Kim LUCINEMON174.06108
9Paul FENTZGER167.20119
10Laurent ALVAREZSUI164.55811
11Stéphane WALKERSUI161.991210
12Julian LAGUSFIN136.631314
13David RICHARDSONGBR132.101415
14Taras RAJECSVK123.731513
15Viktor ZUBIKFIN121.971612
WDFlorent AMODIOFRA

Damer 
Carolina Kostner fik leveret et stærkt program med 6 rene triple spring. Hendes opgraderede program indeholdte blandt andet to triple flips og en double axel-triple tåloop kombination. Den eneste fejl var hånd på isen på en solo double axel. En score på hele 132.84 point betød guld med en stor margin, og hun kan vist betegnes som favorit til VM 2012 i Nice.

Landsmanden Valentina Marchei løb også solidt. Hun fik udført to triple lutzer og 3 andre triple spring, men faldt på en triple tåloop og singlede en axel. En score på 113.45 point trak hende op til sølv.

Alissa Czisny havde ligesom landsmanden Abbott et skuffende program: hun faldt to gange, fik to landede triple spring kaldt underroterede, og derudover singlede hun begge planlagte double axeler og doublede en lutz. Manglen på ét eneste triple spring betød dagens femtebedste score på 92.92 point, og samlet faldt hun til bronze.

Viktoria Helgesson fik trukket sig op på en samlet 4. plads. Hun landede 4 triple spring og to double axeler, men faldt på en triple tåloop.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNERITA197.7311
2Valentina MARCHEIITA171.0032
3Alissa CZISNYUSA152.7425
4Viktoria HELGESSONSWE142.4783
5Kerstin FRANKAUT137.2866
6Lena MARROCCOFRA133.8557
7Kana MURAMOTOJPN130.63174
8Romy BÜHLERSUI128.42118
9Haruna SUZUKIJPN128.2479
10Fleur MAXWELLLUX125.651010
11Myriam LEUENBERGERSUI122.41415
12Cecillia TÖRNFIN118.541212
13Belinda SCHÖNBERGERAUT118.071611
14Anne Line GJERSEMNOR116.541314
15Henriikka HIETANIEMIFIN115.131413
16Manouk GIJSMANNED113.15919
17Isabel DRESCHERGER109.351816
18Jennifer URBANGER104.582017
19Rosaliina KUPARINENFIN103.151522
20Ami PAREKHIND98.642418
21Eva LIMNED97.991924
22Dasa GRMSLO96.962320
23Sandy HOFFMANNGER96.892121
24Michelle COUWENBERGNED95.052223
WDKaat Van DAELEBEL

Se flere detaljer her.

lørdag den 10. marts 2012

International Challenge Cup 2012 - dag 2

Florent Amodio udfører sit korte program. (Foto: http://www.schaatsen.nl)

International Challenge Cup (også: AEGON Challenge Cup) er en årlig Senior B konkurrence, som afholdes i foråret i Haag, Holland. Konkurrencen er ikke blevet afholdt de to foregående sæsoner pga. for få tilmeldinger, men i år har de mere end nok fået tiltrukket nogle store navne. Konkurrencen er allerede i gang (8. til 11. marts), og der bliver afholdt konkurrence i singles fra debs- til senior niveau samt parløb på juniorniveau.

Der vil blive lagt videoer op på konkurrencen officielle Youtube kanal her - indtil videre er der dog kun blevet uploadet én video.

Herrer
De franske herrer varmer op inden VM i hjemlandet. Florent Amodio lagde ud med en usikker quad salchow, men kom igen med en triple lutz-triple tåloop og triple axel. Dette giver ham en føring før det lange program. Brian Joubert forsøgte ambitiøst to quads - en quad tåloop-double tåloop og quad salchow - men begge blev ikke udført rent. Han er nu på en 2. plads.

Jeremy Abbott forsøgte for første gang i sæsonen sin quad tåloop, men han faldt på et underroteret forsøg. Desuden faldt han på sin triple axel. En ren triple lutz-triple tåloop, stærke trin, piruetter og programkomponenter betød dog en respektabel score. Samuel Contesti havde en usikker triple axel, men resten af elementerne blev leveret uden fejl. De to herrer er på en tæt 3.- og 4. plads.

Stilling efter kort program - top 10 (ud af 16)
FPl.NameNationPointsSPFS
1Florent AMODIOFRA82.481
2Brian JOUBERTFRA78.792
3Jeremy ABBOTTUSA77.973
4Samuel CONTESTIITA77.154
5Jorik HENDRICKXBEL75.975
6Ivan BARIEVRUS71.476
7Peter LIEBERSGER69.767
8Laurent ALVAREZSUI61.178
9Ryuichi KIHARAJPN59.329
10Kim LUCINEMON56.0010

Damer
Carolina Kostner leverede et rent kort program, omend den normalt planlagte triple-triple kombination kun blev til en triple tåloop-double tåloop. Hun fører nu med solide 5 point før det lange program. Alissa Czisny faldt på sin triple lutz i planlagt kombination og havde en usikker triple loop, men de altid stærke level 4 piruetter holdte hendes tekniske score oppe. Valentina Marchei fik udført et rent program med blandt andet triple lutz-double tåloop og triple salchow. De to damer er på en henholdsvis 2.- og 3. plads, godt foran resten af feltet.

Stilling efter kort program - top 10 (ud af 24)
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNERITA64.891
2Alissa CZISNYUSA59.822
3Valentina MARCHEIITA57.553
4Myriam LEUENBERGERSUI48.314
5Lena MARROCCOFRA47.765
6Kerstin FRANKAUT47.666
7Haruna SUZUKIJPN46.447
8Viktoria HELGESSONSWE45.638
9Manouk GIJSMANNED45.319
10Fleur MAXWELLLUX45.1410

Se flere detaljer her.